Spring til indhold

Kørekort - bestil tid

Du skal møde personligt op i Borgerservice. Husk du skal bestille tid, når dit kørekort skal ændres eller fornyes.

Du skal bestille tid til at få kørekort.

Bestil tid

ID kan fx være kørekort eller dåbsattest og sundhedskort. For at få kørekort i Danmark er det et krav, at du er tilmeldt folkeregistret på en dansk adresse.

Skal du erhverve kørekort for første gang, så skal du henvende dig til en kørelærer.

Du skal bestille tid til at få lavet kørekort. Bestil tid via selvbetjeningsløsningen i den grønne boks.

Du skal medbringe:

  • Dit nuværende kørekort
  • Et vellignende pasfoto, som opfylder Rigspolitiets regler. Hvis du ikke har et pasfoto, kan du få lavet et i Borgerservice. Det koster 150 kr. Se billedregler.

Fornyelse af kørekort

Når du ansøger om fornyelse af dit kørekort, vil du få udstedt et midlertidigt kørekort. Det midlertidige kørekort er gyldigt inden for de nordiske lande. Skal du køre uden for de nordiske lande, inden du har modtaget dit nye kørekort, kan du samtidig ansøge om en foreløbig fornyelse af kørekortet

 

Kørekort første gang

Hvis du skal tage kørekort for første gang, skal du starte med at kontakte en kørelærer. Kørelæreren udleverer det ansøgningsskema, der skal bruges og vejleder dig om hvilke dokumenter, du skal medbringe for at erhverve kørekortet. Ligeledes vejleder kørelæreren dig om det forløb, du skal igennem og hvornår du kan forvente at komme til prøve.

By- og Kulturforvaltningen