1. Prisfastsættelse af bolig- og erhvervsjord - 2010.

Åbent - 2009/122480

Sagsresumé

By- og Kulturforvaltningen fremlægger forslag til salgspriser på bolig- og erhvervsjord gældende for 2010.

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

a.      Grundpriserne på 13 parcelhusgrunde på Lindeskovhaven reduceres med 100.000 kr. pr. grund.

b.      Parcelhusgrunden Sedenvej 2 fastsættes til en mindstepris på 700.000 kr.

Øvrige salgspriser på bolig- og erhvervsjord fastsættes uændret.

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Prisfastsættelse på parcelhusgrunde, storparceller, servicearealer og erhvervsarealer

Parcelhusgrunde

Parcelhusgrundene foreslås prisfastsat uændret, dog foreslås grundene på Lindeskovhaven reduceret med 100.000 kr. pr. grund. Grundene på Lindeskovhaven sælges med krav om svanemærket byggeri. Det har vist sig, at grundene har været væsentligt vanskeligere at sælge end forudsat. Prisnedsættelsen skal derfor medvirke til at motivere potentielle købere til at tænke miljørigtigt.

Parcelhusgrund på Sedenvej 2, som ikke tidligere har været udbudt til salg, foreslås fastsat til en mindstepris på 700.000 kr.

Det samlede lager af parcelhusgrunde er på 111 grunde.

Oversigt over salgspriser på parcelhusgrunde:

Storparceller.

Det samlede lager af storparceller svarer til opførelse af ca. 435 boliger.

Arealerne foreslås prisfastsat uændret.

Oversigt over salgspriser på storparceller:

Servicearealer

Arealerne foreslås prisfastsat uændret.

Det samlede lager af servicearealer udgør ca. 7,2 ha.

Oversigt over salgspriser på servicearealer:

Erhvervsarealer

Arealerne foreslås prisfastsat uændret.

Det samlede lager af erhvervsarealer er på ca. 103,8 ha.

Oversigt over salgspriser på erhvervsarealer:

Generelt for samtlige arealer.

Oversigt over det samlede udbud af arealer med priser og beliggenhed er vedlagt sagen.

Prisfastsættelsen vil efter byrådets godkendelse blive annonceret i dagspressen, jf. bekendtgørelse af 20/7 1991 om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme.

Salg af arealerne gennemføres uden forelæggelse for byrådet, jf. den af byrådet meddelte bemyndigelse til By- og Kulturudvalget til at træffe afgørelse om salg af byggegrunde til erhvervs- og boligformål, hvis:

-         salgsprisen er fastsat af Odense Byråd.

-         salget sker til formål, der er i overensstemmelse med det af byrådet vedtagne plangrundlag.

Salget sker i overensstemmelse med vilkår for salg af henholdsvis parcelhusgrunde, storparceller, servicearealer og erhvervsarealer, som er revideret i 2005.

Økonomi

En nedsættelse af salgspriserne på 13 parcelhusgrunden på Lindeskovhaven i Højby med 100.000 kr. pr. grund vil reducere indtægterne med maksimalt 1.300.000 kr., hvis grundene sælges til mindstepriserne.

Administrative konsekvenser

Sagen har ingen administrative konsekvenser for Odense Kommune.

SundhedsKonsekvensVurdering (SKV)

Sundhedskonsekvensvurdering ved godkendelse af ovenstående beslutningsforslag er foretaget med udgangspunkt i screening for sundhedspolitikkens 12 indsatsområder og sundhedspolitikkens særlige målgrupper.

Forslagets gennemførelse vurderes herefter ikke at have sundhedskonsekvenser.

Bilag

2. Modtagestation Syddanmark I/S' takster og administrationsgebyr for farligt affald fra virksomheder 2010.

Åbent - 2009/077340

Sagsresumé

Modtagestation Syddanmark I/S’ takster og administrationsgebyr for farligt affald fra virksomheder skal godkendes af Odense Byråd hvert år.

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

a.      Modtagestation Syddanmark I/S’ takster for 2010.

b.      Administrationsgebyret for farligt affald fra virksomheder fastsættes til 107 kr. + moms pr. virksomhed.

c.      Administrationsgebyret for farligt affald fra virksomheder 2010 opkræves i fællesskab med Odense Renovation A/S og på særskilt regning sammen med gebyret for virksomheders adgang til genbrugsstationerne.

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Af vedtægter for Modtagestation Syddanmark I/S (MOTAS), som blev godkendt af byrådet på mødet den 9/5 2007, fremgår det af § 11.8, at:

”De af repræsentantskabet indstillede gebyrer, jf. § 8.2, fremsendes til kommunernes godkendelse vedlagt bestyrelsens beretning og årsregnskabet for det forløbne regnskabsår samt budget for det kommende regnskabsår”.

MOTAS’ repræsentantskab har på mødet den 11/6 2009 godkendt MOTAS årsrapport 2008 inkl. anmærkningsfrit regnskab, bestyrelsens beretning samt budget og takster for 2010. Årsrapporten, beretningen, budget og oversigt over takster for 2010 er vedlagt som bilag.

Administrationsgebyret for farligt affald for virksomheder

Hvad er gebyret?

Byrådet skal fastsætte og opkræve gebyr til dækning af kommunens udgifter til planlægning og administration af indsamlings- og anvisningsordninger for affald, jf. § 48 i lov om miljøbeskyttelse af 22/12 2006.

Administrationsgebyret for farligt affald fra virksomheder er til dækning af kommunens udgifter til planlægning og administration af ordningen for farligt affald fra virksomheder, herunder MOTAS udgifter i den forbindelse. Gebyret dækker bl.a. kommunens og MOTAS’ udgifter til registrering af affaldsdata, udarbejdelse af regulativer, konkrete anvisninger og nødberedskab vedrørende indsamling af farligt affald.

MOTAS forslag til gebyrets størrelse

Det gælder for administrationsgebyret for farligt affald for virksomheder, at en del af det i 2008 for meget opkrævede gebyr nu tilbageføres til virksomhederne ved, at MOTAS budgetterer med et negativt økonomisk resultat for 2010. Imidlertid er det for meget indbetalte regnskabsmæssigt blevet hensat, og derfor dækkes det budgetterede underskud i 2010 af det hensatte beløb. Underskuddet får derfor ikke negativ indflydelse på selskabets regnskab for 2010.

Specifikt foreslår MOTAS, at administrationsgebyret for farligt affald for virksomheder for 2010 fastsættes til 62 kr. + moms pr. virksomhed, hvoraf 52 kr. + moms er til administration af ordningen for farligt affald ved MOTAS, og 10 kr. + moms er til dækning af Odense Kommunes administration i forbindelse med ordningen for farligt affald.

Gebyret var 95 kr. + moms i 2008 og 80 kr. + moms i 2009, hvoraf 10 kr. + moms pr. virksomhed var til dækning af Odense Kommunes administration i forbindelse med ordningen for farligt affald både i 2008 og 2009.

Hvilke virksomheder skal opkræves gebyret?

Miljøstyrelsen udsendte den 6/10 udkast til en ny bekendtgørelse om affald i høring. Det fremgår af udkastets § 55, hvilke virksomheder kommunerne skal opkræve et gebyr hos til dækning af kommunernes omkostninger til administration af affaldsordningerne for virksomheder. Det fremgår endvidere, hvilke virksomheder der skal fritages for gebyret.

Opkrævningsmodellen i udkast til ny affaldsbekendtgørelse afviger en hel del fra den model, som hidtil er anvendt for opkrævning af administrationsgebyr for farligt affald fra virksomheder. MOTAS opkrævningsmodel er vedlagt som bilag.

Miljøstyrelsen forventer, at den nye bekendtgørelse træder i kraft den 1/1 2010.

Forvaltningen vil løbende følge med i Miljøstyrelsens udmeldinger på området og tilpasse opkrævningsstrukturen til de nye retningslinier, så snart disse foreligger.

By- og Kulturforvaltningens forslag til gebyrets størrelse

Den igangværende nationale proces med ny organisering af affaldssektoren har betydning for, hvilke virksomheder gebyret skal opkræves hos, samt måden gebyret skal opkræves på og dermed også for fastlæggelse af gebyrets størrelse. Detaljerne omkring dette forventes at blive afklaret i slutningen af 2009.

Ifølge ændringer den 12/6 2009 af lov om miljøbeskyttelse (§ 48, stk. 7) skal affaldsgebyrer for erhvervsvirksomheder opkræves direkte hos virksomheden med virkning fra den 1/1 2010. Odense Kommune må derfor ikke fortsætte med at opkræve gebyret via Ejendomsskattesystemet (ESR).

Det vurderes, at disse ændringer af opkrævningsmåden og opkrævningsmodellen betyder, at Odense Kommunes udgifter til administration af ordning for farligt affald vil blive øget i forhold til de foregående år. Ændringen var ikke kendt, da MOTAS udarbejdede sit forslag om gebyrer, og der er derfor afsat for lidt til dækning af kommunens udgifter til ordningen i MOTAS’ forslag.

Den nye organisering af affaldssektoren medfører endvidere, at virksomheder skal have adgang til alle genbrugsstationer i kommunen pr. 1/1 2010 og betale et gebyr herfor. Odense Renovation A/S er ved at opbygge et system for opkrævning af gebyret for virksomheders adgang til genbrugsstationer. Det er de samme virksomheder, som skal betale gebyret for adgang til genbrugsstationer og administrationsgebyret for farligt affald, jf. udkast til ny bekendtgørelse om affald af 6/10 2009 og oplysninger fra Miljøstyrelsen ved orienteringsmøde i Nyborg den 29/10 2009. Derfor foreslås det, at de to gebyrer opkræves sammen via Odense Renovation A/S på særskilt regning.

I en overgangsfase – måske et par år – forventes udgifterne til administration af det nye opkrævningssystem at være forhøjet i forhold til nuværende niveau. Herunder er der forventninger om, at den særskilte regning til virksomhederne for adgang til genbrugsstationerne og administrationsgebyret for farligt affald vil give anledning til mange flere henvendelser fra virksomheder end i de forrige år, hvor gebyret blev opkrævet sammen med Ejendomsskatten.

Derfor foreslås det, at administrationsgebyret for farligt affald fra virksomheder for 2010 fastsættes til 107 kr. + moms, hvoraf 52 kr. + moms er til administration af ordningen for farligt affald ved MOTAS, og 55 kr. + moms er til dækning af Odense Kommunes administration i forbindelse med ordningen for farligt affald.

Gebyrets størrelse er beregnet ud fra MOTAS’ budget for 2010, skønnet omfang af udgifter til indførelse og administration af nyt opkrævningssystem fælles med Odense Renovation A/S samt skønnet antal af virksomheder, der skal opkræves hos.

Det forventes, at Miljøstyrelsen i slutningen af 2009 udsender de endelige retningslinier for opkrævning af gebyret og derved det endelige grundlag for udpegning af, hvilke virksomheder gebyret skal opkræves hos. Såfremt grundlaget for beregning af gebyret ændres væsentligt, vil dette blive forelagt Odense Byråd. Men såfremt forudsætningerne for beregning af gebyret kun ændres i et mindre omfang, kan gebyret for de efterfølgende år justeres i forhold hertil, således at gebyret over en årrække afbalanceres med de faktiske omkostninger ved administration af affaldsordningen.

Modtagestation Syddanmark I/S’ øvrige takster

For Olie- og Benzinudskillere (OBU-ordningen) er taksterne hævet, fordi antallet af kontroller og bundtømninger af OBU’er og sandfang er lavere end beregnet for 2008. Derudover er der i budget for 2010 indarbejdet forslag om, at der oprettes et projekt med det formål at forbedre registrering af placering og adgangsveje for de enkelte OBU’ere. Projektets forventede varighed vil være 2010 og 2011, og økonomisk vil det belaste regnskaberne for 2010, 2011, 2012 og 2013, således at der budgetteres med underskud for ordningen i 2010 og 2011, men overskud i 2012 og 2013, indtil projektet er dækket ved let forhøjede takster.

For driftsordningen er taksterne stort set uændret i forhold til 2009.

Ordningen for klinisk risikoaffald har tidligere givet underskud, derfor er taksterne hævet for at sikre, at omkostninger medgået til ordningen hos MOTAS dækkes, og at ordningen dermed økonomisk balancerer.

Den lille landbrugsordning har ligeledes tidligere givet underskud, derfor har det også for denne ordning været nødvendigt at hæve taksterne for at dække omkostninger medgået til ordningen hos MOTAS.

Økonomi

Administrationsgebyret for farligt affald fra virksomheder dækker kommunens udgifter til administration af ordningen for farligt affald fra virksomheder, herunder Modtagestation Syddanmark I/S’ administration af ordningen.

Takster til dækning af Modtagestation Syddanmark I/S’ omkostninger til transportører og behandlere opkræves direkte ved selskabets kunder, herunder interessentkommunerne, efter udførelse af den relevante ydelse. Derudover påvirkes interessentkommunerne ikke økonomisk.

Administrative konsekvenser

Administrationsgebyret for farligt affald fra virksomheder foreslås opkrævet i fællesskab med Odense Renovation A/S og sammen med gebyret for virksomheders adgang til genbrugsstationerne.

Den nye opkrævningsmåde af gebyret, samt den nye opkrævningsmodel vil antageligt give anledning til mange flere henvendelser fra virksomheder end nu.

SundhedsKonsekvensVurdering (SKV)

Sundhedskonsekvensvurdering ved godkendelse af ovenstående beslutningsforslag er foretaget med udgangspunkt i screening for sundhedspolitikkens 12 indsatsområder og sundhedspolitikkens særlige målgrupper.

Forslagets gennemførelse vurderes herefter ikke at have sundhedskonsekvenser.

Bilag

3. Gadebelysning på private fællesveje.  

Åbent - 2008/135453

Sagsresumé

By- og Kulturudvalget drøftede på mødet den 8/4 2008 en sag om kommunens betaling for gadebelysning etableret på de private fællesveje før 2002. Forvaltningen anbefalede på baggrund af et notat fra advokatfirmaet Horten, at kommunen ophørte hermed, sådan at der kom til at gælde samme regler for betaling, uanset om belysningen var etableret før eller efter 2002. Udvalget anmodede imidlertid om yderligere oplysninger. By- og Kulturforvaltningen har efterfølgende bedt om Juridisk Kontors vurdering af løsningsmuligheder, ligesom der har været rettet henvendelse til tilsynet. På den baggrund opretholder forvaltningen den tidligere anbefaling.

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender en løsningsmodel, hvorefter boligejere på private fællesveje med gadelys etableret før 2002 får påbud om at afholde udgifterne til drift og vedligeholdelse af gadebelysningen i lighed med, hvad der allerede gælder på private fællesveje med gadelys etableret efter 2002.

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Odense Kommune og Odense Energi indgik den 29/12 2006 kontrakt om overdragelse af vejbelysningen fra kommunen til Odense Energi.

Kort tid efter indgåelsen af aftalen blev By- og Kulturforvaltningen opmærksom på, at kontrakten også indeholdt overdragelse af vejbelysningen på de private fællesveje, uden at der forelå dokumentation for, at kommunen ejede denne del af gadebelysningen. Denne del af gadebelysningen blev derfor udtaget af aftalen.

Odense Kommune har afholdt og afholder fortsat udgifterne til drift og renovering af gadebelysningen på private fællesveje etableret før 2002. I 2002 blev praksis ændret for så vidt angår belysning på de nye private fællesveje. Praksisændringen var formentlig blandt andet et resultat af, at der forinden var stillet spørgsmålstegn ved hjemlen til, at kommunen betalte for belysning på de private fællesveje. Indenrigsministeriet fastslog imidlertid i en udtalelse til KL i 2003, at der kunne være saglige grunde til at lade kommunen afholde udgifterne. Ministeriet nævnte blandt andet disse saglige hensyn:

·    Kommunen ønsker af arkitektoniske årsager særlig udformning eller opsætning af bestemte belysningsarmaturer.

·    Belysningen etableres af hensyn til almindelig tryghedsfølelse - kriminalpræventive årsager.

·    Forsvarlig økonomisk forvaltning.

·    I tilknytning til ovennævnte formål kan der inddrages trafikmæssige/trafiksikkerhedsmæssige formål.

Det må imidlertid anses for tvivlsomt, om kommunen har hjemmel til afholde omkostningerne til belysning på de private fællesveje, etableret før 2002, uden at der er foretaget en konkret vurdering af, om det i de enkelte tilfælde er sagligt begrundet, at kommunen betaler for belysningen. Opgaven varetages pt. af Energi Fyn på grundlag af en foreløbig driftsaftale.

På foranledning af By- og Kulturforvaltningen og på baggrund af de foreliggende oplysninger i sagen udarbejdede Advokatfirmaet Horten et notat, der er vedlagt som bilag. I notatet vurderes det, at kommunen ikke kan opretholde status quo, og det anbefales, at kommunen over for de private grundejere varsler ophør af ordningen, således at grundejerne med passende varsel selv overtager drift og vedligeholdelse af gadebelysningen på de private fællesveje, eventuelt således, at kommunen efterfølgende gør relevante private fællesveje til kommunale veje med deraf følgende forpligtelse til at sørge for, at der er belysning på disse veje. Horten bemærkede også, at kommunen med det nu skete salg af Odense Energi ikke ville kunne lade Energi Fyn varetage drift og vedligeholdelse af gadebelysningen på de private fællesveje for kommunens regning uden forudgående EU-udbud.

Juridisk Kontor mente efterfølgende, at andre hensyn end dem, Indenrigsministeriet allerede havde nævnt i 2003, kunne indgå i vurderingen af, om kommunen lovligt kunne varetage betalingen af gadelyset på de private fællesveje: hensyn til trafikanternes almindelige tryghedsfølelse, sundhedsfremme og lignende kunne indgå. Juridisk Kontor understregede dog, at der i givet fald skulle foretages en konkret vurdering i forhold til de enkelte fællesveje.

By- og Kulturforvaltningen bad herefter Statsforvaltningen om en forhåndsgodkendelse af de forskellige hensyn. Statsforvaltningen anførte i brev af 1/5 2009, at de af Odense Kommune generelt formulerede hensyn til at skabe tryghed for borgerne ikke lovligt giver hjemmel til, at kommunen afholder udgifter til gadebelysning på de private fællesveje.

På den baggrund har By- og Kulturforvaltningen fastholdt den tidligere anbefaling af, at praksis ændres og bringes i overensstemmelse med praksis for private fællesveje etableret efter 2002.

Økonomi

Kommunens udgifter til gadebelysning vil som følge af praksisændringen blive reduceret med ca. 2.899.000 kr. på årsbasis (2007-priser). Beløbet vil blive brugt til at udligne det tab, som er sket på forskellen mellem pris- og budgetfremskrivningen på gadelys og signalområdet.

Det skønnes, at ca. 15.000 husstande vil blive berørt. Ændringen vil således medføre en gennemsnitlig merudgift pr. husstand på ca. 193 kr. pr. år.

By- og Kulturforvaltningen bemærker, at en ændring af status quo, således at udgiften i overensstemmelse med reglerne i privatvejsloven afholdes af grundejerne, kan indebære, at der for grundejerne kan blive tale om omkostninger, formentlig 14.500 kr. pr. måler, såfremt energiselskaberne stiller krav om opsætning af særskilte målere/afkobling fra det kommunale system mv. Advokatfirmaet Horten har oplyst, at der var en afgørelse på, at der ikke kunne stilles krav om opsætning af særskilte målere, hvorfor advokatfirmaet anbefaler, at muligheden for en tilsvarende afgørelse bør undersøges hos Vejdirektoratet. Der påregnes en svartid i Vejdirektoratet på ca. 1 måned.

Administrative konsekvenser

Det foreslåede løsningsforslag vil medføre forbrug af 2-3 årsværk i den periode, sagsbehandlingen foregår, idet der må påregnes et væsentligt arbejde med varsling og behandling af eventuelle klager over praksisændringen.

SundhedsKonsekvensVurdering (SKV)

Sundhedskonsekvensvurdering ved godkendelse af ovenstående beslutningsforslag er foretaget med udgangspunkt i screening for sundhedspolitikkens 12 indsatsområder og sundhedspolitikkens særlige målgrupper.

Forslagets gennemførelse vurderes herefter ikke at have sundhedskonsekvenser.

Bilag

4. Grønvej 80, Stenløse. Landzonetilladelse.

Åbent - 2009/115805

Sagsresumé

Grønvej 80 blev besigtiget af By- og Kulturudvalget den 1/12 2009. By- og Kulturforvaltningen har givet afslag på landzonetilladelse til udstykning af ny byggegrund samt opførelse af enfamiliehus på grunden.

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender fastholdelse af afslag på landzonetilladelse.

Et flertal i By- og Kulturudvalget kan ikke anbefale indstillingen. Udvalget anbefaler, at der gives landzonetilladelse til den ønskede udstykning og opførelse af enfamilieshus. Udvalgsmedlem Per Berga Rasmussen kan anbefale indstillingen.

Sagsfremstilling

Sagen begyndte i marts 2008, hvor Jørgen Lindkær Pedersen på vegne af Hanne og Claus Thomsen, Grønvej 80, søgte om landzonetilladelse til opførelse af enfamiliehus. Ansøger ville udstykke et areal fra ejendommen, hvorpå huset skulle opføres.

Arealet, der ønskes udstykket og bebygget, ligger i kommuneplanens delområde 5 J1. Området er udlagt til jordbrugsformål. Arealet ligger langt fra boligområdet i starten af Stenløse Bygade og fra kommuneplanens områder med landsbyafgrænsning, hvor der normalt gives landzonetilladelse til enkelte nye boliger.

Selvom der ligger huse omkring arealet, er det vurderet, at placeringen ikke kan betragtes ”huludfyldning”, der bare kan bebygges. Begrebet ”huludfyldning” i landzone bruges, når den omkringliggende bebyggelse har et landsbypræg eller fremtræder som en samlet bebyggelse. Det er ikke tilfældet med bebyggelsen omkring dette areal.

Ved behandlingen af landzoneafgørelser skal der også tages sociale og menneskelige hensyn. I denne sag er det vurderet, at enkelte personers ønske til en bolig ikke er væsentligt i forhold de overordnede planlægningsmæssige hensyn. En tilladelse kunne skabe præcedens for lignende sager og virke imod de overordnede planlægningsmæssige hensyn og betyde, at der så blev mere samlet bebyggelse i det åbne land.

I maj 2008 blev der givet afslag på landzoneansøgningen. 

Ansøger klagede til Naturklagenævnet, der i juli 2008 gav medhold i forvaltningens afslag. Af Naturklagenævnets afgørelse fremgår det, at selve formålet med landzonebestemmelserne er, at der som udgangspunkt ikke bør gives landzonetilladelse til nye boliger. Nævnet har vurderet, at bebyggelsen ved Grønvej ikke er en sådan samlet bebyggelse eller en bebyggelse med landsbypræg, at det ansøgtes beliggenhed i forhold til den eksisterende bebyggelse langs Grønvej kan begrunde en tilladelse ud fra et synspunkt om "huludfyldning". Naturklagenævnet mener, at et byggeri vil være i strid med de planmæssige interesser for området og mener ikke, der er konkrete forhold, der betyder, at der bør gives landzonetilladelse.

I oktober 2008 blev der anmodet om genoptagelse af sagen. Sagen blev behandlet med svar i november 2008 om, at der efter forvaltningens vurdering ikke var væsentlige nye aspekter i ansøgningen. Afslaget på landzonetilladelse blev fastholdt.

Ansøger klagede til Naturklagenævnet, der i februar 2009 afviste at behandle sagen, da klagen blev indsendt for sent.

I august 2009 blev der indsendt en ny ansøgning om landzonetilladelse. I september 2009 afviste forvaltningen at genbehandle sagen, da det blev vurderet, at ansøgningen var en gentagelse af tidligere ansøgning. Ansøger udnyttede ikke sin mulighed for at påklage afgørelsen til Naturklagenævnet.

Planloven

Planlovens landzonebestemmelser har bl.a. til formål at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land for derigennem at beskytte de rekreative, naturmæssige og kulturhistoriske værdier.

Det er hovedreglen, at nyudstykning og byggeri, der ikke er nødvendig for en ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelse af fiskerierhvervet, skal henvises de områder, kommuneplanen overordnet fastlægger.

Naturklagenævnets praksis og afgørelse

Naturklagenævnet orienterer om forskellige afgørelser, og nævnet ser meget restriktivt på tilladelser til nyt byggeri i det åbne land, fordi det er i strid med planlovens formål om at friholde det åbne land for yderligere bebyggelse.

I 2002 overgik hele administrationen af landzone til kommunerne. Herefter gav mange kommuner tilladelser til nyt byggeri i det åbne land. Naturklagenævnet har omgjort en del af de tilladelser til afslag. I årenes løb har der været klaget over Byggesags afgørelser om landzonetilladelser eller -afslag, men ingen er blevet omgjort af Naturklagenævnet.

Det fremgår bl.a. af en afgørelse fra 2005, at praksis indenfor landsbyafgrænsningerne er liberal, og at der gives tilladelse til boligbyggeri, medmindre det er i afgørende modstrid med region- og kommuneplanens retningslinier, væsentlige natur- eller kulturhistoriske interesser eller eventuelt tungtvejende nabohensyn.

I en afgørelse fra 2007 præciserede Naturklagennævnet, at:

• Planlovens § 35, stk. 1, om landzoneadministrationen forudsætter landzonetilladelse til udstykning og opførelse af ny bebyggelse, der ikke er erhvervsmæssig nødvendig for driften af en landbrugsejendom.
  
  
• Den konkrete afgørelse træffes med udgangspunkt i de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, der skal varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne. I Naturklagenævnets praksis lægges der stor vægt på lovens almene formål, uanset at den enkelte sags betydning er begrænset. I vurderingen indgår der derfor overvejelser om, hvilken betydning afgørelsen kan få for fremtidige lignende sager.
  
  
• Formålet med landzonebestemmelserne er at modvirke byspredning ved at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Opførelse af ny bebyggelse i landzone bør ske i de eksisterende landsbyer. Egentlig byudvikling bør henvises til arealer i byzone.
  
  
• Som altovervejende hovedregel gives der afslag til fritliggende boliger i det åbne land og til boligbyggeri i landområder med spredt bebyggelse. Også lige udenfor landsbyer er praksis restriktiv for at sikre en klar grænse mellem by og land.

Med henvisning til ovennævnte anbefaler By- og Kulturforvaltningen, at forvaltningens afgørelse fastholdes, fordi den er i overensstemmelse med de planmæssige forhold, Naturklagenævnets generelle praksis, og fordi Naturklagenævnet har givet medhold i afslaget. Selvom der ligger huse tæt ved, skal området betragtes og behandles som åbent land i planmæssig sammenhæng.

Hvis By- og Kulturudvalget ønsker at træffe en anden afgørelse, gøres der opmærksom på, at en tilladelse skal annonceres, og at en eventuel klage herover får opsættende virkning.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

Administrative konsekvenser

Sagen har ingen administrative konsekvenser for Odense Kommune.

SundhedsKonsekvensVurdering (SKV)

Sundhedskonsekvensvurdering ved godkendelse af ovenstående beslutningsforslag er foretaget med udgangspunkt i screening for sundhedspolitikkens 12 indsatsområder og sundhedspolitikkens særlige målgrupper.

Forslagets gennemførelse vurderes herefter ikke at have sundhedskonsekvenser.

Bilag

5. Genopførelse af CSV-skolen efter brand.

Åbent - 2009/121416

Sagsresumé

Den 14/9 2009 blev der sat ild til Center for Voksenspecialundervisning på Døckerslundsvej. Der nedbrændte ca. 800 m2 af skolen, og en opgørelse viser nu, at det vil koste ca. 17.000.000 kr. at genopføre det nedbrændte. Hertil kommer udgifter til genhusning m.m.

Indstilling

Børn- og Ungeforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

a.       Beslutningen om genopførelse af bygningerne efter branden på CSV-Skolen indgår i analysen af skolestrukturen, som skal foreligge i 2010.

b.       Som konsekvens af ovenstående sker der en ”lukning” af brandtomten mod de eksisterende bygninger.

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

SAGSFREMSTILLING

Den 14/9 2009 blev der sat ild til CSV-skolen, og ca. 800 m2 brændte ned til grunden.

Skolen har til erstatning herfor lejet sig ind forskellige steder i byen og kan opretholde undervisningen for de voksne handicappede elever med en del udgifter til følge.

Brandtomten er nu ryddet, og der er gjort klar til genopførelse af den nedbrændte bygning.

På den baggrund har By- og Kulturforvaltningen, Byggerådgivningen, lavet overslag på, hvad en genopførelse af bygningen vil beløbe sig til og alternativt, hvad udgiften vil være, såfremt man ikke genopfører bygningen.

Hvis bygningen skal genopføres, anslås udgiften til ca. 17.000.000 kr. ekskl. moms. Hertil skal lægges udgiften til inventar.

Hvis bygningen ikke genopføres, anslås udgiften til 1.300.000 kr. til lukning af eksisterende bygning mod brandtomten.

Der er imidlertid nogle forhold, som bør indgå i overvejelserne om genopførelsen:

1. CSV-Skolen har på grund af den 3-årige ungdomsuddannelse måttet leje sig ind i private bygninger.
   
   
2. Skolen har til budget 2010 opgjort et samlet udbygningsbehov inden for nærmeste fremtid på 680 m2.

Ud over genopførelsessummen på 17.000.000 kr. er der således et ønske om udbygning for ca. 10.000.000 kr. på grund af stigningen i elevtallet.

På den baggrund foreslår Skoleafdelingen, at genopførelsen stilles i bero, og at CSV-skolens lokalebehov indgår i den skolestrukturanalyse, som skal gennemføres i 2010.

Ulempen ved denne ordning er, at CSV-skolen skal fortsætte i midlertidige lejede lokaler i en noget længere periode, men forventningen er, at med det faldende elevtal vil der kunne frigives kapacitet, så CSV-Skolen kan få samlet alle aktiviteter under samme tag.

CSV-Skolen har blandt andet lejet lokaler i kommunens hus på Klosterbakken 12 for en tidsbegrænset periode. Denne leje bliver det fx nødvendigt at forlænge ud over den 1-årige periode, som lejemålet for nuværende er indgået for.

Økonomi

Sagens økonomiske aspekter fremgår af sagsfremstillingen. Udgiften til genopførelse inkl. følgeudgifter ved genhusning vil i henhold til gældende regelsæt for kommunens selvforsikring skulle udredes af kommunekassen på nær 100.000 kr., som institutionen selv skal afholde.

Der er fremsendt lejeudkast fra By-og Kulturforvaltningen på lejemålet på Klosterbakken på 552.000 kr. årligt.

Administrative konsekvenser

Transaktionsomkostningerne ved en udsættelse af genopførelse af CSV-skolen kan ikke umiddelbart gøres op, men det vil være forbundet med ekstra administrationsomkostninger at have aktiviteterne fordelt på 3 lokaliteter i en længere periode.

SundhedsKonsekvensVurdering (SKV)

Sundhedskonsekvensvurdering ved godkendelse af ovenstående beslutningsforslag er foretaget med udgangspunkt i screening for sundhedspolitikkens 12 indsatsområder og sundhedspolitikkens særlige målgrupper.

Forslagets gennemførelse vurderes herefter ikke at have sundhedskonsekvenser.

Bilag

6. Fremtidig organisering af Odense Musikudvalg.

Åbent - 2009/102749

Sagsresumé

By- og Kulturudvalget har på mødet den 1/12 2009 drøftet forslag til fremtidig organisering af Odense Musikudvalg. Følgende forslag er resultat af By- og Kulturudvalgets drøftelse.

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender vedtægter for fremtidig organisering af Odense Musikudvalg.

By- og Kulturudvalget kan ikke anbefale indstillingen. Udvalget anbefaler, at Kansas City flyttes fra pkt. 1 f til pkt. 1 e. Kulturmaskinen, Internationalt Hus og Studenterhuset udgør et spillested, jf. § 2, stk. 1 f.

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

By- og Kulturudvalget har på mødet den 1/12 2009 drøftet en fremtidig organisering af Odense Musikudvalg. Følgende forslag er resultat af By- og Kulturudvalgets drøftelse.

Forslaget indeholder vedtægt for en fremtidig organisering af Odense Musikudvalg. Til vedtægten hører et bilag med By- og Kulturudvalgets valg af indstillende musikorganisationer.

Det fremgår af kulturpolitikken, at prioriteringer i kulturlivet bl.a. sker på baggrund af kunstnerisk faglighed. Da Odense Kommune har tradition for at benytte faglig rådgivning på musikområdet, foreslås en ny fremtidig organisering af Odense Musikudvalg med henblik på at styrke dette indsatsområde i kulturpolitikken.

Den fremtidige organisering skaber bl.a. rekrutteringssikkerhed, bred repræsentation i Odense Kommunes lokale musikliv, engagement gennem hele valgperioden, kendskab til Odense Musikudvalg blandt det lokale musikliv samt stærkere parallelitet med statslige armslængdeorganer.

Forslag til fremtidig organisering af Odense Musikudvalg indebærer, at:

• Odense Musikudvalgs opgave er at fremme musiklivet i Odense Kommune og medvirke til at samordne den musikalske virksomhed i overensstemmelse med kulturpolitikken i Odense Kommune.
  
  
• Odense Musikudvalg nedsættes af byrådet under By- og Kulturudvalget, jf. lov om musik, samt den kommunale styrelseslov § 17, stk. 4.
  
  
• By- og Kulturudvalget vælger musikorganisationer og musikarrangører blandt det lokale musikliv, som får til opgave at indstille personer til Odense Musikudvalg.
  
  
• Odense Musikudvalg består af 7 medlemmer og 3 suppleanter.
  
  
• Hvervet som medlem af Odense Musikudvalg gøres diætberettiget.
  
  
• Odense Musikudvalg administrerer på By- og Kulturudvalgets vegne et årligt beløb til primært koncertaktiviteter. Administrationen sker på baggrund af regler godkendt af By- og Kulturudvalget.
  
  
• Odense Musikudvalg kan i øvrigt rådgive By- og Kulturudvalget på musikområdet.
  
  
• By- og Kulturudvalget fører kontrol med Odense Musikudvalgs administration via fx orienteringer på By- og Kulturudvalgsmøder.
  
  
• Ansøgere til Odense Musikudvalgs midler kan rette henvendelse til By -og Kulturforvaltningen med henblik på at få deres sag taget op i By- og Kulturudvalget.

Forslag til fremtidig organisering er udarbejdet i samråd med det eksisterende Odense Musikudvalg.

Forslaget har endvidere været til udtalelse i Odense Musikudvalg. Odense Musikudvalg har ikke anvendt dets mulighed for at vedlægge en udtalelse som bilag til sagsfremstillingen.

Økonomi

En godkendelse af fremtidig organisering indeholdende diæter til Odense Musikudvalg vil have økonomiske konsekvenser i form af udgifter til diæter på 15-20.000 kr. pr. år, som vil blive afholdt af budgetområde 1.2, Fællesudgifter.

Administrative konsekvenser

Sagen har ingen administrative konsekvenser for Odense Kommune.

Et ændret musikudvalg i Odense Kommune sekretariatsbetjenes fortsat i By- og Kulturforvaltningen.

SundhedsKonsekvensVurdering (SKV)

Sundhedskonsekvensvurdering ved godkendelse af ovenstående beslutningsforslag er foretaget med udgangspunkt i screening for sundhedspolitikkens 12 indsatsområder og sundhedspolitikkens særlige målgrupper.

Forslagets gennemførelse vurderes herefter ikke at have sundhedskonsekvenser.

Bilag

8. Budgetprocedure for budget 2011 og overslagsårene 2012-2014.

Åbent - 2009/128848

Sagsresumé

Borgmesterforvaltningen fremsender hermed forslag til budgetprocedure og tidsplan for budget 2011 og overslagsårene 2012-2014. Budgetproceduren er grundlæggende en overordnet tids- og handleplan for den kommende budgetlægning. Budgetproceduren angiver de mest centrale tidsfrister og placerer ansvaret for opgavernes udførelse.

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender procedure og tidsplan for budget 2011 og overslagsårene 2012-2014 som beskrevet i sagsfremstillingen.

Sagsfremstilling

Budgetproceduren for 2011 indeholder en række nye elementer i tillæg til den model, der blev vedtaget i forbindelse med budgetlægningen for budget 2010. De nye elementer i budgetprocessen skal sikre udvalgene og byrådet et bedre grundlag for politisk prioritering og strategisk fokus. Derfor indføres der i forbindelse med budgetlægningen for 2011 og overslagsårene effektstyring af Odense Kommunes kerneområder.

Ved indførelse af effektstyring i budgetprocessen imødekommes behovet for effektive løsninger af kommunens kerneopgaver, som er nødvendige og vigtige set i lyset af den aktuelle økonomiske situation. Effektstyring af kerneområderne ligger desuden i forlængelse af interne og eksterne målsætninger og krav om dokumentation af effekt (bl.a. Odense Kommunes Dokumentationsstrategi samt Regeringens og KL’s aftale om obligatoriske kvalitetskontrakter med klare mål for hvert serviceområde).

Fokus på kerneområderne

Effektstyring af kerneområderne gøres til en del af budgetprocessen, fordi man på denne måde kan skabe en klar sammenhæng mellem de politiske mål, den budgetmæssige tildeling af ressourcer og systematisk opfølgning på målene. Derfor tager modellen også udgangspunkt i to velkendte cyklusser, nemlig byrådsperioden og budgetåret.

Budgetlægningen ændres således fra at være en etårig proces til at blive en sammenhængende proces over hele byrådsperioden med fokus på effektstyring, hvilket indebærer fokus på politiske mål for kerneområder og nødvendige prioriteringer for at nå målene samt dokumentation.

De politiske mål for kerneopgaven udarbejdes af udvalgene. Kerneopgaven er defineret ud fra den målgruppe, opgaven er rettet imod. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i slutbrugerne og hvilken effekt, man ønsker at opnå for denne målgruppe. Kerneområderne beskrives ved hjælp af casebeskrivelser i form af små, fokuserede fortællinger, der skildrer hvert område i praksis i konkrete situationer med bestemte målgrupper.

På denne baggrund foreslås følgende definition af forvaltningernes kerneområder (den endelige definition afklares i fagudvalgene):

Til hvert kerneområde knyttes endvidere få relevante nøgletal, som indikerer, om kommunens indsatser bringer kerneopgaverne tættere på de politisk fastsatte mål. På baggrund af arbejdet i de enkelte udvalg udarbejdes der et samlet materiale til byrådet. På byrådsseminaret i maj lægges der op til, at byrådet på baggrund af materialet drøfter omprioriteringer inden for og på tværs af kerneområderne. På baggrund af drøftelserne udarbejdes udvalgenes budgetbidrag. 

Fuld indfasning af effektstyring på alle kerneområder sker efter tre år. Således indføres effektstyring for den første gruppe af kerneområder i budgetprocessen for budget 2011. I forbindelse med forberedelsen af budget 2012 omfattes den næste gruppe af kerneområder, og endelig vil den sidste gruppe af kerneområder i hver forvaltning blive omfattet af effektstyring i budget 2013. Ved slutningen af byrådsperioden vil alle kerneområder i hver forvaltning således være beskrevet i form af politiske mål, forandringsteorier og nøgleindikatorer. Samtidig vil byrådet være præsenteret for de første opfølgninger på målene for byrådsperioden.

Løbende kommunikation og formidling af budget

I forbindelse med budget 2011 lanceres et budgetsite. Det er en hjemmeside, som skal klæde udvalgs-/byrådsmedlemmerne på, så de til enhver tid kan se, hvor i budgetforløbet vi er, og hvilke publikationer, sager og eventuelle spørgsmål der er blevet fremsat. Budgetsitet tager udgangspunkt i en visuel fremstilling af budgetforløbet som et hækkeløb, hvor hver milepæl skal passeres for at nå i mål. Hensigten er, at sitet skal give synlighed, åbenhed og troværdighed i budgetprocessen.

Fra budgetproceduren for budget 2010 fastholdes følgende punkter:

• Der er fokus på økonomisk balance i budgetåret og overslagsårene, og nye driftsønsker finansieres som hovedregel ved omprioritering inden for egen ramme. Bidrag til den centrale omstillingspulje har forrang frem for interne omprioriteringer.

• Det tekniske budgetgrundlag fastlægges på baggrund af det senest vedtagne budgets overslagsår korrigeret for tekniske ændringer (demografisk udvikling, pris- og lønfremskrivning, budgetmodeller mv.) samt vedtagne måltal for den centrale omstillingspulje.

• MED-systemet inddrages løbende i processen. Der er to deadlines, som MED-systemet skal være opmærksomt på, henholdsvis den 31/5, som er MED-udvalgets svarfrist i forbindelse med udvalgenes budgetforhandling, og den 6/8, som er svarfrist for medarbejdersidens bemærkninger til udvalgenes budgetbidrag.

På denne baggrund foreslås følgende tidsplan:

Forslag til tidsplan for budget 2011

Økonomi

Der henvises til sagsfremstillingen.

Administrative konsekvenser

Sagen har ingen administrative konsekvenser for Odense Kommune.

SundhedsKonsekvensVurdering (SKV)

Sagen har ingen sundhedsmæssige konsekvenser.

Bilag

9. Befolkningsprognose pr. 1/7 2009-2025.

Åbent - 2009/103110

Sagsresumé

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender "Befolkningsprognose pr. 1. juli 2009-2025" som grundlag for Odense Kommunes budgetlægning 2011-2014 samt øvrige planlægning. 

Sagsfremstilling

For at skabe bedre sammenhæng i det budgetforberedende arbejde er befolkningsprognosen ligesom sidste år fremrykket, således at den er opgjort pr. 1/7 i stedet for pr. 1/1.

Befolkningsprognosen er opgjort på 1 års aldersgrupper for hele kommunen samt fordelt på skoledistrikter på aldersgrupperinger.

Prognosen er baseret på de seneste års udvikling i fertilitet (antal fødte børn pr. kvinde), dødelighed og flyttemønster i Odense Kommune.

Budgetmodellerne

De økonomiske konsekvenser af en ny befolkningsprognose på budgetmodellerne vedrørende Børn- og Ungeområdet, 3.2, Pleje og Omsorg, og 3.3, Handicap og Psykiatri, vil blive medtaget i rammeudmeldingen i februar måned 2010 og fremgår af økonomiafsnittet.

Den endelige afregning for det faktiske befolkningstal pr. 1/7 i budgetmodellerne vil blive medtaget i budgetopfølgningen pr. 1/5 året efter.

Befolkningsudvikling

I perioden 1/7 2008 til 31/6 2009 var der en befolkningstilvækst i kommunen på 998 personer. Dette er en stigning i væksten i forhold til den foregående periode (2007/2008), hvor væksten var på 801 personer. I perioden 1/7 2005 til 31/6 2006 og perioden 1/7 2006 til 31/6 2007 var befolkningstilvæksten på henholdsvis 753 og -529 (negativ befolkningstilvækst) personer.

Flytninger mellem Odense Kommune og de øvrige kommuner i landet

Der har i perioden 2008/2009 i lighed med 2007/2008 og 2006/2007 været en nettofraflytning til de øvrige kommuner. I 2008/2009 var nettofraflytningen på 122 personer, mens den i 2007/2008 og 2006/2007 var på henholdsvis 173 og 1.374 personer. Før 2005/2006 har der været en årrække med nettotilflytning til kommunen.

Vandringer mellem Odense kommune og udlandet

I forhold til ind- og udvandring mellem Odense og udlandet har der de seneste år været en stigende nettoindvandring fra udlandet. I 2008/2009 var nettoindvandringen på 810 personer. I 2003/2004 var der en nettoudvandring på 150 personer.

Prognosens hovedresultater

Befolkningsprognosen forventer, at det samlede befolkningstal i Odense Kommune vil stige fra 187.884 personer pr. 1/7 2009 til ca. 198.200 personer i 2025.

Prognosen forventer:

·         Antallet af børn mellem 0 og 6 år forventes at være nogenlunde stabilt de første prognose år og forventes herefter at stige lidt i slutningen af prognoseperioden.

·         Antallet af skolebørn forventes at falde i de førstkommende år, men forventes herefter at stige i slutningen af prognoseperioden.

·         Antallet af unge mellem 17 og 24 år forventes at stige i de førstkommende år, hvorefter antallet forventes at falde til det nuværende niveau i slutningen af prognoseperioden.

·         Antallet af personer i den erhvervsaktive alder fra 25-59 år forventes at falde de første år, mens antallet herefter forventes at være stigende.

·         Antallet af 60-64 år forventes at falde i de første 5 år, men forventes herefter at være stigende.

·         Antallet af ældre i alderen 65-79 år forventes at stige i hele prognoseperioden.

·         Antallet af 80+-årige forventes at falde en smule i de kommende 5 år, men forventes derefter at stige.

Modellen

Befolkningsprognosen er udarbejdet i en regnearksmodel, som Århus Kommune har udviklet. Århus Kommune udarbejder også befolkningsprognose pr. 1/7.

Befolkningsprognosen på skoledistrikter er i lighed med tidligere år blevet udarbejdet i en befolkningsprognosemodel, som er udviklet i samarbejde med Århus, Aalborg og København og herefter tilpasset prognosen for hele kommunen pr. 1/7.

Forudsætninger

Prognosen baserer sig på 4 historiske år. Der er ligesom sidste år indlagt en forventning om, at fertiliteten vil stige med 5%. Derudover er der som i de foregående år indlagt en forudsætning om faldende dødshyppighed ved de 80+-årige.

Der vedlægges et notat, som giver et mere detaljeret billede af forudsætningerne og befolkningsprognosen fordelt på aldersgrupper. Derudover vedlægges et bilag med prognosen fordelt på skoledistrikter og aldersgrupper.

Økonomi

De økonomiske konsekvenser af befolkningsprognosen pr 1/7 2009 er beregnet på baggrund af budgetmodellerne for Børn- og Ungeområdet og budgetområde 3.2, Pleje og Omsorg, samt budgetområde 3.3, Handicap- og Psykiatri. De økonomiske konsekvenser medtages i forbindelse med budgetlægningen for 2011-2014.

Forskellen i forhold til det vedtagne budget 2010 er angivet i tabellerne.

(- = mindreudgifter, + = merudgifter).

Befolkningsprognosen 1/7 2009 og budgetmodel for Børn- og Ungeområdet

Befolkningsprognosen pr. 1/7 2009 og budgetmodel for budgetområde 3.2, Pleje og omsorg

Befolkningsprognosen pr. 1/7 2009 og budgetmodel for budgetområde 3.3, Handicap- og psykiatri

De samlede økonomiske konsekvenser for de tre budgetmodeller sammenfattes i nedenstående model:

Administrative konsekvenser

Sagen har ingen administrative konsekvenser for Odense Kommune.

SundhedsKonsekvensVurdering (SKV)

Sagen har ingen sundhedsmæssige konsekvenser.

Bilag

10. Erhvervs- og aktivitetspuljen. Fornyet behandling af ansøgning om midler til H.C. Andersen revitalisering.

Åbent - 2007/111811

Sagsresumé

Økonomudvalget behandlede på mødet den 25/11 2009 en  sag om ansøgning om midler fra Erhvervs- og aktivitetspuljen. Ansøgning om midler til Revitalisering af H.C. Andersen blev udsat.

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender, at der bevilges 700.000 kr. til revitalisering af indsatsen omkring H.C. Andersen.

Sagsfremstilling

På mødet den 25/11 2009 behandlede Økonomiudvalget ansøgninger om midler fra Erhvervs- og aktivitetspuljen. Blandt de projekter, der blev ansøgt om midler til, var Revitalisering af indsatsen omkring H.C. Andersen, herunder igangsætning af initiativer i regi af den nye ”H.C. Andersen Fonden Odense”. En af fondens første opgaver er at forestå en ideudviklingsproces, der skal resultere i forslag til nye initiativer og aktiviteter på området.

Der blev ansøgt om 700.000 kr. til projektet.

Økonomiudvalget besluttede at udsætte behandlingen af dette punkt.

Der er i alt 4.206.377 kr. i puljen i 2010. På mødet den 25/11 2009 blev der bevilget midler til øvrige projekter for i alt 3.200.000 kr.

Der resterer således 1.006.377 kr. i puljen. Hvis der afsættes det ansøgte beløb på 700.000 kr., vil der restere 306.377 kr. i puljen i 2010.

Baggrunden for ansøgningen er, at bestyrelsen for ”HCA 2005 Fonden” den 2/4 2009 vedtog en vedtægtsændring, der indebærer, at ”H.C. Andersen Fonden Odense” kan være ny organisatorisk ramme for en fremadrettet H.C. Andersen-indsats.

Odense Byråd udpegede på mødet den 3/6 2009 de kommunale repræsentanter til den nye bestyrelse, og efterfølgende har de eksterne samarbejdspartnere udpeget repræsentanter, således at bestyrelsen har følgende sammensætning:

Forfatter og litt.redaktør Jens Andersen (udpeget af Kulturministeriet).

Projektchef Lars Blicher-Hansen (udpeget af Økonomi- og Erhvervsministeriet).

Institutleder Johs. Nørregaard Frandsen (udpeget af Syddansk Universitet).
Udviklingsdirektør Mikkel Hemmingsen (udpeget af Region Syddanmark).
Advokat Tine Seehausen (udpeget af Udviklingsforum Odense).

Odense Byråd har udpeget følgende repræsentanter:

Stadsdirektør Jørgen Clausen, Borgmesterforvaltningen
Afdelingschef Ellen Drost, By- og Kulturforvaltningen
Museumschef Torben Grøngaard, By- og Kulturforvaltningen
Eventchef Claus Koch, Borgmesterforvaltningen.

Med henblik på at understøtte den nye bestyrelse vil Borgmesterforvaltningen, i samarbejde med By- og Kulturforvaltningen, tage initiativ til at igangsætte en proces, som skal resultere i forslag til nye H.C. Andersen-relaterede initiativer og aktiviteter i en fremadrettet indsats.

Det ansøgte beløb på 700.000 kr. skal primært anvendes til finansiering af denne opstart, hvor borgere, kulturelle aktører og øvrige interessenter med interesse for H.C. Andersen inviteres til at diskutere målsætninger og indhold i en ny og fremadrettet indsats for eventyrforfatteren. I denne proces medvirker bl.a. Institut for Litteratur, Kultur og Medier, SDU.

Det skal desuden nævnes, at den verdensberømte forfatter til Harry Potter-bøgerne, J.K. Rowling, besøger Odense den 19/10 2010. Der er ikke afsat særskilte midler til udgifter i forbindelse med besøget, og det overvejes aktuelt, hvordan J.K. Rowlings besøg kan indgå som markering af relanceringen af H.C. Andersen.   

Økonomi

Der henvises til sagsfremstillingen.

Administrative konsekvenser

Sagen har ingen administrative konsekvenser for Odense Kommune

SundhedsKonsekvensVurdering (SKV)

Sundhedskonsekvensvurdering vurderes ikke at være relevant for denne sag.

Bilag