Luk

<<< By- og Kulturudvalget



By- og Kulturudvalget - Referat 23. november 2010

knud

By- og Kulturudvalget

Åben

Referat


Tirsdag den 23-11-2010 kl. 08:15

Slottet, Salen, indgang C, 1. sal.



Afbud fra:
Thomas Funding Therkildsen

Oversigtsdagsorden: Åben referat

11. Køb af Stige Ø. (Lukket)
12. Volderslevvej 46. Køb til byudvikling (Lukket)
13. Bjerregårdsvej 16. Overtagelse af daginstitutionen Strikkegården. (Lukket)
19. "Odense - Ny virkelighed" (Lukket)
24. Gadebelysningsaftalen (Lukket)

A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalg/Byråd


1. Foroffentlighed for 4 temaplaner til Kommuneplan 2009

Åbent - 2010/109050

 

Sagsresumé

I forbindelse med vedtagelse af kommuneplan 2009-2021 blev det besluttet, at der skal udarbejdes 4 temaplaner for Byudvikling, Det åbne land, Ferie, Fritid og Friluftsliv og Kulturhistorie.

 

Forud for udarbejdelse af de 4 forslag til tematillæg til kommuneplanen skal byrådet indkalde ideer og forslag mv. Forvaltningen har udarbejdet et debathæfte, der indeholder en kort beskrivelse af udfordringerne, intentioner og temaplanernes hovedspørgsmål. Debatoplægget kommer i offentlig høring i perioden 4/1 2011 til 1/2 2011. I denne periode vil der blive lejlighed til at deltage i debatten og afgive høringssvar i forbindelse med en række arrangementer, hvor borgerne har mulighed for at deltage i tematiserede debatmøder og fremtidsværksteder om temaerne. Herudover afvikles en række indbudte møder med fx investorer, gartnerierhvervet, motorsportsorganisationer.

 

Der vil på baggrund af høringen blive udarbejdet forslag til temaplaner, som sættes i offentlig høring i efteråret 2011.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at Debatoplæg om 4 temaplaner til Kommuneplan 2009 sendes i foroffentlighed i henhold til Planloven.

 

Beslutning

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen. Udvalgsmedlem Thomas Funding deltog ikke i behandlingen. Udvalget anbefaler, at høringsperioden starter umiddelbart efter byrådets beslutning.

 

Sagsfremstilling

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

Bilag

1. Debathæfte -Temaplaner - foroff. (debathæfte - Temaplaner - foroffentlighed.pdf)

 

 

 



2. Lokalplan nr. 5-688, Hestehaven, boliger. Indsigelser. Endelig vedtagelse

Åbent - 2008/041567

 

Sagsresumé

Lokalplanen er udarbejdet for at muliggøre opførelse af tæt/lav boligbebyggelse ved Hestehaven. Planen omfatter et område mellem Kærlandsvej og Bjørnemosevej, nord for Hestehaven.

 

Lokalplanområdet udlægges til tæt/lav boligbebebyggelse i 1½ til 2 etager. Bebyggelsen formes i 3 delområder omkring hver sit adgangs- og fællesareal til leg og ophold. Centralt i området ligger den fælles adgangsvej med forbindelse til Hestehaven. Der kan opføres ca. 80 rækkehuse.

 

Området ligger i byzone og er i kommuneplan 2009-2021 udlagt til boligformål, og boligudbygningen er i overensstemmelse med rækkefølgeplanen i kommuneplanen.

 

Arealet er privatejet.

 

Planforslaget har været offentligt fremlagt i 8 uger, hvor der indkom 6 indsigelser.

 

Indsigelserne vedrører især bebyggelsens forhold til nabobeboelsen samt risikoen for støjgener fra virksomhederne umiddelbart syd for lokalplanområdet.

 

Lokalplanens bestemmelser om lavenergi er ændret på grund af konflikt i gældende lovgivning.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender

lokalplan nr. 5-688 Hestehaven boliger, med de foreslåede ændringer.

 

Beslutning

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen. Udvalgsmedlem Thomas Funding deltog ikke i behandlingen.

 

 

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet er i dag omfattet af lokalplan nr. 26-295 fra 1981, som udlægger området til offentlige formål – civilforsvar. Beredskabsstyrelsen benytter ikke længere området, og området er overgået til boligformål i kommuneplanen.

En privat bygherre, der nu ejer arealet, ønsker at opføre tæt/lav boligbebyggelse. Dette boligbyggeri kan kun gennemføres ved at udarbejde en ny lokalplan.

Området ligger centralt i forhold til det kommende universitetshospital. Hovedparten af boligerne opføres i 1½ etage og resten i 2 etager. Der vil kunne opføres et fælleshus, som point de vue for enden af alléen eller i tilknytning til alléen.

Lokalplanen indeholder 2 illustrationsplaner, der viser forskellige bud på bebyggelsesplaner, som begge holder sig inden for lokalplanens bestemmelser.

Planen er tilrettelagt således, at den kan realiseres i etaper.

I indsigelsesperioden er der indkommet 7 indsigelser.

1.      Minibo Bjørnemosevej 205-311, Handicap-og Psykiatriafdelingen, Odense Kommune

2.      Gitte og Jesper Riisom, Hestehaven 10, Odense C

3.      Claus Præstegaard, Hestehaven 8, Odense C

4.      Jens G. Møller, Dairy Fruit A/S, Hestehaven 3 og Sivlandvænget 6, Odense S

5.      Peter Mahony, Hestehaven 1A, B, C, Odense S

6.      Lisbeth Handest og Svend Olsen, Kærlandsvej 13, Odense S

7.      Ditlev Ditlevsen, konsulent for bygherrer

1. Minibo Bjørnemosevej 205-211, Handicap- og Psykiatriafdelingen, Odense Kommune

Minibo, der er en boenhed for mennesker med varige psykiske- og fysiske funktionsnedsættelser, har sendt bemærkninger til planforslaget:

a.      Det er uheldigt med 2 etager mod Minibo på grund af indbliksgener.

b.      Institutionen ønsker et fast højt hegn mellem lokalplanområdet og Minibo. Hegnet skal dels forhindre, at folk fra lokalplanområdet benytter institutionens parkeringsplads og dels forhindre, at folk fra lokalplanområdet benytter Minibos areal som smutvej til skole og sportshal.  

Ad 1.

Det foreslås, at bemærkningerne delvis imødekommes.

I lokalplanens punkt 9.7 tages højde for problemet med gennemgang og indblik, idet bygherrer skal etablere et tæt levende hegn, som kan opnå en højde på 4-5 m. Denne bestemmelse suppleres med et krav om trådhegn, således at hegnet ikke kan passeres.

Vedrørende indbliksgener suppleres punkt 6.5 med en bestemmelse om, at ingen del af beboelsesbygningerne må placeres nærmere skel end 8 m.

2. Gitte og Jesper Riisom, Hestehaven 10, Odense S

Sender indsigelse mod 2-etages hus lige bag deres ejendom. Huset ligger meget tæt på skel i forhold til alle de andre huse. Frygter, ikke at kunne færdes i egen have, uden at blive overbegloet.

Ad 2.

Det foreslås, at indsigelsen imødekommes delvist.

Der indføjes en ny bestemmelse 7.7, som forbyder vinduer i 1. sals højde i bebyggelsens gavle. Da det er en gavl, der vender mod indsigerens ejendom, vil denne bestemmelse reducere indbliksgenerne.

3. Claus Præstegaard, Hestehaven 8, Odense S

Er som beboer generet af støj fra områdets virksomheder, især trafikken til og fra virksomhederne. Indsigeren mener, at lokalplanen tager for lidt hensyn til støjproblemer for de eksisterende beboere. Indsiger foreslår, at der etableres støjskærm på Hestehaven hele vejen mod Svendborgvej, og at Sivlandsvænget anvendes som aflastningsvej for den tunge trafik.

Ad 3.

Indsigelsen vedrører ikke lokalplanområdet direkte, men peger på nogle generelle problemer i området.

Forvaltningen er opmærksom på indsigelsens problemstillinger, og vil vurdere, om der kan gøres noget for at mindske generne.

4. Jens G. Møller, Dairy Fruit A/S, Hestehaven 3 og Sivlandvænget 6, Odense S

Spørger, om lokalplanen vil påvirke den nuværende status som erhvervsvirksomhed med adresserne Hestehaven 3 og Sivlandvænget 6.

Ad 4.

Forvaltningen har vurderet støjrisikoen og forventer ikke, at der vil være problemer i forhold til de eksisterende virksomheder. Dette kan dog først fastslås ved en egentlig støjundersøgelse.

I lokalplanens punkt 11.1 sikres, at bebyggelsen ikke kan tages i brug, før det ved en sådan undersøgelse er påvist, at lokalplanområdet ikke udsættes for trafikstøj eller virksomhedsstøj, der overskrider de vejledende støjgrænser for boligområder.

Denne bestemmelse sikrer altså, at det er den kommende bygherrers ansvar, at støj fra virksomheden ikke overskrider støjgrænserne. 

5. Peter Mahony, Hestehaven 1 A, B, C, Odense S

Gør indsigelse mod, at området udlægges til boligformål. Det vil medføre en væsentlig indskrænkning i anvendelsen af indsigers ejendom, som ligger overfor lokalplanområdet på den modsatte side af Hestehaven, og som i dag anvendes til autosalg og værksted.

Ad 5.

Det foreslås, at indsigelsen afvises.

Området er udlagt til boligformål i kommuneplanen. På begge sider af lokalplanområdet findes eksisterende boliger. Virksomhederne vil således ikke være stillet anderledes end i dag. Den nye bebyggelse vil blive afskærmet af en støjmur, og vil således være mindre udsat for støj, end den bebyggelse der findes i dag.

Forvaltningen har vurderet støjrisikoen, og forventer ikke, at der vil være problemer i forhold til de eksisterende virksomheder. Dette kan dog først fastslås ved en egentlig støjundersøgelse.

I lokalplanens punkt 11.1 sikres, at bebyggelsen ikke kan tages i brug, før det ved en sådan undersøgelse er påvist, at lokalplanområdet ikke udsættes for trafikstøj eller virksomhedsstøj, der overskrider de vejledende støjgrænser for boligområder.

Denne bestemmelse sikrer altså, at det er den kommende bygherrers ansvar, at støj fra virksomheden ikke overskrider støjgrænserne. 

 

6. Lisbeth Handest og Svend Olsen, Kærlandsvej 13, 5620 Odense S.

Sender indsigelse til planforslaget.

  1. Indsiger bemærker, at der i lokalplanens redegørelse nævnes, at den tidligere lokalplan udlægger et beplantningsbælte mod Hestehaven, som ikke er etableret. Indsigeren mener derfor ikke, at den tidligere lokalplan er overholdt og forventer at bæltet plantes.
  2. Indsiger ønsker dokumentation for, at lokalplanområdet er fri for jordforurening.
  3. Indsiger mener ikke, at det bør accepteres at bygge i 2 etager. Der er tidligere givet afslag på at bygge i 2 etager på Kærlandsvej (som er nabo til området).
  4. Indsigers ejendom støder op til lokalplanområdet. For at undgå indbliksgener ønskes grunden skærmet af et 10 m bredt læbælte.

 

Ad 6.

 

Det foreslås, at indsigelsen ikke imødekommes.

 

6a.

Det beror på en misforståelse, når indsiger mener, at det fremgår af redegørelsen, at den gamle lokalplan ikke er overholdt. Den nye lokalplans bestemmelser afløser den gamle lokalplan, hvorfor bestemmelsen om beplantningsbælte ikke er relevant længere.

 

6b.

Den del af arealet, der tilhørte Civilforsvaret, havde nedgravede olietanke. Under tilsyn fra rådgivende ingeniørfirma er disse tanke og den forurenede jord bortskaffet til godkendt modtageranlæg. Herudover er der foretaget en undersøgelse af overfladejorden. Region Syddanmark har godkendt oprensningen og resultatet af jordprøverne.

 

6c.

De 2 etages bygninger er alene placeret mod Hestehaven og mod nordskel, hvor indbliksgener til private haver vil være minimal.  

 

6d.

Bebyggelsen mod indsigers ejendom er 1½ etage og befinder sig ca. 15 meter fra skel. Herved er indbliksgenerne mindre end ved bygningsreglementets generelle bestemmelser.

 

7. Ditlev Ditlevsen, Hvenegaard og Jens Bo, landinspektører A/S, Rugårdsvej 55, Odense, konsulent for bygherren

Indsigeren gør opmærksom på 4 forhold:

  1. Støj. Indsigeren mener, at der bør udarbejdes en støjundersøgelse så tidligt i processen som muligt, og at undersøgelsen bør laves af Odense Kommune.
  2. Af lokalplanen fremgår, at boligvejenes kørebaner skal være 5 meter. Konsulenten ønsker kun 4 meter brede kørebaner.
  3. Indsigeren ønsker ændringer i bredde af fortove og stier.
  4. Indsigeren mener, at det kan give problemer, at skure og carporte skal udformes som en integreret del af bebyggelsen.

 

Ad 7.

 

Indsigelsen foreslås delvis imødekommet.

 

7a.

Området er udlagt til boligformål i kommuneplanen. På begge sider af lokalplanområdet findes eksisterende boliger. Den nye bebyggelse vil blive afskærmet af en støjmur, og vil således være mindre udsat for støj, end den bebyggelse der findes i dag.

Forvaltningen har vurderet støjrisikoen og forventer ikke, at der vil være problemer i forhold til de eksisterende virksomheder.

Det er dog korrekt, at der vil skulle foretages en egentlig støjundersøgelse, før byggeriet kan ibrugtages. Forvaltningen iværksætter denne undersøgelse.

7b.
Lokalplans bestemmelse om vejbredde ændres, således at man under visse betingelser kan udføre kørebanen i en bredde ned til 4 meter.

7c.
Indsigerens forslag til tekst indføjes i lokalplanen.

7d.
Forvaltningen har forhandlet en løsning på plads med bygherres arkitekter. 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

Bilag

1. Lokalplan nr. 5-688 Hestehaven. Endelig (Lokalplan 5-688 Hestehaven -endelig.pdf)

 

 

 



3. le class=MsoNormalTable border=0 cellspacing=0 cellpadding=0 width=567 >

Tillæg nr. 14 til Kommuneplanen og lokalplan nr. 1-710 Egebæksvej - boliger. Indsigelser. Endelig vedtagelse

Åbent - 2009/084968

 

Sagsresumé

Lokalplanen omfatter et område for enden af Egebæksvej, syd for Hedvigslund Kolonihaver og nord for Sct. Hans Kolonihaver. Mod øst ligger Strynøgade og Thurøgade.

 

Området er udlagt til tæt/lav og åben/lav bebyggelse i kommuneplanen, og lokalplanen indeholder mulighed for opførelse af forskellige boligtyper. Der kan opføres ca. 110 boliger.

 

For at muliggøre byggeri fra 2011, er der udarbejdet tillæg til kommuneplanens hovedstruktur, så området flyttes fra en 2. prioritet i kommuneplanens rækkefølgeplan i perioden 2013-2016 til en 1. prioritet. Lokalplanområdet ligger i byzone.

 

Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af en privat grundejers ønske om ny boligbebyggelse.

 

Planforslagene har været offentligt fremlagt i 8 uger. Der er indkommet 6 indsigelser/bemærkninger. Indsigelserne/bemærkningerne vedrører særligt: Regnvandshåndtering, øget trafik, - særlig i forbindelse med skolen, bebyggelsens omfang og placering, beplantning og facadeholdning.

2 af indsigelserne har indhentet underskrifter fra borgere/beboerne i området. Disse går på henholdsvis øget trafik, -særlig i forbindelse med skolen samt bebyggelsens omfang og placering.

 

Lokalplanens bestemmelser om lavenergi er ændret på grund af konflikt i gældende lovgivning.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet endeligt godkender:

 

  1. Tillæg nr. 14 til kommuneplanen og

  2. Lokalplan nr. 1-710 Egebæksvej med de forslåede ændringer.

 

Beslutning

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen. Udvalgsmedlem Thomas Funding deltog ikke i behandlingen.

Sagsfremstilling

Lokalplanen omfatter et område for enden af Egebæksvej, syd for Hedvigslund Kolonihaver og nord for Sct. Hans Kolonihaver.

 

Mod øst ligger Strynøgade og Thurøgade med karakteristisk sydvestvendt 3½ etagers bebyggelse. Det øvrige kvarter omkring Egebæksvej er et område med blandet villa/parcelhusbebyggelse.

 

Lokalplanen
Lokalplanen afslutter det eksisterende boligområde mod et åbnet friareal og kolonihaver med en ny bebyggelse, der naturligt integreres i området. Dette sker ved at bygge videre på bygningsstrukturerne, den karakteristiske grønne struktur, og fra den eksisterende vejstruktur. Disse tre principper danner baggrund for udformningen af lokalplanen og ny bebyggelse.

 

Bebyggelsens højde nedtrappes fra de eksisterendes 3½ etage til 1-1½ etage mod det åbne landskab og kolonihavehusene.

 

Mod nord, syd og vest er der adgang til grønne friarealer.

 

Der etableres en markant øst/vestgående grøn stiforbindelse, der bygger videre på og bevarer eksisterende sti og grønning for enden af Strynøgade.

 

Den eksisterende vejstruktur i området videreføres med forlængelse af Egebæksvej og adgangsvej til lokalplanområdet med ny nord/sydgående vej. Der bliver ikke gennemkørende trafik i området.

 

Bebyggelsen skal have en af kommunen godkendt plan for håndtering af spildevand.

 

Kommuneplanen

Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer for området.

 

Indsigelser/bemærkninger

I indsigelsesperioden er der kommet 6 indsigelser til lokalplanens indhold.

 

  1. VandCenter Syd, Vandværksvej 7, Odense C
  2. Sct. Hans Skole, Skibhusvej 188, Odense C
  3. Anne og Nicolai Fuglsang, Tolderlundsvej 36, 1. th., Odense C
  4. Lene Henriksen på vegne af Andelsboligforeningen Strynøgade, Odense C
  5. Kurt Gammelgaard Nielsen og Birgitte Henriksen, Skt. Hans Gade 53, Odense C
  6. Karina Lauridsen Egebæksvej 25 og Susan Steimle på vegne af borgere omkring lokalplanområdet

 

1. VandCenter Syd, Vandværksvej 7, 5000 Odense C

Gør opmærksom på, at der med de relativt små grundstørrelser i område D, kan opstå problemer med at overholde Odense Kommunes spildevandsplan.

Ad 1

 

Det foreslås, at bemærkningerne imødekommes.

 

Forvaltningen, Industrimiljø, har foretaget beregninger, der viser, at det er teknisk muligt at overholde spildevandsplanen.

2. Sct. Hans Skole, Skibhusvej 188, 5000 Odense C

 

Sct. Hans Skole udtrykker bekymring for den øgede trafikmængde i området i såvel anlægsperioden som efter endt byggeri. Skolen ønsker blandt andet, at der etableres en cykel/gangsti.

 

Ad 2.

Indsigelsen giver ikke anledning til ændringer i lokalplanen.

 

Indsigelsen berører ikke selve lokalplanen, men de forventede afledte effekter af denne.

 

For at afbøde de gener der måtte opstå i byggeperioden, vil der i forbindelse med byggesagen blive indledt et samarbejde mellem forvaltningen og politiet, bl.a. med henblik på:

a.      Muligheden for ruteanvisning for byggepladskørsel

b.      Muligheden for tidsanvisning for byggepladskørsel

c.      Muligheden for udlægning af midlertidige bump i byggeperioden.

I forhold til den fremtidige trafik i området har forvaltningen vurderet, at forøgelsen af trafikken ikke automatisk skal medføre trafiksanering på vejene omkring det nye boligområde. Der kan desuden stilles krav om lav hastighed på nye veje i det kommende boligområde.

 

Der er udført trafiksanering foran skolen, hvorfor hastigheden forventes at være lav.

 

Erfaringsmæssigt medfører en trafiksanering ofte, at bilister vælger andre veje. Forvaltningen har derfor en forventning om, at de kommende bilister fra området, der ikke skal aflevere skolebørn, vælger andre veje ud på Skibhusvej.

 

Forvaltningen holder løbende øje med trafikudviklingen på alle veje i kommunen, og vil naturligt holde et ekstra godt øje med vejene i området, når byggeriet går i gang og folk flytter i boligerne - speciel på de veje, hvor der færdes mange skolebørn til og fra skolen.

 

Ønsket om etablering af adskillelse af biler og cyklister på Egebæksvej kan ikke pålægges bygherren, men vil være et ønske, Odense Kommune skal tage stilling til i forbindelse med vurderingen af udviklingen af trafikken, når de nye beboere er flyttet ind.

 

3. Anne og Nicolai Fuglsang, Tolderlundsvej 36, 1. th., 5000 Odense C

 

Indsigerne klager over, at der i lokalplanen stilles krav om, at der skal plantes tjørnehæk langs den nord/sydgående sti mod vest.

 

Ad 3.

 

Indsigelsen foreslås delvist imødekommet.

 

Da lokalplanområdet grænser op til et fint kulturlandskab med et rigt dyreliv, lægges der vægt på, at der i valg af hækplanter benyttes arter, der har foderværdi.

 

Det foreslås at udvide plantevalget til, udover Hvidtjørn, at omfatte, Surbær, Bærmispel, og Sargentæble.

 

4. Lene Henriksen på vegne af Andelsboligforeningen Strynøgade

Nævner 3 forhold:

  1. At rækkefølgebestemmelsen i Kommuneplantillægget er ændret fra kategori 2 til kategori 1.
  2. At der i lokalplanen ikke er en fyldestgørende begrundelse for, hvorfor    området ikke skal miljøvurderes.
  3. Bebyggelsens omfang og placering.

Ad 4

 

Indsigelsen foreslås ikke imødekommet.

 

  1. Der er stor efterspørgsel efter velbeliggende arealer til lav boligbebyggelse. Lokalplanområdet har en meget attraktiv beliggenhed blandt andet kva den centrale beliggenhed tæt på Odense bymidte.
    Det er et bynært område, der kan udvikles som et alternativ til ledige boligområder beliggende i forstæderne, hvilket er et væsentligt aspekt i en bæredygtig byudvikling.
    Det er på denne baggrund rækkefølgebestemmelsen er ændret i Kommuneplantillægget.
  2. Der er ikke krav om at en lokalplan skal indeholde en begrundelse for, hvorfor kommunen har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af planen. Der er foretaget miljøscreening, som konkluderer, at der ikke er grundlag for udarbejdelse af miljøvurdering.
    Såfremt en lokalplan imødegår eventuelle negative miljømæssige konsekvenser, er der ikke krav om, at planen skal miljøvurderes.
    Det er uundgåeligt, at byudvikling vil påvirke flora og fauna, men det er vurderet at udbygningen af lokalplanområdet ikke vil forringe vilkårene for hverken flora eller fauna, men derimod øge biodiversiteten.
  3. Bebyggelsen skal på en naturlig måde integreres i det eksisterende.
    Dette gøres ved at bygge videre på de strukturer og materialer, der er i området.
    Bebyggelsens højde nedtrappes fra de eksisterende 3½ etage til 1 – 1½ etage mod det åbne landskab.

    Bebyggelsen vil i såvel højde som struktur og materialer fremstå som en integreret del af den eksisterende bebyggelse i området.

 

5. Kurt Gammelgaard Nielsen og Birgitte Henriksen, Skt. Hans Gade 53, Odense C

 

Indsigerne anfører, at der i lokalplanen er angivet, at facadematerialet skal være rød tegl, og at der skal være mindre bygningselementer af hvidt. Indsigerne ønsker at udvide farven på tegl til også at omfatte tegl i brunlige nuancer, og at kravet om de mindre bygningsdetaljer i hvidt droppes.

 

Ad 5.

 

Indsigelsen foreslås delvist imødekommet.

 

Bebyggelsen skal på en naturlig måde integreres i det eksisterende. Dette gøres ved at bygge videre på de strukturer og materialer der er i området.

  1. Bestemmelsen om farven på tegl udvides til også at indeholde tegl i brunlige nuancer

b.      Kravet om mindre bygningsdetaljer i hvidt fastholdes.

6. Karina Lauridsen Egebæksvej 25 og Susan Steimle på vegne af borgere omkring lokalplanområdet

 

En gruppe borgere i Skibhuskvarteret har afleveret en underskriftsindsamling med ca. 260 underskrifter.

Borgerne ønsker følgende:

-         At hele Egebæksvej skiltes med 20/30-km zone

-         At krydset Egebæksvej/Windelsvej gøres mere trafiksikkert, enten i form af synlige skilte, fodgængerovergange eller lignende

-         At hele Egebæksvej bøde vest og øst for Windelsvej tilføres fartbegrænsende foranstaltninger i form af bump og heller/plantekasser og lignende.

Ad 6.

 

Indsigelsen vedrører ikke selve lokalplanen, men de forventede afledte trafikale effekter af denne. Indsigelsen er derfor sendt til vurdering i Natur, Miljø og Trafik som vejmyndighed.

 

Efter endt vurdering udarbejdes et rådmandssvar om resultatet.

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Lokalplan nr. 1-710 Egebæksvej - boliger (Lokalplan 1-710 Egebæksvej.pdf)
2. Kommuneplantillæg nr. 14 (Kommuneplantillæg nr. 14_2010111813231600.pdf)

 

 

 



4. Lokalplan nr. 5-672 for Dahlsvej - boliger. Indsigelser. Endelig vedtagelse

Åbent - 2007/104077

 

Sagsresumé

Lokalplanen er udarbejdet for at muliggøre opførelse af en blandet boligbebyggelse ved Dahlsvej i Skt. Klemens. Planen omfatter et område mellem Dahlsvej og Stenløsevej, inkl. den eksisterende boligbebyggelse langs Dahlsvej. 

 

Den centrale del af området udlægges til tæt/lav boligbebyggelse omkring en stor grønning. Den resterede del udlægges til åben/lav bebyggelse med snoede veje og små grønninger. Området afskærmes fra Stenløsevej med en støjvold, som udformes i en bølget form i varieret højde. Der kan opføres ca. 200 nye boliger.

 

Området ligger i landzone, men er i kommuneplan 2009 - 2021 udlagt til boligformål og overføres med denne lokalplan til byzone.

 

Odense Kommune ejer den største del af arealet. De øvrige dele ejes af 3 forskellige private grundejere.

 

Planforslaget har været offentligt fremlagt i 8 uger, hvor der indkom 14 ændringsforslag/bemærkninger. Indsigelserne handler især om trafikproblemer, udnyttelsen af private grundejeres ejendomme samt byggeriets højde og tæthed.

På byrådsmødet den 6/10 2010 vedtog byrådet et revideret planforslag, som kunne imødekomme en del af de ændringsforslag, som var fremsendt til forvaltningen i den første høringsperiode. Det reviderede planforslag blev sendt i fornyet offentlig høring i 14 dage.

 

Der er indkommet 5 bemærkninger i forbindelse med den fornyede høring. Disse bemærkninger vedrører især udnyttelsen af private grundejeres ejendomme samt bevarelse af stråtækt gård.

 

Lokalplanens bestemmelser om lavenergi er ændret på grund af konflikt i gældende lovgivning.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet endeligt godkender lokalplan nr. 5-672 for boliger på Dahlsvej, med de foreslåede ændringer.

Beslutning

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen. Udvalgsmedlem Thomas Funding deltog ikke i behandlingen.

 

 

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet er beliggende i Skt. Klemens tæt ved Skt. Klemensskolen og er afgrænset af Dahlsvej mod syd og Stenløsevej mod vest. Mod øst grænser området op til åbne marker.

 

Lokalplanen giver mulighed for at opføre ca. 80 parceller og ca. 125 tæt/lav boliger. Bebyggelsen opføres omkring en markant grønning, som giver området en overskuelig struktur. I parcelhusområdet udformes vejnettet i varieret bredde med små pladser, så boligvejene også tjener et rekreativt formål.

 

Der er indkommet 14 ændringsforslag/indsigelser fordelt på hovedtemaerne: trafik, udnyttelse af grunde, højde på bebyggelsen, bevaring, samt regnvandshåndtering.

 

Den fornyede offentlige høring

På baggrund af disse indsigelser har forvaltningen blandt andet anbefalet følgende ændringer, som har været i fornyet offentlig høring:

 

·         Et udlagt serviceområde ændres til boligformål.
Begrundelse: Børn- og Ungeforvaltningen har ikke aktuelle planer om institution i området, og der vil kunne anvises alternativ placering uden for lokalplanområdet, hvis det bliver aktuelt.

·         Bevaringsbestemmelserne for bindingsværksgård, Dahlsvej nr. 16 ændres således, at bygningerne helt eller delvis kan erstattes af nyt under forudsætning af, at det opføres på samme sted, i en arkitektur der tilpasses gårdmiljøet.
Begrundelse: Bygningen er ikke registreret som bevaringsværdig, og Odense Bys Museer kan acceptere denne løsning.

 

I den fornyede offentlige høring er der indkommet 5 ændringsforslag/indsigelser.

 

 

Resumé af indsigelserne

Flere indsigere roser bebyggelsesplanen, som de finder spændende. Men der er også forhold, beboerne gerne ser ændret. Især 3 temaer går igen i mange af indsigelserne.

 

1. Trafik

Trafikproblemer fylder meget. Det er især krydset Dahlsvej/Stenløsevej, der opleves som et problem. Med den stigende trafik som følge af udbygningen af Dahlsvej, mener mange, at krydset bør sikres bedre - enten med rundkørsel eller med lysregulering. Der ønskes også bedre forhold på Dahlsvej, og flere ønsker trafikken på selve Stenløsevej dæmpet.

Forvaltningen bemærker hertil, at krydset Dahlsvej/Stenløsevej med flere ikke er omfattet af lokalplanen, men forvaltningen er opmærksom på problemerne.

 

2. Udnyttelsen af private grunde

Flere af grundejerne er utilfredse med nye restriktioner på deres grunde, og de ejere, der skal lægge jord til dele af udstykningen, ønsker planen ændret, så der kan bygges tættere på deres parceller. Grundejerne er også utilfredse med, at de ikke er blevet inddraget tidligere i processen.

Disse indsigelser foreslås i stort omfang imødekommet. Med hensyn til den manglende inddragelse i planprocessen, kan det oplyses at inddragelse sker i offentlighedsperioden, hvor grundejerne har haft reel indflydelse på ændringerne af lokalplanen.

 

3. Tæthed og højder

Flere mener, at bebyggelsen er for tæt og er betænkelige ved, at der kan bygges i op til 2½ etage.

Disse indsigelser foreslås ikke imødekommet. Kun de 8 punkthuse opføres i 2½ etage – for at opnå en arkitektonisk virkning ud mod den store grønning. Byggeriet er ikke højere eller tættere i forhold til mange andre tilsvarende bebyggelser i Odense. Der er dog ikke parceller på store grunde (over 1000 m2). Dette skyldes ønsket om en mere bæredygtig bebyggelse.

 

Den fornyede offentlige høring

De væsentligste bemærkninger til den fornyede offentlige høring er:

  • En indsiger ønsker at bevare gården og det unikke miljø omkring den.
  • En grundejer, som er blevet imødekommet med større udstykningsmulighed, ønsker yderligere udstykningsmulighed.

 

Indsigelser

 

I Indsigelsesperioden er der kommet 14 indsigelser til lokalplanens indhold.

 

1.      Fjernvarme Fyn, Billedskærervej 7, Odense M

2.      Niels Madsen, Dahlsvej 16, Odense S, lodsejer

3.      Per Schyum, Dahlsvej 12, Odense S, lodsejer

4.      Jørgen P. Johansen, Højbyvej 4, Odense S på vegne af lodsejer Lars P. Johansen

5.      Skt. Klemensskolen

6.      Lisbeth og Jens Jensen, Dahlsvej 11, Odense S

7.      Kirsten Ebstrup, Skt. Klemens Vænge 16, Odense S

8.      Solveijg og Hans Hansen, Vangeledgårdsvej 36, Odense S

9.      Arkitektfirmaeta Archidea v/ Otto Wagner, Lahnsgade 63, Odense C på vegne af Fyns almennyttige Boligselskab

10.  Marianne og Henrik Schroll, Pilebakken 20, Odense S på vegne af beboer Pilebakken 12, 21 og 23

11.  Jonna Refstrup, Svenstrupvænget 5E, Odense S

12.  Henning Sørensen, Dahlsvej 8, Odense S

13.  Regner Andersen, Dahlsvej 2, Odense S

14.  Niels Haastrup, Kløverbakken 5, Odense S

 

Fra 2. høring:

1.      Jørgen P. Johansen, Højbyvej 4, Odense S

2.      Danmarks Naturfredningsforening / Mogens Juul Agergaard

3.      Per Schyum, Dahlsvej 12, Odense S

4.      Laurits Egelund Rasmussen, Stenbogård ApS, Volderslevvej 147, Odense S

5.      Henning Sørensen, Dahlsvej 8, Odense S

 

Indsigelserne:

 

1. Fjernvarme Fyn, Billedskærervej 7, Odense M

I hovedtræk gøres indsigelse mod 2 forhold:

 

  1. Odense Kommunes Miljøpolitik tænker bæredygtighed ind i alle planlægningsfaser. Fjernvarme Fyn har fremsendt et materiale som indikerer, at det man kan opnå ved krav om lavenergi er ringere effekt, end hvis man havde større fokus på byggematerialer.
  2. Når Fjernvarme Fyn skal forsyne et nyt område, skal der afleveres et projektforslag, som samfundsmæssigt skal have en positiv økonomi. Kravet om lavenergi kan betyde, at økonomien i et fjernvarmeprojekt ikke bliver rentabel, hvorfor Fjernvarme Fyn ikke vil kunne forsyne lokalplanområdet med varme.

 

Ad 1.

 

Indsigelsen foreslås imødekommet.

 

Odense Kommune ønsker at opnå energibesparelser, hvor det er muligt. Der er imidlertid en konflikt mellem Bygningsreglementet og Planloven på den ene side og varmeforsyningsloven på den anden side.
Med gældende lovgivning
kan Odense Kommune ikke vedtage en lokalplan, der foreskriver lavenergi, såfremt man også ønsker mulighed for fjernvarmeforsyning. På den baggrund ændres lokalplanen, således at planen kræver ”standardbyggeri” i stedet for ”lavenergi”.

 

2. Niels Madsen, Dahlsvej 16, Odense S, lodsejer

Ejer af den udpegede bevaringsværdige gård påpeger, at gården er i meget ringe forfatning, og dette vil kræve en meget gennemgribende renovering for at leve op til nutidens boligstandard. Derfor vil det være svært at leve op til bevaringsbestemmelserne.

 

Ad 2.

 

Indsigelsen foreslået imødekommet.

 

Gården ligger som en karakteristisk bygning ud til Dahlsvej. Bygningerne danner en fin helhed med haven.

Det må dog erkendes, at gården er i dårlig vedligeholdelsesmæssig stand. Lokalplanen foreslås ændret på en måde, så bygningens samspil med haven ud mod Dahlsvej bevares. Dette gøres ved, at eventuelt nye bygninger skal opføres i de eksisterende bygningers fodaftryk.

Samtidig stiller lokalplanen krav til udformningen af eventuelt nye bygninger, således at de vil svare til det eksisterende – men i en moderne udgave.

 

3. Per Schyum, Dahlsvej 12, Odense S, lodsejer

nævner i hovedtræk 6 forhold:

  1. Manglende inddragelse af lodsejer i udarbejdelsesfasen.
  2. Lodsejers matrikel er ikke udnyttet rentabelt. Ikke enig i, at der ikke må udstykkes yderligere i B3. Serviceområdet bør flyttes, så der gives mulighed for bedre udnyttelse af arealet.
  3. Ikke enig i, at der ikke må opføres yderligere bebyggelse bortset fra mindre tilbygninger, skure, garager og lignende i delområde B3.
  4. Ikke enig i, at der ikke må beplantes nærmere end 5 meter fra vejen.
  5. Ønsker, at det eksisterende dige mellem matriklerne 11a og 7cc bevares i så stort omfang som muligt.

 

Ad 3.

 

Det skal bemærkes, at Odense Kommune november 2010 har indgået aftale om køb af indsigerens ejendom.

 

Indsigelserne foreslås delvist imødekommet.

 

  1. Formålet med offentlighedsfasen er netop at høre og inddrage interesserede grundejere såvel som borgere med interesse i området. Under og efter offentlighedsperioden har der været meget hyppige kontakter mellem indsigeren og flere af forvaltningerne.
  2. På baggrund af indsigelsen har Byplan kontaktet Børn- og Ungeforvaltningen, som kan acceptere, at der ikke reserveres areal til en eventuelt kommende daginstitution inden for lokalplanområdet. Modsat Dahlsvej ligger frie markarealer, som i givet fald vil kunne inddrages til formålet. Dette vil dog kræve ny lokalplan. På denne baggrund foreslår forvaltningen, at indsigelsen imødekommes, og at servicearealet udnyttes til parcelhusgrunde.
  3. Indsigelsen foreslås imødekommet, således at der gives mulighed for udstykning. Udstykningen skal dog ske i overensstemmelse med lokalplanens illustrationsplan. Samtidig udgår punkt 6.5, således at det er Bygningsreglementets almindelige bestemmelser, der gælder i området B3.
  4. Restriktionerne omkring beplantning af 5 meter fra Dahlsvej gælder kun i støjbæltet, foran boliger i B1 og ikke for bebyggelse i delområde B3, som har haver ud til Dahlsvej. Bestemmelsen sikrer oversigtsforholdene for lokalplanområdets udkørsel til Dahlsvej.
  5. Forvaltningen har vurderet de 2 diger, der går gennem den sydlige del af området. Det mest bevaringsværdige dige er bevaret i så stort omfang, det har været muligt under hensyn til ønsket om at skabe en velfungerende bebyggelsesplan. Det andet dige blev vurderet som mindre bevaringsværdigt, og prisen for en eventuelt bevaring ville være en betydelig ringere bebyggelsesplan.

 

4. Jørgen P. Johansen, Højbyvej 4, Odense S på vegne af lodsejer Lars P. Johansen

nævner i hovedtræk 4 forhold:

  1. At matrikel 8eo bruges 2/3 dele af grunden til støjvold og regnvandsbassin. Indsiger mener, at de andre lodsejere drager fordel ved ikke at have så meget friareal på deres grund. Det giver ikke det ønskede økonomiske udbytte. Foreslår, at man indskrænker støjvold til 8 meter, samt flytter regnvandsbassin ned syd for Skt. Klemensskolen.
  2. Nogle af grundene er pålagt en byggelinie. Det mindsker grundens attraktionsværdi, at man ikke kan placere huse frit på grunde. Indsigeren har svært ved at forstå, hvor der skal være byggelinjer.
  3. Udtrykker bekymring omkring afvandingsprincippet, hvor vandet blandt andet skal løbe i åbne render. Det giver en besværlig vedligeholdelse, og de er kostbare at anlægge. Vand i boligkvarterer kan også medføre myggeplage.
  4. Ytrer utilfredshed med ikke at været inddraget før i udarbejdelse af lokalplanforslaget.

 

Ad 4.

 

Indsigelsen foreslås delvist imødekommet.

 

  1. Støjvolden må nødvendigvis ligge op til støjkilden – Stenløsevej. Regnvandsbassinet må nødvendigvis ligge, hvor terrænet er lavest. I forbindelse med indsigelsen er støjvoldens form justeret, således at grundene bliver lidt større.
  2. Vedrørende restriktioner i form af byggelinier er disse fastsat på udvalgte steder for at opnå nogle kvaliteter i den færdige bebyggelse. Det er Odense Kommunes erfaring, at mange i dag går efter områder, der har særlige kvaliteter. De aktuelle restriktioner vil efter forvaltningens opfattelse ikke påvirke m2 prisen på grundene.
  3. Ved drift af regnvandshåndtering er der ved at blive lavet en aftale imellem Odense Kommune og Vandcenter Syd om, hvordan driften af disse render skal foretages. Det kan dog ikke afvises, at grundejerforeningen vil blive pålagt noget af vedligeholdelsen. Vedrørende myggegener har forvaltningen ikke kendskab til, at dette er et problem i tilsvarende allerede etablerede anlæg.
  4. Formålet med offentlighedsfasen er netop at høre og inddrage interesserede grundejere såvel som borgere med interesse i området.

 

5. Skt. Klemensskolen

I hovedtræk nævnes der 2 forhold.

  1. Det er positivt for skolen/området, at der sker en udvikling, da elevtallet for skolen har været nedadgående. Skolen har plads til at rumme de ekstra elever.
  2. Skolen er glad for at se det trafiktiltag, der beskrives i lokalplanen. Skolen mener dog, at der er behov for et lyskryds eller rundkørsel i krydset Stenløsevej/Dahlsvej/ Skt. Klemens Vej. Skolen anbefaler også en udvidelse af tunnelen under Stenløsevej, og opfordrer til, at man flytter busstoppestedet ved Stenløsevej mod Haarby tilbage til Skt. Klemens Vej. Dette vil gøre, at flere børn vil vælge tunnelen til skolen, i stedet for at gå over Stenløsevej.

 

Ad 5.

 

Indsigelsen foreslås delvist imødekommet.

 

  1. Skolens mulighed til at tage nye elever er positivt.
  2. Stenløsevej er ikke omfattet af lokalplanen, og forhold omkring tunnel og lyskryds kan derfor ikke reguleres gennem denne lokalplan. Forvaltningen har ikke registreret vejkrydset som en sort plet. Derfor har krydset ikke højeste prioritet. Forvaltningen er dog opmærksom på problemerne med krydset. Placering af busstoppestedet er sket i samarbejde med politiet, og man har stilet efter at placere det så tæt på tunnelen som muligt. Forvaltningen har ikke aktuelle planer om at udvide tunnelen.

 

6. Lisbeth og Jens Jensen, Dahlsvej 11, Odense S

nævner 2 forhold, som de gør indsigelse imod:

  1. Udkørslen fra boligområdet ønskes flyttet til Stenløsevej, da Dahlsvej er meget trafikeret. Krydset Stenløsevej/Dahlsvej ønskes reguleret med trafiklys.
  2. Indsigerne er bekymret for det store antal boliger, der placeres på området, og at der tillades byggeri op i 2½ etage.

 

Ad 6.

 

Indsigelserne foreslås ikke imødekommet.

 

  1. Stenløsevej er en del af det overordnede vejnet. Af trafiksikkerhedsmæssige årsager skal antallet af udkørsler begrænses mest muligt. Krydset Stenløsevej/Dahlsvej er ikke omfattet af lokalplanen. Forvaltningen har ikke registreret vejkrydset som en sort plet. Derfor har krydset ikke højeste prioritet. Forvaltningen er dog opmærksom på problemerne med krydset.
  2. Tendensen i de senere år har været, at parcelhusgrunde bliver større og større, ofte over 1000 m2, hvor det tidligere var almindeligt med 700m2. Dette er uhensigtsmæssigt på grund af dårligere arealudnyttelse, længere afstande osv. En af intentionerne med denne lokalplan har været at skabe en bebyggelse, som stadig har parcelhusområdets kvaliteter med lys og luft, men som er mere ressourcebevidst. Den økonomiske afmatning taler samtidig for, at det må forventes, at flere efterspørger lidt mindre grunde. Vedrørende bygninger i 2½ etage, er der blot tale om 8 punkthuse, som skal markere sig ud om den store grønning gennem området.

 

7. Kirsten Ebstrup, Skt. Klemens Vænge 16, Odense S

har i hovedtræk 3 forhold, der gøres indsigelse imod:

  1. Den store trafikbelastning, der er omkring skolen, hvor der ønskes en lysregulering eller rundkørsel, og gerne en mere rolig Stenløsevej, som deler Skt. Klemens. Der ønskes også etableret et fortov på større dele af Dahlsvej.
  2. Udstykningen mangler en stor legeplads, som kunne placeres ud mod Stenløse-krydset og være den legeplads, som mangler som samlingspunkt for byens børn.
  3. Indsigeren udtrykker bekymring over, at der må bygges op til 2½ etage.

 

Ad 7.

 

Indsigelsen foreslås delvist imødekommet.

 

  1. Krydset Stenløsevej/Dahlsvej er ikke omfattet af lokalplanen. Forvaltningen har ikke registreret vejkrydset som en sort plet. Derfor har krydset ikke højeste prioritet. Forvaltningen er dog opmærksom på problemerne med krydset. Der vil blive pålagt bygherre (Odense Kommune) at forlænge fortov fra Stenløsekrydset og hen til den nye vejtilslutning.
  2. Vedrørende legeplads, er der mulighed for store legepladser inden for lokalplanområdet. En legeplads, der også henvender sig til Stenløse, nord for Stenløsevej, har været overvejet i forbindelse med planlægningen. Det blev vurderet, at en legeplads ud mod Stenløsevej ikke er attraktiv, samt at Stenløsevej er for stor en barriere til at legepladsen vil kunne fungere som en fælles legeplads for områderne nord og syd for Stenløsevej. Det vil være mere hensigtsmæssigt at etablere en legeplads mod Odense Å.
  3. Vedrørende bygninger i 2½ etage, er der blot tale om 8 punkthuse, som skal markere sig ud om den store grønning gennem området.

 

8. Solveijg og Hans Hansen, Vangeledgårdsvej 36, Odense S, ejer af Dahlsvej 4

gør indsigelse mod punkt 6.5, om at der ikke må opføres yderligere bebyggelse i område B3 (eksisterende boliger indenfor lokalplanområdet), bortset fra mindre tilbygninger.

 

Ad 8.

 

Indsigelsen foreslås delvist imødekommet.

 

Der gives mulighed for udstykning. Udstykningen skal ske i overensstemmelse med lokalplanens illustrationsplan. Samtidig udgår punkt 6.5, således at det er Bygningsreglementets almindelige bestemmelser, der gælder i område B3. Dette betyder dog ikke, at indsigeren kan udstykke egen matrikel, da den ikke vil kunne udstykkes i henhold til Bygningsreglementet.

 

 

9. Arkitektfirmaet Archidea ved Otto Wagner, Lahnsgade 63, på vegne af FaB (Fyns almennyttige Boligselskab)

Gør indsigelse mod, at der ikke kan bruges andre tagmaterialer end tegl på bebyggelsen langs den store grønning. Man ønsker blandt andet mulighed for at bruge forpatineret grå zink, og plane Steni tagplader, som ligner skifer.

 

Ad 9.

 

Indsigelsen foreslås delvist imødekommet.

 

Lokalplanen ændres således, at der foruden tegl gives mulighed for zink eller tagpap med listeinddækning.

 

10. Marianne og Henrik Schroll, Pilebakken 20 på vegne af beboerne på Pilebakken 12, 21 og 23

I hovedtræk gøres indsigelse mod 6 forhold.

  1. Det nævnes i lokalplanen, at der er gode busforbindelser. Dette er ikke tilfældet, da den kollektive trafik er blevet forringet de seneste år.
  2. Ønsker en trafiksanering af krydset Stenløsevej/Dahlsvej /Skt. Klemens Vej med enten en lysregulering eller rundkørsel. Bekymret for lastbiltrafik i byggeperioden.
  3. Man er bekymret for bebyggelsens tæthed, og at man ikke etablerer en kvarterpark.
  4. Bekymret for, at man bygger op i 2½ etage.
  5. Bekymret for, om vandet kan være skadeligt, når vejvandet ledes til åbne render, hvorved børn kan komme i kontakt med vandet.
  6. Ønsker en variation i tagmaterialet og en maks. 35 graders taghældning.

 

Ad 10.

 

Indsigelsen foreslås delvist imødekommet.

 

  1. I lokalplanen rettes ”gode busforbindelser” til nærhed til kollektiv trafik.
  2. Krydset Stenløsevej/Dahlsvej er ikke omfattet af lokalplanen. Forvaltningen har ikke registreret vejkrydset som en sort plet. Derfor har krydset ikke højeste prioritet. Forvaltningen er dog opmærksom på problemerne med krydset. Forvaltningen er opmærksom på problemer med lastbiler i byggeperioden.
  3. Tendensen i de senere år har været, at parcelhusgrunde bliver større og større, ofte over 1000 m2, hvor det tidligere var almindeligt med 700m2. Dette er uhensigtsmæssigt på grund af dårligere arealudnyttelse, længere afstande osv. En af intentionerne med denne lokalplan har været at skabe en bebyggelse, som stadig har parcelhusområdets kvaliteter med lys og luft, men som er mere ressourcebevidst. Der er med andre ord ikke tale om stor tæthed sammenlignet med tidligere tiders udstykninger. En kvarterpark, der henvender sig til et større område vil ikke ligge hensigtsmæssigt inden for lokalplanområdet.
  4. Det er blot 8 punkthuse, der er i 2½ etage, som skal markere sig ud mod den store grønning gennem området.
  5. Det forventes ikke, at vandet bliver mere forurenet end det regnvand, som normalt ligger i vandpytter på villaveje.
  6. De skrappe restriktioner på tagform og materialer gælder kun for område C1, da man ønsker et helhedspræg i den tæt/lave bebyggelse omkring grønningen. For de almindelige parcelhuse er der videre rammer for tagform og materialer.  

 

11. Jonna Refstrup, Svenstrupvænget 5E, Odense S

ønsker en trafiksanering af krydset Stenløsevej/Dahlsvej/Skt. Klemens Vej ved etablering af en lysregulering eller en rundkørsel, da der er store problemer i dag med trafikken.

 

Ad 11.

 

Indsigelsen foreslås ikke imødekommet.

 

Krydset Stenløsevej/Dahlsvej er ikke omfattet af lokalplanen. Forvaltningen har ikke registreret vejkrydset som en sort plet. Derfor har krydset ikke højeste prioritet. Forvaltningen er dog opmærksom på problemerne med krydset.

 

12. Henning Sørensen, Dahlsvej 8, Odense

gør i hovedtræk indsigelse mod 5 forhold.

  1. Ønskede at være blevet inddraget i processen tidligere. Indsiger mener ikke, at man kan udlægge en helt by, uden at have informeret om dette.
  2. Indsigers bolig bliver ændret fra landzone til byzone. Dette menes at give en forringelse af de nuværende forhold.
  3. Trafikken på Dahlsvej bliver øget. Derfor ønskes udkørslen til Stenløsevej fra området i den nordlige del af lokalplanområdet. Krydset Stenløsevej/Dahlsvej/Skt. Klemens Vej ønskes trafiksaneret.
  4. Ønsker kun parcelhuse. Almennyttige boliger, som eksempelvis Dalen/Norddalen, kan give mange problemer.
  5. At der ikke må være beplantning før 10 meter fra Dahlsvej.

 

Ad 12.

 

Indsigelsen foreslås ikke imødekommet.

 

  1. Området har været udlagt til boligbyggeri i Kommuneplanen i mange år. Vedrørende inddragelse i processen er formålet med offentlighedsfasen netop at høre og inddrage interesserede grundejere såvel som borgere med interesse i området.
  2. Selvom ejendommen ligger i landzone, er dens faktiske anvendelse allerede i dag en byzonefunktion. Lokalplanen bringer blot boligerne langs Dahlsvej i overensstemmelse med deres funktion. Når det øvrige lokalplanområde inddrages til byzone i forbindelse med boligudbygningen, ville det være unaturligt at have en stribe boliger liggende i landzone.
  3. Stenløsevej er en del af det overordnede vejnet. Af trafiksikkerhedsmæssige årsager, skal antallet af udkørsler begrænses mest muligt. Krydset Stenløsevej/Dahlsvej er ikke omfattet af lokalplanen. Forvaltningen har ikke registreret vejkrydset som en sort plet. Derfor har krydset ikke højeste prioritet. Forvaltningen er dog opmærksom på problemerne med krydset.
  4. En af årsagerne til at enkelte almennyttige boligområder har problemer, kan være, at de er for store, og at der opstår tendens til ghetto. Derfor er det vigtigt at blande boligtyperne. I lokalplanen er tilstræbt en passende blanding af parcelhuse og storparceller, hvilket netop er gjort for at undgå problemer med ghettodannelse. Samtidig har Odense Kommune en forpligtigelse til at tilbyde forskellige boligformer. Odense Kommune har gode erfaringer med denne type blandede områder.
  5. Bestemmelsen gælder kun i støjbæltet i B1 og påvirker ikke den eksisterende bebyggelse langs Dahlsvej.

 

13. Regner Andersen, Dahlsvej 2, Odense S

I hovedtræk gøres indsigelse mod 3 forhold.

  1. Indsigeren ønsker at købe en strimmel jord til indretning af garage. Derfor ønskes stien til Dahlsvej flyttet ca. 4 meter længere mod Stenløsevej.
  2. Restriktioner for eksisterende boliger er for stramme.
  3. Ønsker en trafiksanering af Stenløse/Dahlsvej/Skt. Klemens Vej-krydset med lysregulering eller rundkørsel.

 

Ad 13.

 

Indsigelsen foreslås delvist imødekommet.

 

  1. Forvaltningen kan ikke anbefale, at stien rykkes. Hvis krydset Stenløsevej/Dahlsvej på et tidspunkt skal ombygges, skal der sikres plads til svingbaner mm. på dette sted.
  2. Lokalplanes punkt 6.5 bortfalder, således at det er de almindelige bestemmelser i Bygningsreglementet, der gælder for område B3.
  3. Krydset Stenløsevej/Dahlsvej er ikke et forhold, der kan reguleres gennem denne lokalplan. Forvaltningen har ikke registreret vejkrydset som en sort plet. Derfor har krydset ikke højeste prioritet. Forvaltningen er dog opmærksom på problemerne med krydset.

 

14. Niels Haastrup, Kløverbakken 5, Odense S

nævner 2 forhold:

  1. Der ønskes mere sammenhæng med Skt. Klemens henover Stenløsevej. Dette kunne ske ved eventuel neddrosling af trafikken på Stenløsevej, så man kunne etablere overgange og åbne passager ind mod bebyggelsen.
  2. Ønsker trafiksanering af krydset Stenløsevej/Dahlsvej/Skt. Klemens Vej.

 

Ad 14.

 

Indsigelserne foreslås ikke imødekommet.

 

  1. Stenløsevej er en af indfaldsvejene til Odense. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at neddrosle trafikken her.  
  2. Trafiksanering af krydset er ikke et forhold, der kan reguleres gennem denne lokalplan. Forvaltningen har ikke registreret vejkrydset som en sort plet. Derfor har krydset ikke højeste prioritet. Forvaltningen er dog opmærksom på problemerne med krydset.

 

Indsigelser til 2. høringsperiode

 

1. Jørgen P. Johansen, Højbyvej 4, Odense S

Indsigeren har i første høringsrunde (indsigelse nr. 4) ønsket en bedre udnyttelse af sin ejendom. Klager over, at indsigelsen ikke er blevet imødekommet.

 

Ad. 1

 

Da grunden ligger op til Stenløsevej og tillige er omfattet af regnvandsbassin, vil den ikke kunne udnyttes på samme måde som arealer med en mere central beliggenhed.

Det er ikke korrekt, at indsigelsen ikke er efterkommet. Grundene er justeret, således at en lidt større del inddrages i område B. Dette er sket ved at udvide grundstørrelserne. På grund af grundens beliggenhed har det ikke været muligt at justere yderligere.

 

2. Danmarks Naturfredningsforening v/Mogens Juul Agergaard

DN ønsker gården bevaret og finder det ikke godtgjort, at den er i dårlig stand. Gårdens tilstand burde være undersøgt seriøst, inden man ændrede lokalplanforslaget.

 

Ad. 2

 

Indsigelsen foreslås ikke imødekommet.

 

Gården er ikke registreret som bevaringsværdig. Kun en mindre del af gården er originalt bindingsværk, medens resten er lecablokke med påmalet bindingsværk eller tegl. Forvaltningen har derfor fundet det vigtigere at bevare bygningsstrukturen og bygningskarakteren snarere end den enkelte bygning.

Odense Bys Museer finder den foreslåede løsning ok.

 

3. Per Schyum, Dahlsvej 12 Odense S, lodsejer

Det skal bemærkes, at Odense Kommune november 2010 har indgået aftale om køb af indsigerens ejendom.

 

Indsiger har i den første offentlige høring gjort indsigelse mod lokalplanforslaget (indsigelse nr. 3). Indsiger ønsker som grundejer størst mulig udnyttelse af sin ejendom.

Forvaltningen foreslog, at indsigelsen blev imødekommet, blandt andet ved at serviceområdet, som lå på indsigerens matrikel, blev ændret til boliger, og at der blev mulighed for en ekstra udstykning mod Dahlsvej.

Indsiger ønsker yderligere mulighed for udstykning og ønsker en generel tilladelse til udstykning, således at udstykningen ikke er fastlagt i lokalplanen.

 

Ad. 3.

 

Indsigelsen foreslås ikke imødekommet.

 

Indsigers tidligere indsigelse er imødekommet i stor udstrækning. Ønsket om en generel tilladelse til udstykning, uden at principperne herfor skal fremgå af lokalplanen, vil være problematisk. Dels fordi en lokalplan netop skal fastlægge de fremtidige forhold og sikre en æstetisk og funktionel sammenhæng med resten af lokalplanområdet, dels i forhold til offentligheden. Formålet med offentlighedsperioden er blandt andet, at borgere skal kunne danne sig et billede af, hvordan området vil se ud i fremtiden og på denne baggrund komme med indsigelser og bemærkninger.

Det vil borgerne have svært ved med en generel udstykningstilladelse.

Vedrørende yderligere udstykning mod Dahslvej vurderes det, at der med imødekommelsen af den første indsigelse er givet en mulighed, som ikke vil ændre vejens karakter væsentligt, medens yderligere udstykning vil være problematisk.  

 

4. Laurits Egelund Rasmussen, Stenbogård ApS, Volderslevvej 147, Odense S

Indsiger ejer naboarealet til lokalplanområdet, og ønsker dette inddraget til byzone med henblik på boligbyggeri.

 

Ad. 4.

 

Indsigelsen har ikke relation til lokalplanforslaget for Dahlsvej, men vil blive vurderet i forbindelse med kommuneplanarbejdet.

 

5. Henning Sørensen, Dahlsvej 8, Odense S

Indsiger indsendte indsigelse i forbindelse med den 1. offentlige høring (indsigelse nr. 12).

Indsiger undrer sig over, at der ikke er behov for daginstitution, når man bygger nye boliger. 

Indsiger mener, det er absurd at bygge nye boliger, når Skt. Klemensskolen lukker.

Er herudover utilfreds med lokalplanens punkt 4.1, hvorefter der ikke må ske yderligere udstykning i område B3, som omfatter indsigers ejendom.

 

Ad 5.

 

Indsigelsen foreslås ikke imødekommet.

 

Børn- og Ungeforvaltningen udtaler, at der ikke er aktuelle planer om en daginstitution i området, men hvis behovet opstår, vil der kunne inddrages areal syd for Dahlsvej til formålet.

Vedrørende punkt 4.1 stiller lokalplanen ikke indsiger ringere end før lokalplanen, idet indsigers ejendom er omfattet af Bygningsreglementets generelle bestemmelser, hvorefter ejendomme under 1400 m2 generelt ikke kan udstykkes.

 

Økonomi

På baggrund af lokalplanen vurderes der, at der er økonomisk balance ved gennemførelse af projektet.

 

Byggemodningsudgifterne er indarbejdet med budgettet.

Bilag

1. Lokalplan nr. 5-672 Dahlsvej - boliger (Lokalplan 5-672, Dahlsvej. Endelig udgave.pdf)

 

 

 

5. Fremrykning af alment byggeri til 2011 (fremrykning af midler fra budget 2012 og 2013) samt fastsættelse af salgspris for grund ved Dahlsvej

Åbent - 2010/128305

 

Sagsresumé

Fra årsskiftet forhøjes det kommunale grundkapitalindskud til almene boliger fra 7 % til 14 % af byggeriets anskaffelsessum. Derfor er muligheden for at fremrykke alment byggeri blevet overvejet med henblik på at få dobbelt så meget byggeri for pengene.

Det foreslås derfor, at der allerede nu i det omfang det er muligt, iværksættes alment byggeri på baggrund af de budgetmidler, der er afsat i overslagsårene 2012 og 2013. Det midlertidige likviditetsmæssige underskud, der derved opstår, foreslås dækket ind af en tilsvarende fremrykning af indtægter fra grundsalg, som ellers først kunne forventes gennemført i 2012 eller senere.

 

Boligorganisationerne er blevet bedt om at fremkomme med forslag til nybyggeri, hvortil der kan gives tilsagn inden årets udgang. Organisationerne blev bedt om at anvise finansiering af grundkapitalindskud eksempelvis ved kommunalt grundsalg.

 

Forvaltningen har modtaget følgende projektforslag:

 

Antal

boliger

Beliggenhed

(bygherre)

Kommunalt indskud

Anvist

finansiering

Samlet anskaffelsessum

A)

65

Dahlsvej, Skt. Klemens

(FAB)

8.348.000

10.024.000

107.822.000

 

30

1. etape

4.389.000

5.012.000

62.661.000

 

35

2. etape

3.962.000

5.012.000

56.603.000

B)

53

Monolitbyen, Havnen

(Kristiansdal)

7.795.000

16.420.000

119.264.000

C)

49

Egebæksvej

(Højstrup)

5.986.000

Ingen

85.510.000

 

Der er tale om genfremsættelse af forslag, som udvalget behandlede den 7/9, da der blev fordelt midler for 2011. Tal m.v. er rettet til i forhold til opdaterede oplysninger.

 

Salg af den kommunale grund på Dahlsvej gennemføres i 2010 blandt andet af hensyn til de nye momsregler. Grunden foreslås prissat til 1.600 kr. pr. etagemeter byggeret eller i alt 10.024.000 kr.

 

Projektet i Monolitbyen realiseres på privat areal, som ejes af KPC. Realisering af byggeriet betyder, at Odense Kommune sælger 36 p-pladser i den kommunale p-kælder. KPC køber samtidig nabogrunden af Odense Kommune samt de tilhørende 30 p-pladser i den kommunale p-kælder. I alt en samlet indtægt på 16.400.000 kr. Grundsalget gennemføres i 2010.

 

Forvaltningen indstiller, at der overføres 16.400.000 kr. fra overslagsårene 2012 og 2013 til 2011, samt at der gives tilsagn til projekt A og B.

Efter overførslen vil der restere tilstrækkelige midler til at kunne realisere ungdomsboliger i forbindelse med Nordatlantiskhus i 2012 og eventuelle ungdomsboliger i forbindelse med Musik- og Teaterhuset i 2013.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

a.      At der sker en fremrykning af budgetmidlerne til grundkapitalindskud i almene boliger fra 2012 og 2013 til 2011.

b.      At salgsprisen for storparcellen på Dahlsvej, som sælges til Fyns Almennyttige Boligselskab, fastsættes til 1.600 kr. pr. etagemeter byggemulighed.

c.      At indtægten fra grundsalg på Dahlsvej budgetmæssigt overføres fra 2010 til 2011.

 

By- og Kulturforvaltningen til udvalget, at der under forudsætning af byrådets godkendelse af ovenstående, samt at den anviste finansiering tilvejebringes, gives tilsagn til projekt A og projekt B.

 

Beslutning

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingens pkt a-c og godkender, at der under forudsætning af  byrådets godkendelse af disse indstillingspunkter, samt at den anviste finansiering tilvejebringes, gives tilsagn til projekt A og projekt B.

 

Udvalgsmedlem Thomas Funding deltog ikke i behandlingen.

 

 

Sagsfremstilling

Baggrund for sagen

Fra årsskiftet forhøjes det kommunale grundkapitalindskud til almene boliger fra 7 % til 14 % af byggeriets anskaffelsessum. Herudover kommer der moms på salg af byggegrunde. Begge forhold indebærer, at der skabes mest muligt byggeri for pengene ved at give tilsagn til så meget alment byggeri som muligt inden årsskiftet.

Det kan oplyses, at der arbejdes med lignende fremrykning af alment byggeri i en lang række kommuner herunder de øvrige byer i 6-by samarbejdet.

 

Beskrivelse af projekterne

 

Projekt A: 65 familieboliger ved Dahlsvej, Skt. Klemens

(Fyns Almennyttige Boligselskab)

 

Beskrivelse af projektet

Projektet består af 65 familieboliger fordelt på både 2, 3 og 4 værelses lejligheder. En stor del af boligerne vil have en indretning, der gør det let at etablere et ekstra værelse. Byggeriet udføres i varierende etagehøjde i overensstemmelse med lokalplanforslaget. For hovedpartens vedkommende er der tale om tæt/lavt byggeri, men der er også enkelte etageboliger. Udover selve boligbyggeriet har FAB meddelt, at de meget gerne indgår i planerne for udviklingen af fællesfaciliteter og herunder et fælleshus for hele udstykningen. Grunden er i dag kommunalt ejet og en del af en ny, samlet kommunal udstykning.

Forventet anskaffelsessum:   119.264.000 kr.

Grundudgift pr. etagemeter:          1.600 kr.

Kommunal grundkapital:           8.348.000 kr.

 

Om nødvendigt kan projektet deles i to etaper jf. nedenstående. Bygherre ser dog helst at byggeriet opføres samlet af hensyn til muligheden for at hente de bedste priser ind ved udbuddet.

1. etape:

Antal boliger:              30 familieboliger

Anskaffelsessum:           62.661.000 kr.

Kommunalgrundkapital:     4.389.000 kr.

2. etape:

Antal boliger:              35 familieboliger

Anskaffelsessum:           56.603.000 kr.

Kommunalgrundkapital:     3.962.000 kr.

 

Midlertidig finansiering af grundkapital indskud

Finansieringen tilvejebringes ved kommunalt grundsalg til projektet. Den samlede grundsalgsindtægt vil udgøre 10.024.000 kr. eller ca. 5.000.000 for hver af de to etaper. Grundet de nuværende økonomiske forhold, vurderes det ikke som realistisk, at jorden vil kunne sælges til anden side før tidligst i 2012.

 

Planmæssig vurdering

Den endelige vedtagelse af lokalplanen kører parallelt med denne sag.

Projektet omfatter en tæt/lav bebyggelse, som ligger omkring den nordlige ende af lokalplanens grønning, hvor husene har en fast kant ud mod grønningen og en mere opdelt bebyggelse ud mod boligvejen.

Det indsendte projekt opfylder de bestemmelser, der er opstillet i det endelige lokalplanforslag.

 

Bosætnings- og boligstrategisk vurdering

Projektet giver en spændende kombination af private og almene familieboliger.

Det er væsentligt, at de enkelte ejerformer ligger blandet i området og der ikke sker isolation af det almene boligområde.

 

Vurdering af realiserbarheden

Bliver lokalplanen vedtaget i sin endelige form, er der ikke særlige hindringer for projektets gennemførelse.

 

Projekt B: 53 familieboliger på Havnen, Monolitbyen

(Boligforeningen Kristiansdal)

 

Beskrivelse af projektet

Projektet består af 53 familieboliger i 4-6 etager samt et fællesrum. Boligerne opføres i varierende størrelse dog med hovedvægt på store boliger på op til 115 m². Grunden er privat ejet.

Forventet anskaffelsessum:   111.353.000 kr.

Grundudgift pr. etagemeter:          2.800 kr.

Kommunal grundkapital:           7.795.000 kr.

 

Midlertidig finansiering af grundkapital indskud

Projektet i Monolitbyen realiseres på privat areal, som ejes af KPC. Realisering af byggeriet betyder, at Odense Kommune sælger 36 p-pladser i den kommunale p-kælder, samlet salgspris 6.100.000 kr. KPC køber samtidig nabogrunden af Odense Kommune for 5.200.000 kr. og 30 p-pladser i den kommunale p-kælder for 5.100.000 kr. Denne grund har netop været udbudt offentligt til salg. Der indkom ikke tilbud.

 

Planmæssig vurdering

Projektet kan være med til at skubbe til udviklingen i Odense Havn og skabe positive historier om, at der sker noget på havnen. Der kan være brug for sådanne historier, hvis andre investorer skal tiltrækkes bl.a. i forbindelse med realiseringen af Byens Ø.

Bebyggelsen holder sig umiddelbart inden for lokalplanens bestemmelser. Dog er der konflikt med lokalplanens punkt 7.11, hvor det hedder, at bebyggelsen ikke må opføres med altangange. Altangangene orienterer sig dog mod et indre rum og vil formodentlig kunne udformes på en acceptabel måde.

 

Bosætnings- og boligstrategisk vurdering

Det er vigtigt med almene boliger på havnen. Placeringen er dog ikke optimal ud fra en betragtning om, at det er vigtigt i havneudviklingen, at de forskellige boligtyper blandes mellem hinanden og ikke lokaliseres for koncentreret.

Men taget i betragtning, at der over de næste tre-fire år ikke vil være kommunale midler til nye projekter i havneområdet, anbefales det at tilgodese projektet.

Endvidere er det i lyset af de generelle vanskeligheder på byggeområdet vigtigt at sætte byggeaktiviteter i gang i havneområdet.

 

Vurdering af realiserbarheden

Der er ikke særlige hindringer for projektets gennemførelse.

 

Projekt C: 49 familieboliger ved Egebæksvej

(Boligforeningen Højstrup)

 

Beskrivelse af projektet

Projektet består af 49 familieboliger opført som tæt/lavt byggeri samt et fælleshus. Boligerne opføres i varierende størrelse fra ca. 74 til 113 m².

Boligforeningen Højstrup har, efter at have indhentet forvaltningens godkendelse, allerede købt grunden, der tidligere var privat ejet.

Forventet anskaffelsessum:    85.510.000 kr.

Grundudgift pr. etagemeter:           1.300 kr.

Kommunal grundkapital:           5.986.000 kr.

 

Midlertidig finansiering af grundkapital indskud

Der er ikke anvist finansieringsmulighed.

 

Planmæssig vurdering

Den endelige vedtagelse af lokalplanen kører parallelt med denne sag.

Projektets bebyggelsesprocent er i overensstemmelse med Kommuneplanen og lokalplanforslaget. Det samme gælder etagehøjder og hovedmaterialer til facader og tag.

Øvrige detaljer, sti- og vejudformning, beplantnings- og belægningsplan med åbne vandrender forventes forhandlet på plads, når bebyggelsesplan modtages til godkendelse.

 

Bosætnings- og boligstrategisk vurdering

Bebyggelsen kommer til at ligge i et nyt byudviklingsområde nær eksisterende boligbebyggelser. Det er væsentligt at have fokus på, at bebyggelsen ikke isoleres fra det samlede boligområde, og at der er en god balance mellem blandede ejerformer.

 

Vurdering af realiserbarheden

Bliver lokalplanen vedtaget i sin endelige form, er der ikke særlige hindringer for projektets gennemførelse.

 

Prisfastsættelse for storparceller på Dahlsvej

Salg af den kommunale grund på Dahlsvej gennemføres i 2010 blandt andet af hensyn til de nye momsregler. Grunden foreslås prissat til 1.600 kr. pr. etagemeter byggeret eller i alt 10.024.000 kr. for hver af de to etaper.

Byrådet vil i 2011 få forelagt en samlet sag om vilkår og priser for salg af de øvrige arealer ved Dahlsvej.

 

Økonomi

På baggrund af sagen foretages der følgende budgettilpasning indenfor budgetområde 2.2 Plan og Byg:

 

Beløb i 1.000 kr.

2010

2011

2012

2013

Støttet byggeri - budget

 

 

 

 

Forskydning af rådighedsbeløb

 

16.400

-12.000

-4.400

Grundsalg - Dahlsvej - budget

 

 

 

 

Forskydning af indtægt

10.024

-10.024

 

 

Grundsalg - Havnen – budget

 

 

 

 

Forskydning af indtægt

11.320

5.100

-16.420

 

 

Efter overførsel af midler vedr. støttet byggeri vil der restere 3.522.000 kr. i 2012 og 11.122.000 kr. i 2013

 

Den direkte budgetmæssige tilpasning vedr. grundsalgsindtægten vedrører kun Dahlsvej, da grundsalgsindtægter vedr. Odense Havn indgår i det samlede salgsbudget for kommunale grunde på havnen.

 

 

Bilag

Ingen bilag.

 

6. Forslag om afskaffelse af intern husleje

Åbent - 2010/134429

 

Sagsresumé

I 1998 blev det besluttet at indføre intern husleje i Odense Kommune. Formålet med ordningen var at sikre en adfærdsregulering og økonomisering i forhold til kommunens lokaleforbrug, at synliggøre kommunens ejendomsomkostninger og sidestille kommunale lejemål med eksterne lejemål.

 

By- og Kulturforvaltningen foreslår nu, at den interne husleje afskaffes. Dette er primært begrundet i, at der nu fuldt er indført omkostningsbaseret regnskab i kommunen, som sikrer, at der sker fuld synlighed af kommunens ejendomsudgifter, og som f.eks. erstatter den interne leje som beregningsgrundlag for takster på sociale institutioner, statsrefusion m.m.

 

Forvaltningen foreslår, at intern husleje afskaffes som princip, og at der sker en gradvis udfasning af ordningen. I første omgang foreslås det, at intern leje afskaffes for dagsinstitutioner og kulturområdet.

 

Det er vurderingen, at ordningen kan være fuldt udfaset medio 2011.

 

Spørgsmålet om afskaffelse af intern leje har været drøftet mellem alle forvaltninger i kommunen, og der er enighed om at foreslå ordningen afskaffet.

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:  

 

a.      afskaffelse af intern husleje med en gradvis udfasning af ordningen.

b.      en budgetneutral tillægsbevilling på 24.482.000 kr. på By- og Kulturudvalgets driftsramme, finansieret ved tilsvarende negativ tillægsbevilling på Børn- og Ungeudvalgets driftsramme (dagsinstitutioner)

Beslutning

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen. Udvalgsmedlem Thomas Funding deltog ikke i behandlingen.

 

 

Sagsfremstilling

I 1998 blev det besluttet at indføre intern husleje Odense Kommune. Følgende formål fremgik af den rapport, en intern arbejdsgruppe havde udarbejdet:

 

-         at virke adfærdsregulerende og opfordre til økonomisering med lokaleforbrug

-         at synliggøre overfor brugerne af kommunale ejendomme ejendomsomkostningerne, så de kan sidestilles med andre omkostninger

-         at forbedre de situationer, hvor kommunen i konkurrence med eksterne tilbudsgivere skal afgive tilbud på nye og eksisterende opgaver

-         at give et mere korrekt billede af, hvad de forskellige kommunale serviceområder koster

-         at kunne varetage hensynet til at kunne hjemtage refusioner

 

By- og Kulturforvaltningen foreslår, at den interne husleje afskaffes.

 

Dette er primært begrundet i, at der nu fuldt er indført omkostningsbaseret regnskab i kommunen, som sikrer gennemsigtighed med henhold til kommunens ejendomsudgifter og derved overflødiggør den interne husleje som beregningsgrundlag,  f.eks. ved beregning af takster på sociale institutioner, statsrefusion, udbud og kontrolbud.

 

Desuden vurderes det, at den interne leje ikke har fungeret som et effektivt værktøj, i forhold til økonomisering med lokaleforbrug. Endelig medfører ordningen en vis administrativ belastning.

 

Endelig har kommunens revision, KPMG, påpeget, at kommunen bør omlægge regnskabsregistreringen på området for at leve op til de nyeste regnskabsregler på området. En sådan omlægning vurderes at være meget tidskrævende og vil gøre administrationen af ordningen endnu mere administrativ tung.

 

Forvaltningen foreslår, at intern husleje afskaffes som princip, og at der sker en gradvis budgetmæssig udfasning af ordningen. I første omgang foreslås, at der sker budgettilretning vedrørende dagsinstitutioner og kulturområdet. Sidstnævnte tilretning sker ved budgetneutrale budgetomplaceringer internt i By- og Kulturforvaltningen.

 

Det er vurderingen, at ordningen kan være fuldt ud udfaset medio 2011. Ordningen vil bl.a. først kunne udfases, når der er sket fuld implementering af den såkaldte lokalefordelingssag, jf. sag nr. 2 på byrådets møde den 10/3 2010.

 

Spørgsmålet om afskaffelse af intern leje har været drøftet mellem alle forvaltninger i kommunen, og der er enighed om at foreslå ordningen afskaffet.

 

By- og Kulturforvaltningen vil primo 2011 fremlægge forslag til nyt administrationsgrundlag til håndteringen af kommunens ejendomsportefølje.

 

Administrative konsekvenser

En afskaffelse af ordningen vil medføre en lettere administration af lejemål, men vil modsat medføre et behov for en anden form for styring af kommunens bygningsportefølje. Forslag om nyt administrationsgrundlag forelægges til politisk godkendelse primo 2010.

 

Økonomi

Indtægtsbudgettet i By- og Kulturforvaltningen til intern husleje udgør i alt knap 81.000.000 kr. og modsvares af tilsvarende udgiftsbudgetter i forvaltningerne.

 

En afskaffelse af ordningen vil medføre, at indtægtsbudgettet i By- og Kulturforvaltningen skal nedskrives med knap 81.000.000 kr., og at forvaltningernes udgiftsbudgetter skal nedskrives tilsvarende.

 

De nuværende lejeindtægter fordeler sig på følgende måde :

 

- 1.000 kr., 2010 priser -

Interne leje

Borgmesterforvaltningen

5.919

By- og Kulturforvaltningen

 

 - Administrationsbygninger

27.812

 - Biblioteker

6.485

Ældre og handicapforvaltningen

12.419

Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen

2.028

Børn- og Ungeforvaltningen

 

 - Institutionsområdet

24.482

 - Frtidsområdet

859

 - Børn og Famile

1.171

I alt

81.175

 

Afholdte udgifter og indtægter i 2010 verseres, mens budgettilretning for 2011 vil ske i forbindelse med de ordinære budgetopfølgningssager i 2011. Tilretning for 2012 og frem foreslås så vidt muligt indarbejdet i rammeudmeldingen for budget 2012-15.

 

 

Bilag

Ingen bilag.

 



7. Prisfastsættelse på bolig- og erhvervsjord - 2011.

Åbent - 2010/137987

 

Sagsresumé

By- og Kulturforvaltningen fremlægger forslag til salgspriser på bolig- og erhvervsjord gældende for 2011.

 

Salgspriserne på henholdsvis bolig- og erhvervsjord fastsættes på baggrund af en forsigtig vurdering af markedsprisen, uanset at en vurdering af markedsprisen kan være vanskelig, da Odense Kommune generelt er prisdannende som den største udbyder.

 

Fra 1/1 2011 bliver handel med grunde pålagt moms på 25 %. Ændringen har økonomiske konsekvenser i forbindelse med fastsættelse af priser på grunde til boligformål. På erhvervsgrunde vurderes momsen at kunne overvæltes på køberne, da momsregistrerede virksomheder kan modregne momsen.

 

By- og kulturforvaltningen foreslår derfor, at priserne på erhvervsjord, herunder servicearealer forhøjes med 25 %, hvilket svarer til en uændret pris ekskl. moms.

 

Samtidig foreslås prisen på et erhvervsareal ved M.P. Allerups Vej ændret fra 150 kr./m2 til 50 kr./m2, idet arealet ikke kan bebygges, men alene indregnes i bebyggelsesprocenten.

 

Nyt serviceareal på Væbnerhatten i Tornbjerg foreslås prisfastsat til 240 kr./m² ekskl. moms.

 

For parcelhusgrundene foreslås priserne for nogle områder fastsat uændret incl. moms. For andre områder med en prisstigning på 7-8 % inkl. moms, og for en enkelt grund den fulde stigning på 25 %.

 

For storparceller til boligformål foreslås priserne forhøjet med en variation fra 6 % til 25 % inkl. moms.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at priserne på bolig- og erhvervsjord fastsættes som foreslået.

 

Beslutning

By- og Kulturudvalget tog sagen af dagsordenen. Udvalgsmedlem Thomas Funding deltog ikke i behandlingen.

 

 

Sagsfremstilling

Prisfastsættelse på parcelhusgrunde, storparceller, servicearealer og erhvervsarealer.

 

Parcelhusgrunde.

 

Det samlede lager af parcelhusgrunde er på 57 grunde.

 

Salgspriserne på parcelhusgrundene foreslås ændret, som vist i tabellen:

 

Område

Pris i 2010

Pris i 2011 incl. moms

Prisstigning

Næsbyhoved Broby – 4 grunde

566.930 –

570.380

598.000 –

610.000

ca. 7 %

Fraugde Øst, Riddersporen - 13 grunde

596.000 –

637.020

596.000 –

637.020

uændret

Fraugde, Østparken 129 - 3 grunde

836.400 –

858.200

836.400 –

858.200

uændret

Højby, Lindeskovhaven – 7 grunde

833.100 –

952.500

833.100 –

952.500

uændret

Tornbjerg, Væbnerhatten – 2 grunde

680.000

730.000

ca. 7 %

Villestofte Syd, Bækkelunds Have/Sukkeræble Have – 24 grunde

651.875 –

1.084.275

701.250 –

1.166.250

ca. 8 %

Sedenvej 2B, 17 og 19

650.000 –

700.000

700.000 –

750.000

ca. 7 %

Nyvangsvej 44

400.000

500.000

ca. 25 %

 

Storparceller.

 

Det samlede lager af storparceller svarer til opførelse af 288 boliger.

 

Salgspriserne på storparcellerne foreslås ændret, som vist i tabellen:

 

Område

Mindstepris pr. m² i 2010

 

Mindstepris pr. m² i 2011

inkl. moms

Seden Syd III B1-B, B2 og B3, ca. 85 boliger

325 kr.

400 kr.

(ca. 1.140kr./em²)

Villestofte Syd, Bækkelunds Have, B1, ca. 33 boliger

 

400 kr.

500 kr.

(ca. 1.430kr./em²)

 

Mindstepris pr. etage-m² byggeret i 2010

Mindstepris pr. etage-m² byggeret i 2011 inkl. moms

Marienlund B1, ca. 50 boliger

1.600 kr.

1.700 kr.

Marienlund B3, B4-A, B5-A, ca. 120 boliger

1.500 kr.

1.700 kr.

 

Servicearealer.

 

Arealerne foreslås prisfastsat uændret, således at salgspriserne nu er ekskl. moms.

 

Et serviceareal på Væbnerhatten i Tornbjerg foreslås prisfastsat til 240 kr./m² ekskl. moms. Arealet har været anvendt som midlertidig børnehave i forbindelse med genopførelse af Tornbjerg Børnehus. Pavillonerne bliver nu flyttet, og arealet kan derfor sælges til et andet formål.

 

Det samlede lager af servicearealer udgør ca. 7,5 ha.

 

Oversigt over salgspriser på servicearealer:

 

Område

Byggemodnet

beholdning

Mindste pris pr.

Etage-m²

Byggemulighed

(ekskl. moms)

Mindstepris pr. m²

Grundareal

(ekskl. moms)

Blækhatten, Butiksareal

Ca. 3.200 m²

 

685 kr.

Seden Syd, Butiksareal

Ca. 3.800 m²

 

240 kr.

Villestofte, Butiksareal

Ca. 16.000 m²

 

240 kr.

Fraugde Øst

Ca. 12.000 m²

 

210 kr.

Næsbyhoved Broby

Ca. 6.300 m²

 

210 kr.

Kirkendrup

Ca. 8.500 m²

 

210 kr.

Skibhusene

Ca. 5.500 m²

 

210 kr.

Væbnerhatten

Ca. 3.700 m²

 

240 kr.

Højby Syd

2.100 em²

bebyggelse

960 kr.

 

Blangstedgård

Ca. 1.400 em² bebyggelse

840 kr.

 

Sdr. Boulevard 39 B

 4.050 em²

 bebyggelse

Fast mindstepris 4.300.000 kr.

 

Erhvervsarealer.

 

Arealerne foreslås prisfastsat uændret, således at salgsprisen nu er ekskl. moms.

 

Dog foreslås prisen på et erhvervsareal i Tietgen Byen ændret. Langs M. P. Allerups Vej, er nogle arealer pålagt en byggelinie, som begrænser udnyttelsen. By- og Kulturforvaltningen foreslår, at prisen på den del af området, som ikke kan bebygges, men alene indgår i bebyggelsesprocenten ændres fra 150 kr./m² til 50 kr./m², idet det har vist sig vanskeligt at afsætte arealerne.

 

Det samlede lager af erhvervsarealer er på ca. 86,3 ha.

 

Oversigt over salgspriser på erhvervsarealer:

 

Område

Byggemodnet 

Beholdning

Mindstepris pr. m²

grundareal

(ekskl. moms)

Tietgen Byen

Ca. 76,3 ha.

50-220 kr.

Odense S – Teknikvej

Ca. 5,0 ha.

140-150 kr.

Seden Syd

Ca. 1,2 ha.

120 kr.

Seden Nord

Ca. 1,8 ha.

110 kr.

Hvilehøjvej

Ca. 2,0 ha.

170 kr.

 

Generelt for samtlige arealer.

 

Oversigt over det samlede udbud af arealer med priser og beliggenhed er vedlagt sagen.

 

Prisfastsættelsen vil efter byrådets godkendelse blive annonceret i dagspressen, jf. bekendtgørelse af 20/7 1991 om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme.

 

Salg af arealerne gennemføres uden forelæggelse for byrådet, jf. den af byrådet meddelte bemyndigelse til By- og Kulturudvalget til at træffe afgørelse om salg af byggegrunde til erhvervs- og boligformål, hvis:

-         Salgsprisen er fastsat af Odense Byråd.

-         Salget sker til formål, der er i overensstemmelse med det af byrådet vedtagne plangrundlag.

Salget sker i overensstemmelse med vilkår for salg af henholdsvis parcelhusgrunde, storparceller, servicearealer og erhvervsarealer, som er revideret i 2005.

 

Økonomi

Hvis momsbeløbet skal overvæltes på køberne af boligjord, vurderes det at salgsprisen skal øges med ca. 12-14 %, idet der allerede i dag betales moms af byggemodningen.

 

Af budgetmæssige årsager skal grundpriserne stige med 25 % for at fastholde en uændret salgsindtægt i By- og Kulturforvaltningen.

 

I seneste produktionsplan for bolig- og erhvervsjord, som blev godkendt i byrådets møde den 8/9 2010, er der kalkuleret med en reduktion i den samlede salgsindtægt ved salg af boligjord, som harmonerer med de foreslåede prisændringer.

 

Bilag

1. Plan - erhverv (Erhvervsarealer - 2011.pdf)
2. Plan - servicearealer (Servicearealer - 2011.pdf)
3. Plan - storparceller (Storparceller-2011.pdf)
4. Plan - parcelhusgrunde (Parcelhusgrunde - 2011.pdf)
5. Vilkår - erhverv (Alm.vilkår-erhvervsgrunde.pdf)
6. Vilkår - storparceller (Alm.vilkår-Storparceller.pdf)
7. Vilkår - parcelhusgrunde (Alm.vilkår-Parcelhusgrunde.pdf)

 

 

 

8. Tillæg til anlægsbevilling vedrørende Trafik- og mobilitetsplan inkl. Cyklisternes By samt Kvarterplan - 2011, Trafik og Anlæg.

Åbent - 2010/136545

 

Sagsresumé

Ved byrådets vedtagelse af budget 2009 blev det besluttet at stille midler til rådighed for byudvikling og infrastruktur. Projekterne er Kanalforbindelsen, samt projekter, beskrevet i Kvarterplanen by - havn, og i Trafik- og mobilitetsplanen samt i budgetteksten.

 

Byrådet har i møder den 6/5 2009 og 14/4 2010 bevilget netto 64.890.000 kr. til implementering af Kvarterplan by - havn samt Trafik- og mobilitetsplanen.

 

Byrådet besluttede den 26/1 2008 at omdanne og dermed lukke Thomas B. Thriges Gade, når Kanalforbindelsen er etableret.

 

For at sikre at dette kan ske, er der behov for at fortsætte arbejdet med at:

 

1.      Tilpasse kryds med mere på ringgaden og på P-søgeruten, så de kan klare de fremtidige trafikmængder.

2.      Forbedre den kollektive trafik og forberede gaderne, så de kan klare den fremtidige omlægning af busruterne.

3.      Fremme mere miljøvenlig transportformer, herunder arbejde med Cyklisternes by.

4.      Realiserer de enkelte projekter, som er beskrevet i Kvarterplan by - havn.

5.      Målrettet kommunikation til beboere og borgere om både de konkrete projekter og helheden.

 

Der søges frigivet 15.300.000 kr. til gennemførelse af projekterne.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at

 

a.      de beskrevne projekter igangsættes.

 

b.      der frigives en anlægsbevilling, der stilles til rådighed for By- og Kulturforvaltningen, budgetområde 2.4 Natur, Miljø og Trafik, på 15.300.000 kr. med forbrug i 2011.

 

c.      tillæg til anlægsbevillingen finansieres af afsatte rådighedsbeløb på budgetområde 1.2 Fællesudgifter, anlægsprojekt ”Kanalforbindelsen/Kvarterplan”.

 

Beslutning

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen. Udvalgsmedlem Thomas Funding deltog ikke i behandlingen.

 

 

Sagsfremstilling

a. Trimning af Ringgaden og parkerings-søgeruten

Trafikveje

Udførelse af de første krydsombygninger er afsluttet i 2010. Projekteringen af de følgende er igangsat i 2010 til udførelse i 2011. Dette for at sikre, at byens infrastruktur er ændret, så det er muligt at begynde omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade, når Odins bro er taget i drift.

 

Krydsene er valgt ud fra, at de både vil have fremkommelighedsproblemer, samt at der i dag er store trafiksikkerhedsproblemer i krydsene (de er udpeget som sort-plet kryds).

 

Det drejer sig om krydsene Vesterbro/Store Glasvej, Vesterbro/Vestre Stationsvej, Grønløkkevej/Store Glasvej og Vesterbro/Grønløkkevej.

 

Beløb: 6.900.000 kr.

 

I 2011 igangsættes forprojekteringen af de næste 5 projekter.

 

Det drejer sig om:

 

·         Krydset Hunderupvej/Hunderupgade,

·         Krydset Munkerisvej/Munkebjergvej,

·         Krydset Åløkke Allé/Toldbodgade,

·         Kryds og trafikafvikling i området Toldbodgade/Næsbyvej, Toldbodgade/Thomas B. Thriges Gade, Thomas B. Thriges Gade/Ejlskovsgade, Jarlsberggade og -tunnel,

·         Trafikafvikling med cykelsti i forløbet Filosofgangen/Sdr. Boulevard, Ansgargade/Vesterbro.

 

Der vil senere på året blive ansøgt om midler til detailprojektering og udførelse på grundlag af projektoverslag.

 

Beløb: 2.300.000 kr.

 

Multimodal Trafikmodel

 

Opdateret trafikmodel til modal split
Trafikmodelarbejdet er et af de vigtige analyseværktøjer i forbindelse med udarbejdelse og implementering af Trafik- og mobilitetsplanen, herunder grundlaget for dialogen med borgerne undervejs. For fortsat at kvalificere analyserne og kunne vurdere, hvad det betyder, når bilister skifter til cykel eller bus udvikles trafikmodel til både at håndtere bilister, cykler og kollektiv trafik.

 

Til brug for vurderingen af tiltagenes effekter i Trafik- og mobilitetsplanen udvikles et nyt modul til modellen, og der beskrives kravspecifikationer til en strategisk effektberegner der, udover trafikken, også medtager effekter på andre samfundsrelevante områder som uheld, energiforbrug, støj og sundhed m.m.

 

Færdigudviklingen af multimodal model samt kravspecifikation til effektberegneren andrager:

Beløb: 800.000 kr.

 

Trafikinformation

 

I takt med at kryds og veje bygges om og nyanlægges er der behov for, at vejvisningen fra indfaldsvejene og ind til centrum samt mobilitet på tværs er tilpasset dette, og at der er tænkt digitale informationer ind i arbejdet. Parkeringshenvisninger skal være en integreret del heraf. I første omgang etableres et pilotprojekt for p-anlægget på Kronprinsensgade for at få erfaringer med dette.

 

  • Udarbejdelse af vejvisnings- og informationsstrategi
  • Udarbejdelse af vejvisnings- og informationshandleplan
  • Pilotprojekt til P-henvisning.

 

Beløb: 900.000 kr.

 

Miljø

 

I forbindelse med at der flyttes større trafikmængder mellem gaderne giver flere borgere udtryk for, at de er utrygge ved, om deres boliger kan klare de kommende vibrationer. Der ønskes udført en analyse, der beskriver konsekvenserne heraf for vibrationer i jorden.

 

Miljøzonen er indført pr. 1/7 2010. Der skal via trafiktællinger og måling af luftkvalitet udføres dokumentation og evaluering af effekten heraf.

 

Beløb: 200.000 kr.

 

b. Kollektiv trafik

 

Fremkommelighed

 

Foranalysen af de mulige forbedringer af fremkommeligheden på busstrækningen fra Bellinge til centrum viser, at der er mange muligheder for at øge fremkommeligheden. Næste skridt er at projektere disse.

 

Beløb: 200.000 kr.

 

c. Kommunikation Trafik- og mobilitetsplanen og Cyklisternes by

Det er vigtigt at sikre en god og målrettet kommunikation for at skabe succes i begge projekter.

 

Trafik- og mobilitetsplanen

Trafik- og mobilitetsplanen begynder i 2011 for alvor at blive konkret for borgerne i form af ændringer i vej- og stistrukturen. Borgerne oplever anlægsarbejder rundt om i Odense, og at de første ændringer bliver færdige.

 

Anlægsarbejder vil som udgangspunkt medføre gener for byens borgere, der typisk først på længere sigt vil opleve fordelene ved planen. Det er vigtigt at sikre en fortsat høj borgermæssig opbakning til planen. Dette sker ved, at borgerne løbende kan følge med i, hvad der sker, hvorfor det sker, og hvad de får ud af det, når de enkelte elementer i planen er gennemført.

 

Derfor skal der fra 2011 etableres et højt informationsniveau om realiseringen af Trafik- og mobilitetsplanen.

 

Kommunikationen kan blandt andet omfatte:

-          Interaktive kort på www.odense.dk

-          Informationstavler ved de enkelte anlægsarbejder

-          Information på reklamestandere eller midlertidige tavler

-          Informationsmateriale til beboere osv.

-          Borgermøder

-          Film til at illustrere projektet

-          Spørgeskemaer / evaluering

-          Rådmandsbreve + pixiudgave af Trafik- og mobilitetsplan

-          Artikler til fagblade, dagblade og andre medier.

 

Herudover skal der afsættes ressourcer til at løfte opgaven:

-          Udarbejdelse af hjemmeside

-          Opdatering af hjemmesiden og eventuelt sociale medier

-          Skrive breve

-          Planlægge borgermøder

-          Bureauassistance til større grafiske opgaver

-          Osv.

 

Desuden er der indledt samarbejde med flere nyhedsmedier om dækning af planens realisering samt konsekvenser. Samarbejdet skal løbende vedligeholdes.

 

Cyklisternes By

Flere skal tage cyklen, og flere skal nok vænne sig til at tage cyklen, når Trafik- og mobilitetsplanen bliver rullet ud. Derfor vil vi i 2011 gennemføre en række informations- og kampagnemæssige tiltag for at øge antallet af cyklister.

 

Målgrupperne for disse aktiviteter er pendlere, børn, ældre og socialt svagtstillede, som også er primære målgrupper i cykelstrategien.

 

I oktober fik Odense bycykler, og i november pendlercykler. De skal understøttes, så de bliver endnu mere synlige. Nogle af tiltagene er at markedsføre by- og pendlercyklerne gennem reklamer, bykort mv.

De konkrete initiativer defineres og gennemføres i samarbejde med cykelbrugerrådet, som skal nedsættes. Cykelbrugerrådet består af lokale grupper og ildsjæle.

 

Beløb: 2.500.000 kr.

 

d. Rekreative cykelstier

 

Staten gennemfører et vådområdeprojekt i Stavis Ådal i 2011. For at sikre at borgerne fortsat har mulighed for at opleve ådalen er det nødvendigt, at Odense Kommune forlænger det eksisterende stinet i området med ny sti og bro til Næsbyhoved-Broby. Dette er muligt, efter at kommunen har købt et areal i forbindelse med jordfordelingen.

 

Stien giver borgerne mulighed for at opleve den nye ådal med flere naturoplevelser, sikrer en smuk transportvej mellem bolig og job/skole samt forbedrer mulighederne for motionsaktiviteter i området, herunder Eventyrløbet.

 

Der vil være en væsentlig økonomisk gevinst ved at anlægge stierne samtidig med, at anlægsarbejdet med genslyngning af åen er i gang. Maskinerne er allerede på stedet.

 

Projektet medvirker til at nå miljøpolitikkens mål om etablering af de 70 vigtigste stiforbindelser og adgange inden 2015.

 

Beløb: 1.500.000 kr.

 

Økonomi

Udgiften til Trafik- og mobilitetsplanens gennemførelse, udførelse af analyser og projektering og udførelse af anlægsprojekter, samt rejseaktivitet, konferencer/kurser og studieture, andrager 15.300.000 kr.

 

Nedenstående oversigt viser projektets økonomi og finansiering.

 

Projektøkonomi - beløb i 1.000 kr.

2011

Afsat rådighedsbeløb i 2011 Budgetområde 1.2 Fællesudgifter, anlægsprojekt ”Kanalforbindelsen/Kvarterplanen.

 

28.209

Finansiering

15.300

Bevillingsbehov/Godkendelse i denne sag:

a. Trimning af Ringgaden og parkerings-søgeruten (ii)

- Trafikveje, skitseprojekter

- Multimodal Trafikplan

b. Kollektiv trafik

- fremkommelighed på SV-Radial

c. Kommunikation Trafik- og Mobilitetsplanen og cyklisternes by.

d. Rekreative cykelstier

15.300

 

 

 

9.200

1.900

 

200

 

2.500

1.500

 

De samlede afledte årlige driftsudgifter til drift, ren- og vedligeholdelse af 2 nye signalanlæg, mindre kørebaneudvidelse og rekreativ sti vil udgøre ca. 107.000 kr., som søges indarbejdet i budgettet jf. regler om afledt drift af anlæg.

Bilag

Ingen bilag.

 



9. Spildevandsplan 2011

Åbent - 2009/051680

 

Sagsresumé

Spildevandsplanen er en lovpligtig sektorplan for kommunens spildevandsområde og den revideres løbende. Spildevandsplan 2011-2022 erstatter den tidligere Spildevandsplan 2006-2018. Forslaget omfatter en 5-årig planperiode frem til 2016 og en perspektivperiode frem til 2023.

 

Planen skal igennem en offentlighedsfase på 8 uger, hvor andre myndigheder, borgere og foreninger har mulighed for at gøre indsigelse. Herefter kan planen vedtages endeligt af Odense Byråd.

 

Aktiviteterne i spildevandsplanen vil medføre, at vandafledningsbidraget stiger til imellem 27-30 kr./m3 fra midten af planperioden og i resten af planperioden.

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender forslag til spildevandsplan 2011-2022, og at forslaget herefter offentliggøres i 8 uger i overensstemmelse med miljølovgivningens regler.

Beslutning

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen. Udvalgsmedlem Thomas Funding deltog ikke i behandlingen.

 

Sagsfremstilling

Generelt

Spildevandsplanen er en lovpligtig sektorplan for spildevandsområdet.

 

Planen revideres løbende, så den er i overensstemmelse med landsplandirektivet for det tidligere Fyns Amt (den tidligere regionplan). Desuden er et udkast til vandplanen for Odense Fjord sendt i høring den 4/10 2010. Ved den endelige vedtagelse af vandplanen, vil spildevandsplanen skulle opdateres ved tillæg, så den samlet set er i overensstemmelse med vandplanen. I det omfang det er vurderet relevant og muligt på nuværende tidspunkt, er udkastet til vandplanen forsøgt inddraget i forslaget til spildevandsplan. Det er fremover vandplanen, at spildevandsplanen skal respektere.

 

Spildevandsplanen giver en oversigt over den eksisterende og planlagte spildevandshåndtering i kommunen. Spildevandsplanen belyser desuden de miljømæssige konsekvenser af denne spildevandshåndtering og de økonomiske konsekvenser for spildevandsforsyningen. Endelig er spildevandsplanen det retlige grundlag for tilslutninger af eksisterende og nye ejendomme til spildevandsforsyningens kloak.

 

Planen offentliggøres i 8 uger, hvor andre myndigheder, borgere og foreninger har mulighed for at gøre indsigelse. Herefter kan planen vedtages endeligt af Odense Byråd. Der sendes i starten af offentlighedsfasen brev direkte til de borgere, der berøres af forslaget. Samtidig med at forslaget offentliggøres, sendes det også til det statslige Miljøcenter Odense til orientering.

 

Efter lov om miljøvurdering af planer er der foretaget en screening af de miljømæssige konsekvenser af planen med henblik på at få klarlagt, om der skal foretages en yderligere miljøvurdering. Det er vurderet, at der ikke skal foretages yderligere miljøvurderinger på nuværende tidspunkt. Ved senere tillæg til spildevandsplanen, hvor de enkelte projekter beskrives nærmere, vil der blive gennemført en miljøscreening af disse projekter. Det vil i den sammenhæng igen blive vurderet, om der skal foretages en yderligere miljøvurdering.

 

 

Forslag til Spildevandsplan 2011-2022

Kloakanlæg: Forslaget omfatter en justering af de nuværende kloakoplande. Som følge af udførte kloakeringer i henhold til spildevandsplanen skal de eksisterende plankort opdateres indenfor flere kloakoplande. I forhold til fremtidige kloakeringer fastholdes det eksisterende krav om, at nye kloakeringer skal udføres, så der ikke sker oversvømmelser på terræn fra fælleskloakerede områder mere end hvert 10. år, ligesom kloakkerne skal udføres, så der ikke forekommer oversvømmelser af ”kældre” (1½ meter under terræn) mere end hvert 2. år.

For at undgå overbelastning af kloaksystemet er der for visse typer af nyt byggeri eller større renoveringer fastsat skærpede grænser for, i hvor stor udstrækning arealerne må anlægges med tætte overflader (befæstes), uden at der sker forsinkelse af regnvandet inden udledning til kloaksystemet. Desuden stilles der i forslaget krav om anvendelse af en større regnintensitet ved dimensionering af de forsinkelseselementer, der kan anvendes. Dette for at tage højde for klimaforandringerne og de deraf følgende mere intense regnhændelser. De skærpede befæstelsesgrader og den større regnintensitet betyder øgede omkostninger for bygherre til håndtering af regnvand svarende til 15-60 % i forhold til kravene i Spildevandsplan 2006. Omkostningerne udgør dog typisk kun en mindre del af de totale omkostninger ved et byggeri.

 

Kloakfornyelse: Der er i alt 1447 km kloakker i Odense Kommune, og de fleste er anlagt efter 1960. Der sker løbende kloakfornyelse, og den er planlagt, så de vigtigste ledninger i den dårligste stand vægtes højest.

Som følge af de meget store projekter der er gennemført i de senere år for at forbedre serviceniveauet og reducere overløb fra kloaksystemerne, har fornyelsestakten i det seneste årti været lavere end i 1990’erne. I takt med at de store investeringsprojekter gennemføres og afsluttes i de kommende år, vil renoveringen af kloaksystemet kunne øges. Systematikken og den strategi, der har været anvendt, har betydet, at der ikke er forekommet akutte sammenbrud i de vigtigste ledninger.

 

Regnbetingede udledninger: Er dels udledninger af urenset spildevand opblandet med regn (overløb) fra ældre bydele, hvor spildevand og regnvand løber i samme ledning (fælleskloak), og dels udledninger af regnvand fra veje og andre overflader fra separate regnvandsledninger. Udledningerne sker til recipienter, såsom vandløb og havnen.

Overløb fra fælleskloakker sker for at aflaste kloaksystemet og undgå skader på bygninger, vej samt oversvømmelser.

Tidligere spildevandsplaner har omfattet en overordnet plan for overløbene i kommunen. Mange projekter er gennemført, men nogle af projekterne er under udførelse og andre mangler. Den samlede oversigt over projekterne fremgår af forslagets kapitel 7: Tid og økonomi.

Tiltag overfor overløbene er kendetegnede ved, at de er meget dyre. Det skyldes, at der i forbindelse med projekterne er valgt at se helhedsorienteret på dem, så det ikke kun er problemerne i forhold til overløb til vandløb, der løses, men også problemerne med kælderoversvømmelser. Desuden medtages en fremtidssikring i projekterne, så kloakledningerne dimensioneres til at kunne klare fremtidige krav samt kraftigere regnskyl som følge af klimaforandringerne.

I forbindelse med igangsætningen af arbejdet med projekteringen af de enkelte projekter vil der blive udarbejdet tillæg til spildevandsplanen.

 

Det åbne land: I landsplandirektivet er udpeget forureningsfølsomme vandområder, der ikke opfylder målsætningen, og hvor udledningen af spildevand fra ejendomme i det åbne land vurderes at være en af årsagerne. Ud af de 1200 ejendomme, der var udpeget i Odense Kommune, resterer alene ca. 140 ejendomme, der i Spildevandsplan 2006 var anført til at blive kloakeret i 2011-2012. Disse ejendomme er overført til dette forslag til spildevandsplan med samme tidsfrister.

 

Vandplan: Ved den endelige vedtagelse af vandplanen er det forventningen, at der vil blive udarbejdet tillæg til spildevandsplanen for at imødekomme vandplanens krav om indsats overfor regnbetingede udløb (ca. 60-80 udløb) og ejendomme i det åbne land (i størrelsesordenen 200 ejendomme).

 

Kloakeringer: I alt 29 ejendomme er medtaget til kloakering i forslag til spildevandsplan, da disse ejendomme ligger tæt på eksisterende eller planlagt kloakopland.

 

Renseanlæg: Ca. 99 % af spildevandet fra Odense Kommunes indbyggere er tilsluttet et eksisterende kloakopland og dermed et af kommunens tre centrale renseanlæg: Ejby Mølle, Nordvest og Nordøst. Alle tre renseanlæg er fuldt udbyggede med vidtgående rensning af organiske stof og næringssalte samt med kontaktfiltrering. Der sker løbende renovering og fornyelse af renseanlæggene. Nordvest Renseanlæg vil i planperioden blive ombygget til at kunne håndtere mere regnvand, og på Ejby Mølle Renseanlæg vil der ske en væsentlig ombygning af filterpumpestationen.

 

Slam: Spildevandsslam fra de tre centrale renseanlæg er siden 1997 blevet komposteret på Odense Nord Miljøcenter, hvor det blandes med haveaffald og snittet halm og laves om til kompost. I 2010 er der gennemført en undersøgelse af fremtidige muligheder for håndtering af slammet. Odense Kommune vil løbende følge udviklingen på dette område. Når der er miljømæssige og økonomisk rentable alternativer, fremlægges forslag til fremtidig slamstrategi for Odense Kommune til politisk behandling. Indtil der er truffet beslutning om, at der skal ske ændringer i håndteringen af spildevandsslammet, vil slammet blive komposteret som hidtil.  

 

Miljømæssig effekt: Sammenfattende har forslaget til spildevandsplan følgende miljømæssige konsekvenser:

 

·         Udledningen fra overløb forårsaget af kraftig eller længerevarende regn vil blive nedsat

·         Spildevandsbelastningen fra ejendomme i det åbne land vil blive yderligere reduceret

Økonomi

VandCenter Syd står for spildevandsforsyningen i Odense Kommune. Forsyningens økonomi skal hvile i sig selv, og det betyder, at indtægter fra tilslutningsbidrag, vandafledningsbidrag samt vejbidrag overordnet set skal modsvare forsyningens udgifter.

 

De samlede investeringer for VandCenter Syd til realisering af de projekter, der fremgår af forslaget, er ca. 185.000.000 kr. om året i perioden 2011-2016. Blandt andet på grund af usikkerhed om, hvad tiltagene som følge af vandplanen vil komme til at koste, er der fra 2012-2016 sat et beløb af til projekter, som ikke kan fastsættes nærmere ved spildevandsplanens vedtagelse, svarende til 20 % af det samlede økonomioverslag, eller ca. 30-37.000.000 kr. om år. Der er til dagsordenen vedlagt et bilag indeholdende en liste over de projekter, der ikke er nærmere fastsat. Det vil hvert år blive aftalt mellem VandCenter Syd og By- og Kulturforvaltningen, hvilke projekter der skal igangsættes fra ”20 %’s listen”. Listen er dynamisk, og den vil løbende blive ajourført, specielt med baggrund i vandplanens bestemmelser.

 

Realisering af projekter omfattet af planforslaget vil medføre, at vandafledningsbidraget stiger. I planperioden 2014-2015 forventes det, at vandafledningsbidraget vil ligge imellem 27-30 kr./m3. En eventuel stigning i vandafledningsbidraget i 2014-2015 er afhængig af graden af den gældssætning, der skal gælde for VandCenter Syd. Det skal bemærkes, at VandCenter Syd sammenlægges med Nordfyns Spildevand fra 1/1 2011.

 

Der er ingen administrative omkostninger som følge af Spildevandsplan 2011-2022.

Bilag

1. Forslag til Spildevandsplan 2011-2022 (Forslag til Spildevandsplan 2011-2022.pdf)
2. "20 %'s liste" (20 % liste.pdf)

 

 

 



10. Oprettelse af Odense Billedkunstråd. Fornyet behandling.

Åbent - 2010/072761

 

Sagsresumé

Sagen var forelagt på By- og Kulturudvalgets møde den 26/10 2010 og blev udsat. Sagen forelægges herefter på ny.

 

By- og Kulturforvaltningen har udarbejdet retningslinjer for kunstnerisk udsmykning af kommunalt byggeri (1 % ordningen) til godkendelse i Odense Byråd i mødet den 15/12 2010.

 

By- og Kulturforvaltningen anbefaler i tillæg dertil, at der samtidig oprettes et billedkunstråd. Billedkunstrådet skal yde æstetisk og kunstnerisk rådgivning i forbindelse med kunstnerisk udsmykning i henhold til 1 % ordningen.

 

Odense Billedkunstråd nedsættes af byrådet som et § 17 stk. 4 udvalg under By- og Kulturudvalget. Billedkunstrådet består af fire medlemmer, der udpeges af byrådet efter indstilling fra billedkunstrelevante institutioner og sammenslutninger. Det foreslås, at medlemmerne modtager diæter for deres medlemshverv i overensstemmelse med § 16a i Lov om kommunernes styrelse.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender vedtægt for Odense Billedkunstråd, herunder at der ydes diæter til rådets medlemmer.

 

Beslutning

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen. Udvalgsmedlem Thomas Funding deltog ikke i behandlingen.

 

 

Sagsfremstilling

By- og Kulturforvaltningen har udarbejdet et oplæg til retningslinier for kunstnerisk udsmykning af kommunalt byggeri til godkendelse i Odense Byråd (på byrådets dagsorden den 15/12 2010). I retningslinierne i det foregående dagsordenpunkt henvises til et billedkunstråd, som foreslås oprettet med dette dagsordenpunkt.

 

Oprettelsen af et billedkunstråd begrundes i Odense Kommunes kulturpolitik, hvor det fremgår, at prioriteringer i kulturlivet bl.a. sker på baggrund af kunstnerisk faglighed. En ordning med kunstnerisk udsmykning af kommunalt byggeri vil løbende kræve kunstfaglig rådgivning. Odense Billedkunstråd vil styrke armslængdeprincippet i Odense i stil med det eksisterende Odense Musikudvalg.

 

Odense Billedkunstråd skal have til formål at rådgive Odense Kommune i forbindelse med kunstnerisk udsmykning i henhold til 1 % ordningen.

 

Odense Billedkunstråd består af 4 kunstkyndige udpeget af byrådet, der ligeledes udpeger fire suppleanter efter indstilling fra:

 

·         Billedkunstnernes Forbund indstiller to personer med professionel tilgang til billedkunst.

·         Det Fynske Kunstakademi indstiller to personer med professionel tilgang til billedkunst.

·         Kunsthallen Brandts indstiller to personer med professionel tilgang til billedkunst.

·         Akademisk Arkitektforening indstiller to arkitekter.

 

I henhold til Ligestillingsloven § 10a skal der indstilles både en kvinde og en mand. Medlemmerne af Odense Billedkunstråd må ikke være ansat i Odense Kommune. Odense Billedkunstråds funktionsperiode følger den kommunale valgperiode, og et medlem kan højest være medlem i 2 perioder i træk.

 

Såfremt byrådet godkender vedtægten, vil der senere blive forelagt en sag om udpegning af medlemmer til billedkunstrådet.

 

Det foreslås, at der ydes diæter efter § 16a i Lov om kommunernes styrelse.

 

By- og Kulturforvaltningen varetager sekretariatsbetjeningen af Odense Billedkunstråd, og det vurderes at kræve et mindre antal arbejdstimer på månedlig basis.

 

Odense Billedkunstråd forventes at afholde møde ca. 4 gange om året.

 

Høring i fagforvaltninger

Sagen har været i høring i de enkelte fagforvaltninger i Odense Kommune. Kommentarer og forslag til justeringer fra de enkelte forvaltninger er efterfølgende indarbejdet i forslaget.

 

Økonomi

En godkendelse af oprettelsen af Odense Billedkunstråd med udbetaling af diæter til medlemmerne, vil medføre udgifter på 15 - 20.000 kr. pr. år. Udgifterne vil blive afholdt på budgetområde 2.3, Kultur.

 

Bilag

1. Vedtægt for Odense Billedkunstråd (Vedtægt for Odense Billedkunstråd.pdf)

 

 

 

B: Sager til afgørelse i udvalget


14. Projektgodkendelse efter varmeforsyningsloven for fjernvarmeforsyning af lokalplanområdet Forsker- Videnparken

Åbent - 2010/057171

 

Sagsresumé

By- og Kulturforvaltningen har den 28/4 2010 modtaget projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven om fjernvarmeforsyning af området ved Syddansk Universitet (Forsker- Videnparken samt Nyt OUH). Denne indstilling omhandler godkendelse af projektforslaget om fjernvarmeforsyning af delprojektet Forsker- og Videnparken.

 

By- og Kulturudvalget besluttede på mødet den 11/5 2010 at sende projektforslaget i 4 ugers høring efter bestemmelserne i projektbekendtgørelsen. Høringsperioden sluttede den 9/6 2010. Der er ikke indkommet bemærkninger til denne del af projektet.

 

By- og Kulturforvaltningen har vurderet, at der bør gives en godkendelse af projektforslaget efter varmeforsyningsloven.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender projektforslaget.

Beslutning

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen. Udvalgsmedlem Thomas Funding deltog ikke i behandlingen.

 

 

Sagsfremstilling

By- og Kulturforvaltningen har den 28/4 2010 modtaget projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven om fjernvarmeforsyning af området ved Syddansk Universitet. Projektforslaget indeholder 2 delprojekter:

 

-         Forsker- og Videnparken

-         Nyt OUH

 

Denne indstilling omhandler godkendelse af projektforslaget om fjernvarmeforsyning af delprojektet Forsker- og Videnparken.

 

By- og Kulturudvalget besluttede på mødet den 11/5 2010 at sende projektforslaget i 4 ugers høring efter bestemmelserne i projektbekendtgørelsen. Høringsperioden sluttede den 9/6 2010. Der er ikke indkommet bemærkninger til denne del af projektet.

 

Godkendelse af projektforslaget om fjernvarmeforsyning af delprojektet Nyt OUH udskydes fordi plangrundlaget (kommuneplan/lokalplan) for SDU og OUH endnu ikke er på plads. Jf. projektbekendtgørelsen kan et projektforslag ikke godkendes, uden at der koordineres med den fysiske planlægning. Derfor er det kun Forsker- Videnparken, der kan godkendes i første omgang. Det er derfor aftalt med Fjernvarme Fyn A/S, at behandling og godkendelse af den del af projektet, der omhandler Nyt OUH udskydes.

 

Ved en gennemgang af projektforslaget blev det konstateret, at indholdet er i overensstemmelse med kravene til projektforslag fastsat i projektbekendtgørelsens § 21.

 

De beregninger, som er gennemført i projektforslaget, viser at fjernvarmeforsyning af Forsker- og Videnparken er samfundsøkonomisk mest optimalt, idet der udvises et samfundsøkonomisk overskud ved fjernvarmeforsyning på 14.727.000 kr. i 2009 priser, opgjort som nuværdi over 20 år.

 

Det samfundsøkonomiske overskud fremkommer ved, at Fjernvarme Fyn A/S har sammenlignet de samfundsøkonomiske udgifter ved fjernvarmeforsyning med alternative forsyningsformer, som individuelle oliefyr, naturgas og varmepumper.

 

Nuværdi 2009

Fjernvarme

Individuel

Naturgas

Individuel

Olie

Individuel

Varmepumpe

Samfundsøkonomiske

omkostninger i kr.

 

12.006.000

 

27.235.000

 

38.755.000

 

26.733.000

 

For Forsker- og Videnparken giver varmeforsyning med fjernvarme et virksomhedsøkonomisk overskud på 8.916.000 kr. som nutidsværdi over en 20-årig periode, med en kalkulationsrente på 3 %.

 

Fjernvarme er det brugerøkonomisk mest fordelagtige projekt, efterfulgt af individuelle varmepumper. Som nuværdi og over en 20-årig periode er omkostninger ved fjernvarme 3.265.000 kr. lavere end ved varmepumper, med en kalkulationsrente på 3 %.

 

 

Fjernvarme

 

Individuel

Olie

Individuel

Varmepumpe

Brugerøkonomiske

omkostninger i kr.

inkl. moms

 

53.610.000

 

72.791.000

 

56.875.000

 

Klima- og miljømæssigt er fjernvarme også mest fordelagtig:

 

Totale emissioner

CO2 – ækvivalenter

 

(Ton)

SO2

 

(Kg)

NOx

 

(Kg)

Fjernvarme

12.964

4.380

10.458

Individuel naturgas

19.153

100

10.044

Individuel olie

24.993

7.700

17.410

Individuel varmepumpe

26.133

6.606

18.026

 

Projektgodkendelsen forudsætter, at bygherre søger dispensation fra lokalplanens bestemmelser om lavenergi.

 

Dispensationen skal være meddelt, inden Fjernvarme Fyn A/S foretager anlægsarbejdet.

 

På baggrund af de i projektforslaget afgivne oplysninger, vurderer By- og Kulturforvaltningen, at projektet om fjernvarmeforsyning af Forsker- og Videnparken lever op til formålsparagraffen i varmeforsyningsloven om at være den mest samfundsøkonomiske og miljømæssige anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand.

 

By- og Kulturforvaltningen indstiller derfor, at By- og Kulturudvalget godkender projektforslaget.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

Bilag

1. Projektforslag (Projektforslag område ved SDU.pdf)

 

 

 



15. Husdyrsager - retningslinier for administration. Fornyet behandling.  

Åbent - 2010/135061

 

Sagsresumé

Sagen var forelagt på By- og Kulturudvalgets møde den 9/11 2010 og blev udsat. Sagen forelægges herefter på ny.

 

By- og Kulturudvalget i Odense Kommune har efterspurgt en ikke-teknisk præsentation af de emner, forvaltningen vurderer i forbindelse med behandlingen af husdyrsager efter husdyrloven. Derudover er der behov for at revidere det gældende administrationsgrundlag for behandling af husdyrsager og i stedet opsætte nogle administrative retningslinier. De skal, sammen med en konkret individuel vurdering i hver enkelt sag, medvirke til en smidigere sagsbehandling og sikre, at forvaltningslovens lighedsprincip efterkommes. Behovet er opstået i forbindelse med ny viden og afgørelser truffet af Miljøklagenævnet i påklagede husdyrsager. Afgørelserne understreger, at husdyrlovens krav ikke altid sikrer, at de nødvendige hensyn til omgivelserne er overholdt, som krævet ifølge øvrig lovgivning.

 

I vedhæftede bilag er en præsentation af de enkelte emner samt gældende lovgivning på husdyrområdet. For hvert emne er angivet nogle retningslinier for administration af husdyrsager. Hvor forvaltningen vurderer, at der er behov for yderligere regulering i forhold til husdyrloven, for at anden lovgivning kan overholdes, er dette ligeledes anført. I alle sager foretages en konkret, individuel vurdering af den aktuelle sag, og miljøpåvirkningen herfra, i overensstemmelse med husdyrlovens bestemmelser.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender retningslinierne for behandling af sager om miljøgodkendelse/-tilladelse af husdyrbrug, som fremgår af bilag 1.

Beslutning

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen. Udvalgsmedlem Thomas Funding deltog ikke i behandlingen.

 

 

Sagsfremstilling

By- og Kulturudvalget har efterspurgt viden om de enkelte emner, der indgår i forvaltningens vurdering i forbindelse med behandling af husdyrsager. Forvaltningen præsenterer med denne sag de vigtigste emner, som indgår ved behandling af en husdyrsag i form af et sæt nye retningslinier.

 

By-og Kulturudvalget i Odense Kommune godkendte den 29/1 2008 det eksisterende administrationsgrundlag for behandling af husdyrsager efter husdyrloven. I 2007/2008 blev det skønnet, at der var behov for et administrationsgrundlag, der i højere grad varetog beskyttelsen af sårbare vand- og naturområder, end der var lagt op til i husdyrloven. Behovet er ikke blevet mindre.

 

Husdyrloven har vist sig kompliceret at arbejde med, hvilket senest er bekræftet af kammeradvokaten, der betegner loven som uklar. Miljøklagenævnets afgørelser af påklagede husdyrsager har medført, at der gennem de sidste par år på flere områder er kommet en mere klar linie for, hvad kommunernes vurdering skal indeholde. Afgørelserne understreger, at husdyrloven ikke i alle tilfælde er tilstrækkelig, især på naturbeskyttelsesområdet. Desuden er der, siden det nuværende administrationsgrundlag blev udformet, kommet en vejledning til loven, ligesom Miljøstyrelsen løbende informerer om administration af husdyrsager. Derfor er det hensigtsmæssigt med administrative retningslinier. Formålet med disse er at beskrive, hvordan forvaltningen administrerer, vurderer og behandler landbrugssager indenfor lovgivningens rammer, så hensynet til omgivelserne varetages i overensstemmelse med øvrig gældende lovgivning. Det vil effektivisere sagsbehandlingen og være med til at sikre, at aftalen mellem KL og Miljøstyrelsen om korte sagsbehandlingstider på området overholdes.

 

I behandling af husdyrsager tages udgangspunkt i de vedlagte retningslinier. Der vil dog i alle sager blive foretaget en konkret, individuel vurdering på baggrund af ansøgningens oplysninger.

 

De nye retningslinier adskiller sig på nogle områder fra det nuværende administrationsgrundlag, og forvaltningen vurderer, at der er behov for yderligere tiltag i forhold til udgangspunktet i husdyrloven. Det drejer sig om administrationen af emnerne: Kvælstof og fosfor til overflade- og grundvand, påvirkning af natur, beskyttelse af bilag IV-, rødlistede og fredede arter, bedste tilgængelige teknologi og lugt.

 

De primære forskelle mellem gældende administrationsgrundlag og de foreslåede retningslinier for administration af husdyrsager, som fremgår af vedhæftede dokument, ses af tabellen. Baggrunden for den foreslåede ændring er også anført.

 

Beskyttelsesområde

Administrationsgrundlag

vedtaget 29/1 2008

Foreslåede retningslinier for administration af husdyrsager

Natura 2000-områder

- Ingen merbelastning med kvælstof og fosfor til Natura-2000-områder

- Der anvendes gældende praksis for ammoniakbelastning som for lovens § 7 naturområder

- Nedfældning af flydende husdyrgødning indenfor 300 m afstand af højt målsat natur

- Afslag såfremt projektet vil skade habitatområdet

- Kun godkendelse, hvis det uden rimelig tvivl kan fastslås, at området ikke skades

Begrundelse/forklaring på forskel: Af Miljøklagenævnets afgørelser på området fremgår, at vurderinger ud over husdyrlovens beskyttelsesniveau er nødvendige.

Kvælstof til overfladevand

Ingen merudledning af kvælstof til overfladevand

Ved væsentlig påvirkning stilles vilkår om reduceret kvælstofudvaskning

Begrundelse/forklaring på forskel: Formuleringen i det nuværende administrationsgrundlag er for generel. Det konkrete projekt skal vurderes og hvis udvaskningen ved projektets gennemførelse er en væsentlig næringsstofpåvirkning vil der blive stillet yderligere vilkår for ikke at forringe forudsætningen for en opfyldelse af de miljømål, der er fastsat for Odense Fjord.

Kvælstof til grundvand

Såfremt arealer udpeges som indsatsområde for nitrat, må nitratudvaskning fra rodzonen maks. være 50 mg nitrat/l

Eventuelt krav om maks. udvaskning på 50 mg nitrat/l i særligt sårbare indvindingsoplande til vandværksboringer

Begrundelse/forklaring på forskel: Juridiske udredninger viser, at der ikke generelt kan stilles vilkår om at reducere udvaskningen ud over det generelle beskyttelsesniveau. Men der er mulighed for at stille krav om at reducere udvaskningen på arealer, hvor der er en konkret risiko for forurening af et indvindingsopland til en vandværksboring.

Fosfor til overfladevand

Ingen merbelastning af Natura 2000-områder

- Krav om fosforbalance ved fosfortal større end 4

- Maks. fosforoverskud på 4 kg/ha ved fosfortal under 4

- Krav om 5 m randzoner ved risiko for uhindret afstrømning fra udbringningsareal

Begrundelse/forklaring på forskel: Formuleringen i det nuværende administrationsgrundlag er for generel. Odense Fjord er overbelastet med fosfor, og der er ikke fagligt belæg for at tilføre et stort fosforoverskud.

Ammoniakpåvirkning af natur

- Højt målsatte naturområder administreres efter gældende praksis for husdyrlovens § 7-områder

- Nedfældning af flydende husdyrgødning indenfor 300 m afstand fra højt målsatte naturområder

- Krav til maksimal ammoniakbelastning af § 3-natur

- Eventuelt krav om gødningsfrie bræmmer

 

Begrundelse/forklaring på forskel: Alle § 3-naturområder er beskyttede mod tilstandsændringer, uanset om området er højt eller lavere målsat. Naturområder har en tålegrænse for ammoniakbelastning, der ikke må overskrides.

Beskyttelse af bilag IV-, rødlistede og fredede arter

Der bruges gældende praksis for husdyrlovens § 7-områder

- Udgangspunkt i forsigtighedsprincippet

- Eventuelt krav om gødningsfrie bræmmer

- Krav om maksimal belastning med luftbåret ammoniak

Begrundelse/forklaring på forskel: Husdyrloven sikrer ikke i tilstrækkelig grad beskyttelsen af disse arter.

Renere teknologi

Ingen beskrevne tiltag

- Vejledende grænseværdier for ammoniakudsendelse bruges som minimumsgrundlag

Begrundelse/forklaring på forskel: Miljøstyrelsen vurderer, at omkostninger til enkeltteknologier ikke bør overstige ca. 100 kr. pr. kg reduceret kvælstof. Udgifter til renere teknologi må være op til ca. 2% af produktionsomkostningerne.

Lugt

Ingen beskrevne tiltag

Hvis geneafstanden er overskredet med 0-50%, og der er færre lugtgener i ansøgt drift, godkendes kun mindre ændringer af husdyrbruget

Begrundelse/forklaring på forskel: Der er kommet klarere retningslinier fra Miljøstyrelsen vedr. vurderingen af lugt i forhold til omboende. Miljøstyrelsen vurderer, at fejlplacerede husdyrbrug i forhold til lugt skal ikke kunne opnå en fremtidig ”lugteret”.

 

Der vil opstå behov for at justere retningslinierne som følge af ny viden på vand- og naturområdet, ændret lovgivning, nye vejledninger til loven og bekendtgørelsen samt klagenævnsafgørelser. Små justeringer vil ske løbende i overensstemmelse med behovet, mens større justeringer vil blive forelagt By- og Kulturudvalget.

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune

 

Bilag

1. Retningslinier for behandling af husdyrsager (Retningslinier for husdyrsager.pdf)

 

 

 



16. Årsplan 2011 (2012-14) for Odense Bys Museer

Åbent - 2010/140394

 

Sagsresumé

By- og Kulturforvaltningen fremlægger hermed Odense Bys Museers årsplan 2011. Med baggrund i de i museumsloven fastsatte opgavesæt og i det af Odense Byråd vedtagne budget beskrives de konkrete aktiviteter for det kommende år samt planer for oversigtsårene 2012-2014.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at Odense Bys Museers årsplan 2011 godkendes.

 

Beslutning

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen. Udvalgsmedlem Thomas Funding deltog ikke i behandlingen.

 

 

Sagsfremstilling

Jævnfør vedtægterne for Odense Bys Museer udarbejdes der årligt en samlet plan indeholdende mål og hovedsatsninger for en fireårig periode samt konkret arbejdsplan for det kommende år. Odense Bys Museer har udarbejdet årsplan 2011 på grundlag af det af Odense Byråd vedtagne budget for 2011, Odense Kommunes kulturpolitik, de af Kulturministeriets tildelte ansvarsområder og de opgavesæt, der fremgår af museumsloven og af Odense Bys Museers vedtægt. Årsplanen skal godkendes af Odense Bys Museers bestyrelse (By- og Kulturudvalget). Planen skal dække en 4-årsperiode og indsendes til Kulturministeriet.

 

Odense Bys Museer indgår i det statslige netværk af §-16 museer, der varetager særlige nationale opgaver inden for indsamling, udforskning, registrering, bevaring og formidling af kunst- og kulturhistorien. Arbejdsfeltet er således både lokalt, regionalt og på særlige områder nationalt/internationalt.

 

De særlige fokusområder i 2011-14 er følgende:

 

Møntergården

­          byggeri og udstillinger (2011-12)

­          gårdrum og uderum (planlægning 2011 – realisering 2012-14)

 

H.C. Andersen

­          Sindet, nyt udstillingsafsnit (2011)

­          3D-film (univers) – herunder ændret biograf (2011-13)

­          udvikling af forstærket formidlingskoncept (HCA-Fonden, SDU m.m. 2011-14)

 

Carl Nielsen 2015

­          nye udstillinger (2013-14), Min Fynske Barndom, AMCN-udstilling, internationale vandreudstilling (2013-15), biografisk film om CN/AMCN (2012-14)

 

Fyns Kunstmuseum

­          nyudvikling – fokus på flere gæster (2011-13)

­          Fyns Kunstmuseum – grundlag for nyt/udbygget museum? (2013-15)

 

Arkæologi

­          projektet ’Arkæologi som værdiskaber’ (2010-11)

 

Den Fynske Landsby

­          nyt formidlingskoncept (2011-12)

­          realisering af formidlingskoncept (2012-14)

 

Historisk Atlas – og øvrige webprojekter

­          OBMs bidrag på historisk atlas (2011-14)

­          udvikling af universer (2012-14)

 

 

For 2011 skal følgende især vægtes:

 

Fokus på at skaffe flere besøg på museerne

 

Færdiggørelse af elektronisk registrering

 

Daglig drift/vedligehold af udstillinger/formidling

 

Forskningsstrategi – færdigudvikling og implementering

 

Udover de i Årsplanen for 2011 (2012-14) beskrevne konkrete aktiviteter og projekter forventes gennemført et større antal kulturarvsopgaver i form af arkæologiske undersøgelser, tilsyn med fredede fortidsminder, bygningsundersøgelser m.m. samt besvarelse af faglige henvendelser, udlån m.m. fra ind- og udland.

 

Årsplan 2011 er vedlagt sagen.

 

 

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser ud over de i budgettet fastlagte.

 

Bilag

1. Årsplan 2011 (Odense Bys Museers Årsplan 2011.pdf)

 

 

 

17. Støtte til kulturen 2011

Åbent - 2010/120156

 

Sagsresumé

Som supplement til de faste kulturbevillinger på budgetområde 2.3 - Kultur er der afsat en pulje Støtte til kulturen, hvoraf Odense Kommune yder tilskud og/eller underskudsgarantier til offentlige kulturaktiviteter, udvikling og PR.

 

Puljen udgør i 2011 i alt 2.379.611 kr. (Nettobevilling).

 

I forhold til puljen Støtte til kulturen 2011 er der ved ansøgningsfristen den 15/9 2010 indkommet 40 ansøgninger. Der er samlet søgt om midler til kulturelle aktiviteter og projekter for 6.620.695 kr. Ansøgningerne repræsenterer et bredt udsnit af kunst- og kulturgenrerne.

 

Fordelingen af midler fra puljen er i 2011 foretaget med udgangspunkt i Vision Odense, Odense Kommunes Kulturpolitik samt vejledningen for puljen.

 

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at By- og Kulturudvalget godkender, at midlerne i puljen ”Støtte til kulturen” for aktiviteter i 2011 prioriteres som beskrevet i sagsfremstillingen.

 

Beslutning

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen. Udvalgsmedlem Thomas Funding deltog ikke i behandlingen.

 

 

Sagsfremstilling

By- og Kulturforvaltningen har i budget 2011 afsat en pulje på 2.379.611 kr.,  hvoraf der reserveres 300.000 kr. til administrative afgørelser i løbet af 2011. Der resterer dermed 2.079.611 kr. til fordeling. Det foreslås, at der i 2011 undtagelsesvis reserveres 350.000 kr. til administrative afgørelser i løbet af 2011, idet der er indkommet færre ansøgninger til den store ansøgningsrunde og dermed kan forventes en øget ansøgningsmængde i løbet af året.

 

Formålet med puljen er, at yde tilskud til kulturelle aktiviteter og arrangementer for borgerne i Odense samt byens gæster. Der skal være offentlig adgang til arrangementerne.

 

Fordelingen af midler fra puljen er foretaget med udgangspunkt i Vision Odense, Odense Kommunes Kulturpolitik samt vejledningen for puljen, herunder følgende;

 

Fokusområder:

-         Odense er en kulturbærende by

-         Kultur med udgangspunkt i Odense Kommune

-         Kultur for alle Odenses borgere

-         Mod til kvalitet bringer Odenses kulturliv ud i verden

 

Indsatsområder:

-         Den nemme adgang

-         Byen som scene og rum

-         Kulturelle dynamoer

-         Prioritering på baggrund af faglighed

 

Med den foreslåede prioritering af midlerne, er der tale om en aktiv udmøntning af kulturpolitikken. Ansøgerfeltets bredde gør det muligt, at understøtte Kulturpolitikkens fokus- og indsatsområder med konkrete, kvalitative kulturarrangementer og projekter i 2011, og de foreslåede indstillinger er således begrundet heri.

 

De kulturaktører, der foreslås støttet, repræsenterer både nye talenter og kendte, professionelle aktører (Odense som kulturbærende by). Hos kulturaktører i begge ender af skalaen er nyskabende initiativer og nye, kreative alliancer søgt prioriteret. Denne prioritering understøtter en fortsat udvikling af det lokale kulturliv (Kultur med udgangspunkt i Odense) samt synlighed i det nationale og internationale kulturelle landskab (Mod til kvalitet bringer Odenses kulturliv ud i verden).

 

Samtidig foreslås det at støtte en række af det stigende antal kulturaktører, der planlægger arrangementer i det offentlige rum (Byen som scene og rum). Derved møder kulturen borgerne, hvor de er og kan komme i tæt dialog med et publikum, som måske ikke opsøger de traditionelle rum for kunsten (Kultur for alle Odenses borgere). Det gælder både dans, kunst, kulturelle aktiviteter for børn og ikke mindst de tværgående projekter, der integrerer flere kunstarter i et fælles overordnet koncept og dermed bliver interessant og tilgængeligt for en bred vifte af målgrupper (Den nemme adgang).

 

Enkelte af de etablerede kulturaktører, der ønsker at gennemføre en række initiativer i løbet af året, får på grundlag af en samlet bevilling mulighed for selv at prioritere den konkrete anvendelse af bevillingen til de skitserede kunstneriske projekter. (armslængdeprincippet / kunstnerisk råderum).

 

Andre aktører og projekter støttes i særlig grad, fordi de i Odense fungerer som eksponent for en særlig udvikling, et særligt potentiale eller et eksklusivt kunstnerisk felt (kulturelle dynamoer / talentudvikling).

 

Herudover foreslås det, at to af de kendte, professionelle aktører Danseteater Ingrid Kristensen samt Svanen, dansk-tjekkisk dukketeater ved Kim Westi, sikres fast støtte via puljens midler i en treårig periode. Den faste støtte begrundes i, at de udvalgte kulturaktører og deres aktiviteter repræsenterer årligt tilbagevendende begivenheder af høj kvalitet, som ønskes fastholdt som en vigtig bestanddel af Odenses kulturelle udbud, og som er med til at "brande" byen kulturelt.

 

De kulturarrangører, der foreslås tildelt en fast årlig støtte, vil ikke længere være afhængige af den årlige udmøntning af puljen "Støtte til kulturen" og får derved mulighed for en mere kontinuerlig planlægning og stabil udvikling. Den faste støtte vil blive udmøntet via driftsaftaler indeholdende vilkår efter nærmere forhandling med de pågældende.

 

TEATER OG PERFORMANCE

Inden for teaterområdet er der lagt vægt på at yde tilskud til aktører, der planlægger arrangementer i det offentlige rum. Derved møder kulturen borgerne, hvor de er og kan komme i tæt dialog med et publikum, som måske ikke opsøger de traditionelle rum for kunsten. Samtidig er der lagt vægt på støtte til aktører og projekter, der fungerer som eksponent for en særlig udvikling, et særligt potentiale eller et eksklusivt kunstnerisk felt.

 

a. Teatret Momentum

Teatret Momentum søger om 86.050 kr. til projektet ”Mere Momentum”. ”Mere Momentum” er 27 alternative teater-aftner i Momentum, som består af blandt andet gæstespil, smalle og eksperimenterende kortfilmsvisninger (Future shorts) og forskellige lyrik- og performancearrangementer. Projektet er med til, at styrke Teaterhusets brand ved at tiltrække et bredt publikum. Det samlede budget er på 273.550 kr. ”Mere Momentum” forventes finansieret via egenfinansiering, entre og bar indtægter. ”Mere Momentum” samarbejder med Skuespillerskolen, FOF samt Poetryslam.

 

Det foreslås, at der bevilges 80.000 kr. til ”Mere Momentum”, da aktiviteten er med til at udvide mulighederne for unges tilgang til kultur.

 

Teatret Momentum blev bevilget 75.000 kr. i støtte i 2010.

 

b. Teatret Bagage

Teatret Bagage søger om 173.750 kr. til nyproduktion af teater forestillingen ”Så ryd da op for pokker”. Forestillingen handler om forskellen på at være ung og på at være ældre. Forestillingen henvender sig til unge fra 13 år og op. Det samlet budget er på 305.000 kr., der forventes finansieret ved salg af forestillinger.

 

Det foreslås, at der meddeles afslag på ansøgningen, idet vi inden for området Teater og performance har prioriteret andre projekter, der i højere grad er målrettet og involverer børn og unge.

 

Der forelå ingen ansøgning fra Teatret Bagage i 2010.

 

c. Teatret Taraxacum

Teatret Taraxacum søger om 50.000 kr. til forestillingen ”Like a virgin”. Like a virgin handler om mobning, og de konsekvenser det har for dem, der bliver mobbet. Forestillingen opføres i Skibssmeden på Odense Havn og spilles i alt 7 gange i perioden 17/3 – 26/3 2011. Det samlede budget er på 123.200 kr., der forventes dækket via billet- og barsalg samt via fonde.

 

Det foreslås, at der bevilges 40.000 kr. til opførelse af i alt 7 forestillinger.

 

Der forelå ingen ansøgninger fra Taraxacum i 2010.

 

d. Teatret Katakomben

Teatret Katakomben søger om 211.500 kr. til nyproduktion af forestillingen ”Dina – Jakobs Datter”. Stykket er skrevet af Agnethe Bjørn, og vises i skolernes 5. - 7. klasser. Stykket er baseret på integrationsproblematikken, og det er meningen, at klasserne efterfølgende skal debattere stykket. Det samlede budget er 219.000 kr. og finansiers ved salg af forestillinger.

 

Det foreslås, at der meddeles afslag på ansøgningen, idet forestillingen er målrettet 5. - 7. klasse og dermed ikke kan betragtes som et offentligt tilgængeligt arrangement.

 

Teatret Katakomben blev i 2010 bevilget 200.000 kr. til nyproduktion af en forestilling om Anne Marie Carl Nielsen.

 

e. og f. Teatret Skægspire

Teatret Skægspire søger samlet 704.000 kr. til to projekter.

 

1. Teatret Skægspire søger om 584.000 kr. til internationale gæstespil i sæson 2011/2012. Skægspire vil med forestillingerne bidrage til en scenekunstnerisk oplevelse i Odense. Ved ansøgningens udfærdigelse var det endnu ikke besluttet, hvilke forestillinger der ønskes indkøbt. Det samlede budget er på 584.000 og finansieres ved salg af forestillinger, samt evt. tilskud fra Scenekunstudvalget.

2. Teatret Skægspire søger om 120.000 kr. til indkøb af gæstespil for 0-16 årige i sæson 2011/2012. Det samlede budget er på 158.400 kr. og forventes finansieret ved billetsalg på 38.400 kr.

 

Det foreslås, at der meddeles afslag på ansøgningen, idet projektet betragtes som en del af Teatret Skægspires løbende aktiviteter. Teatret Skægspire modtager fast tilskud som lille storbyteater.

 

Der forelå 3 ansøgninger fra Teatret Skægspire i 2010. Der blev meddelt afslag på dem alle.

 

g. John Doe Teatret

John Doe Teatret søger om 295.000 kr. til nyproduktion af forestillingen ”Lille Claus og Store Claus”. Forestillingen er en familieforestilling som spilles i Den Fynske Landsby i sommerferien. I alt spilles forestillingen 30 gange fordelt på 3 uger, to gange dagligt. Det samlede budget er på 305.325 kr. og finansieres med støtte fra Odense Bys Museer med 10.325 kr.

 

Det foreslås, at der meddeles afslag på ansøgningen, da det er prioriteret at støtte andre projekter, der i højere grad er tilgængelige for byens borgere og gæster.

 

Der forelå ingen ansøgninger fra John Doe Teateret i 2010.

 

h. i. j. Teater Gyda

Teater Gyda søger om et samlet tilskud på 465.000 kr. til 3 forskellige projekter/produktioner.

1. Der søges om 150.000 kr. til nyproduktion til en musikdramatisk monolog med Kell Dalager for unge fra 14 år og op. ”Home sweet home” skal have premiere i marts, og på turne til efteråret 2011.

2. Der søges 240.000 kr. til genopsætning og renovering af børneforestillingen ”Lille Frøken Lupin”. Der skal være premiere på forestillingen ultimo september 2010 og sidste forestilling spilles ultimo oktober 2010. Forestillingen er for de 2-5 årige.

3. Der søges om 75.000 kr. til genopsætning af ”Babusjka” og præsentation af gæstespil evt. med Dukketeatret Svanen. Forestillingerne spilles i foråret 2011 og i alt 20 forestillinger.

 

Det samlet budget for ansøgningerne er 794.000 kr. som finansieres med salg af forestillinger samt fondssøgning.

 

Det foreslås, at der bevilges en ramme på 125.000 kr. i henhold til ansøgningerne og efter nærmere aftale. Heraf bevilges 100.000 kr. fra børneteaterrefusionspuljen.

 

Teater Gyda blev bevilget 225.000 kr. i 2010.

 

k. Teater Black-Light

Teater Black-Light ved Gert Pedersen søger om 158.920 kr. til opførelse af forestillingen ”Cykelmyggen Egon på tur”. Black-Light er et nyt tiltag, etableret af mimekunstneren Gert Pedersen. Med forestillingen ønsker Teater Black-Light at give publikum en ekstraordinær oplevelse, hvor billeder og lyd smelter sammen til en fantasiverden. Forestilling opføres 2 uger stationært og 2 uger på turne. Forestillingen er fra 6 år og op. Det samlet budget er på 458.920 kr. og finansieres med evt. støtte fra scenekunstudvalget samt billetsalg.

 

Det foreslås, at der bevilges 100.000 kr. til opførelse af forestillingen ”Cykelmyggen Egon på tur”.

 

Der blev meddelt afslag på ansøgningen i 2010.

 

l. Inger Birkestrøm Juul

Inger Birkestrøm Juul søger 374.100 kr. til gennemførelse af projektet ”Fantasma”. Inger Birkestrøm Juul vil skabe en forestilling på Stige Ø, inspireret af dette naturområdes særlige sjæl og fysiske fremtoning. Ideen er at skabe 7 scenarier, som kan besøges af publikum scene for scene med en artist/skuespiller som guide. Publikum mødes med musik, sang, artisteri, skønne kostumer og publikum guides rundt på området. Projektet forventes at blive realiseret i maj, juni eller august. Det samlede budget er på 374.100 kr.

 

Det foreslås, at der bevilges 310.000 kr. til ”Fantasma”.

 

Der forelå ingen ansøgning fra Inger Birkestrøm Juul i 2010.

 

m, n og o Dukketeatret Svanen

Dukketeatret Svanen søger samlet om 531.500 kr. til 3 projekter.

1. Der søges om nyproduktion af Brødrene Grimms eventyr ”Konen i muddergrøften”.

2. Sommerteater 2011. Opførelse af ”Lille Claus og Store Claus” på en plads i Odense.

3. Julearrangement med ”Marionetspilleren” eller ”Snehvide” på Kulturmaskinen eller Rosenbæk Torvet.

Det samlede budget er på 556.500 kr.

 

Det foreslås, at der meddeles afslag på ansøgningerne. I stedet foreslås det, at der bliver udarbejdet en fast aftale med Dukketeatret Svanen, så teatret får fast tilskud på 250.000 kr. Tilskuddet vil blive udmøntet via en 3 årige driftsaftale indeholdende vilkår efter nærmere forhandling. I 2011 finansieres 100.000 kr. af beløbet via børneteaterrefusionspuljen.

 

Dukketeatret blev bevilget 260.000 kr. i 2010.

 

DANS

Inden for området dans er det prioriteret at understøtte de etablerede kulturaktørers aktiviteter/forestillinger. Især er aktiviteter i byrummet, samt aktiviteter der gør sig såvel nationalt som internationalt gældende blevet prioriteret, med det formål at opnå spændende kulturoplevelser af høj kvalitet. Endelig er der lagt vægt på talentudvikling inden for moderne dans.

 

p. U-kompagniet

U-kompagniet søger om 262.225 kr. til at styrke den moderne dans i Odense med fokus på udbud, talentudvikling samt formidling af dans. Målgruppen er unge. U-kompagniet giver unge med et særligt talent inden for moderne dans mulighed for at træne på eliteniveau. I løbet af året producerer U-kompagniet forestillinger og deltager i kulturarrangementer i det offentlige rum på forskellig vis. Det samlede budget er 286.225 kr. og 24.000 kr. finansieres ved elevbetaling.

 

Det foreslås, at der bevilges 150.000 kr. til U-kompagniets forestillinger/aktiviteter efter nærmere aftale.

 

U-kompagniet blev bevilget 150.000 kr. i 2010.

 

q. City Ballet

City Ballet ved Bogusia Gauden, søger om 64.500 kr. til ”Dans på Tværs”. Cityballetten har et tæt samarbejde med internationale samarbejdspartnere, og vil forsøge at invitere balletdansere fra forskellige lande til Odense, og i samarbejde med dem opsætte ”Nøddeknækkeren” som juleforestilling i 2011. Forestillingen opføres den 26–27/12 2011. Det samlede budget er på 89.500 kr. og finansieres ved billetindtægt.

 

Det foreslås, at der bevilges 40.000 kr. til Cityballetten.

 

Cityballetten blev bevilget 28.000 kr. i 2010.

 

r. Danseteatret Ingrid Kristensen.

Danseteatret ved Ingrid Kristensen søger om 445.850 kr. til produktion af ”Dansens Katedral” – en verdens forestilling til Odense Kommune. Dansens Katedral indeholder dans med inspirationsafsæt fra hele verden, duft, smag og berøringsstimuli og en innovativ visuel side skabt til at inspirere og pirre publikums dansehumør. Det samlede budget er på 891.400 kr., som finansieres ved fondsmidler.

 

Det foreslås, at der meddeles afslag på ansøgningen. I stedet foreslås det, at der bliver udarbejdet en fast aftale med Danseteater Ingrid Kristensen, så teatret får fast tilskud på 250.000 kr. Tilskuddet vil blive udmøntet via en 3-årig driftsaftale indeholdende vilkår efter nærmere forhandling.

 

Danseteatret blev bevilget 240.000 kr. i 2010.

 

FORTÆLLEARRANGEMENTER

Fokus inden for området fortællearrangementer er rettet mod nye aktiviteter, hvor fortællekunsten bevæger sig ud i det offentlige byrum. Desuden er der lagt vægt på at styrke fortælleområdets kulturelle dynamo, der blandt andet sætter fokus på unge og uprøvede talenter, samt tiltrækker nationale og internationale bevågenhed.

 

s. Spoken Word Festival

Spoken Word Festivalen søger om 700.000 kr. til Spoken Word Festival 2011. Festivalen tager udgangspunkt i temaet ”Usædvanlig ungdom”, og ønsker derved at undersøge spændingsfeltet mellem det nye og det traditionelle. Spoken Word Festivalen vil sætte fokus på de unge og uprøvede talenter og skabe en platform, hvor de unge støttes i mundtlighed. Samtidig rummer festivalen en række kulturelle arrangementer i byens rum og kulturinstitutioner. Festivalen arrangeres og koordineres i samarbejde med Odense Centralbibliotek og Kulturmaskinen. Spoken Word Festivalen har et budget på 1.044.500 kr. Der forventes indtægter via billetsalg og egenbetaling fra partnerarrangementer.

 

Det foreslås, at der bevilges 200.000 kr. til Spoken Word Festival 2011.

 

Spoken Word Festival blev bevilget et tilskud på 69.000 kr. i 2010.

 

t. Odense Fortællekreds

Odense Fortællekreds søger om 114.200 kr. til offentlige fortællearrangementer i Odense. Odense Fortællekreds er en forening for mundtligfortællekunst, der arrangerer fortællecafeer, workshops og kurser. Samtidig er Odense Fortællekreds aktiv partner i Spoken Word festivalen. I 2011 ønsker fortællekredsen som noget nyt, at arrangere fortælleaftner i nogle af byens gårdmiljøer. Herved kombineres fortællekunsten med usædvanlige og ofte oversete gårdrum i byen. Odense Fortællekreds har et budget på 140.400 kr. Der forventes indtægter via billetsalg.

 

Det foreslås, at der bevilges 60.000 kr. til Odense Fortællekreds til arrangementer, der retter sig mod det offentlige rum.

 

Odense Fortællekreds fik afslag på ansøgning i 2010.

 

u. Troels Mouritsen og Bent Hansen

Troels Mouritsen og Bent Hansen søger om 20.000 kr. til at gennemføre ”Troldefortællinger i Fruens Bøge” i sommeren 2011. Troels Mouritsen og Bent Hansen har de sidste år lavet fortællevandringer i Odense, hvor kulturformidling og fantasi har været i fokus. I 2011 arrangeres 5 fortælleture i Fruens Bøge, hvor der fortælles historier om trolde, alfer og andet skovfolk med udspring i den fynske overtro. Det ansøgte beløb dækker den fulde aktivitet, der er ikke søgt om tilskud fra øvrige.

 

Det foreslås, at der meddeles afslag på ansøgningen, da Troels Mouritsen og Bent Hansen i en årrække har modtaget støtte fra puljen til blandt andet troldefortællinger i Fruens Bøge. 

 

Troels Mouritsen og Bent Hansen blev bevilget 20.000 kr. i 2010.

 

v. Lyrikgruppen Fyns Værk

Lyrikgruppen Fyns Værk søger om tilskud på 40.000 kr. til afholdelse af Odense Lyrikfestival OL 2011. OL 2011 er en begivenhed, der sætter lyrikken på byens dagsorden, og gør lyrikken synlig og hørbar i byens rum. OL 2011 afholdes i dagene 4-6/3 2011 og har udstilling, oplæsning, skriveværksted og musik på programmet. I 2011 er der særlig fokus på den nordiske dimension, idet tre nordiske digtere inviteres til at læse op. Der samarbejdes med Odense Centralbibliotek, LitNet samt fynske uddannelsesinstitutioner. OL 2011 har et budget på 133.600 kr. og søger om støtte fra andre eksterne tilskudsydere.

 

Det foreslås, at der meddeles afslag på ansøgningen, idet der inden for området er prioriteret andre projekter, der i højere grad understøtter fortællekunsten i det offentlige rum samt talentudvikling på området.

 

Lyrikgruppen Fyns Værk blev bevilget 25.000 kr. i 2010.

 

BILLEDKUNST OG UDSTILLING

Inden for området billedkunst og udstilling er prioriteret nytænkende projekter, der støtter op om visionen ”At lege er at leve”, samt bidrager til en anderledes kulturel oplevelse i byens offentlige rum. Samtidig er projekter, der bidrager til at styrke byens position som vidensby prioriteret og endelig er vægten lagt på traditionsrige udstillinger med stor og bred publikumsinteresse.

 

x. Days of Art and Love

Days of Art and Love søger om 250.000 kr. til en række forskellige projekter. Det overordnede tema er ”den virkelige virkelighed”, hvorfor alle projekter kredser om, hvad virkeligheden er i virkeligheden. Året indledes med en konference, hvor virkeligheden drøftes af deltagerne. Efterfølgende gennemføres 5 projekter med blandt andet fokus på geo-tagging, det virtuelle rum samt oplæsninger i alternative rum. Endelig forventer Days of Art and Love at realisere Odense Forfatterskole samt at udgive Odense Vejviser. Days of Art and Love har et samlet budget på 500.000 kr. og søger om støtte hos Kunststyrelsen og fonde.

 

Det foreslås, at der meddeles afslag på ansøgningen, da det er prioriteret at støtte andre nytænkende projekter, der i højere grad er synlige og tilgængelige for byens borgere. Days of Art and Love har i en del årrække modtaget støtte fra puljen, men trods dette har det ikke øget synligheden omkring foreningen og dens aktiviteter.

 

Days of Art and Love blev bevilget 75.000 kr. i 2010.

 

y. Eva Holm og Gitte Skovmand

Eva Holm og Gitte Skovmand søger om 85.000 kr. til projektet Yarnbombing. Yarnbombing (strikke-graffiti) er et nyt fænomen, hvor strikning kobles med graffiti kulturen og gøres synlig i det offentlige rum. Projektet indledes med 2 åbne yarnbombing cafearrangementer hos Kulturmaskinen og Kulturhus Vollsmose. Her arbejdes der med, at forberede en stor yarnbombing event, hvor det strikkede materiale bliver synligt i byens rum. Det ansøgte beløb dækker den fulde aktivitet, der er ikke søgt om tilskud fra øvrige.

 

Det foreslås, at der bevilges 85.000 kr. til Eva Holm og Gitte Skovmand til projektet Yarnbombing.

 

Gitte Skovmand blev bevilget 21.900 til Violas Værksted i 2010.

 

z. Center for Kunst og Videnskab

Center for Kunst og Videnskab søger om 133.500 kr. til Art & Science Lounge som en del af havnekulturfestivalen 2011. Projektet præsenterer forskellige eksempler på samarbejder mellem forskere og kunstnere i form af performances, kunstinstallationer og koncert. Formålet er at bidrage til nye oplevelser, hvor viden og kunst kombineres og giver mulighed for at interesserede får indblik i den nyeste forskning og ny og genrebrydende kvalitetskunst. Art & Science har et samlet budget på 177.500 kr. Projektet er støttet via egenfinansiering samt støtte fra Folkeuniversitetet.

 

Det foreslås, at der bevilges 100.000 kr. til Center for Kunst og Videnskab til projektet Art & Science.

 

Center for Kunst og Videnskab blev i samarbejde med Folkeuniversitet bevilget 20.000 kr. i 2010.

 

æ. Den fynske forårsudstilling

Den fynske forårsudstilling søger om 21.000 kr. til at gennemføre Den fynske forårsudstilling i Fyns Udstillingsbygning for Kunst og Design i ugerne 15, 16 og 17 2011. Den fynske forårsudstilling fylder 82 år i 2011 og vil præsentere 10-15 kunstnere. Der udarbejdes et katalog, hvor de enkelte udstillere præsenteres. Udstillingen har et samlet budget på 112.550 kr., der forventes dækket via medlemskontingent, salg af kataloger og værker samt tilskud fra Kunststyrelsen.

 

Det foreslås, at der bevilges 15.000 kr. til at gennemføre Den fynske forårsudstilling 2011.

 

Den fynske forårsudstilling blev bevilget 15.000 kr. i 2010.

 

ø. Gæsteatelier Hollufgård

Gæsteatelier Hollufgård søger i alt 136.500 kr. fordelt på 3 projekter.

1. Gæsteatelier Hollufgård søger om 75.000 kr. til at gennemføre et to ugers internationalt sommersymposium under overskriften aluminium. Gæsteatelier Hollufgård ønsker med symposiet at indbyde til samarbejde i de enkelte værksteder og give deltagerne mulighed for at føre aluminium ind i det nutidige kunstneriske felt. 15 kunstnere skal mødes og arbejde, udvikle, drøfte og opnå frugtbare erfaringer. Gæsteatelier Hollufgård har stor erfaring med at arrangere arbejdssymposier for billedkunstnere fra ind- og udland. Symposiet har et budget på 290.000 kr., der forventes dækket via medfinansiering samt tilskud fra Kunststyrelsen og fonde.

 

2. Gæsteatelier Hollufgård søger om 30.000 kr. til at gennemføre en workshop om lys. Der blev i 2009 gennemført et lyssymposium, som nu følges op af en workshop, hvor deltagerne kan arbejde mere i dybden med lys som kunstnerisk medie. Workshoppen afholdes på Hollufgård med deltagelse af professionelle billedkunstnere og med eksterne oplægsholdere. Der planlægges desuden en workshop, hvor alle interesserede har mulighed for at deltage. Workshoppen har et samlet budget på 70.000 kr., der forventes dækket via medfinansiering samt materialesponsorater.

 

3. Gæsteatelier Hollufgård søger om 31.500 kr. til at gennemføre en udstilling i Fyns Udstillingsbygning for Kunst og Design. Med udstillingen ønsker Gæsteatelier Hollufgård, at udbrede kendskabet til værkstederne og synliggøre de billedkunstnere, der er tilknyttet Gæsteatelier Hollufgård. Der vil desuden være mulighed for, at præsentere de arbejder der er lavet på sommersymposiet og via workshoppen. Udstillingen har et samlet budget på 51.500 kr., der forventes dækket via medfinansiering.

 

Det foreslås, at der bevilges en samlet ramme på 50.000 kr. til aktiviteter i 2011.

 

Gæsteatelier Hollufgård blev bevilget 50.000 kr. i 2010.

 

å. Den Censurerede Udstilling DCK#2011

Den Censurerede Udstilling DCK#2011 søger om 133.500 kr. til at gennemføre udstillingen DCK#2011 i Fyns Udstillingsbygning for Kunst og Design. Udstillingen vil være den sjette i rækken af censurerede udstillinger i Odense, og giver interesserede mulighed for en unik udstilling for samtidskunst i Odense. Udstillingen har en såvel national som international profil og modtager hvert år mere end 100 tilmeldinger fra kunstnere. I udvælgelsen lægges der vægt på at finde nye kunstneriske talenter med et højt fagligt niveau. Det samlede budget er på 534.500 kr., der forventes dækket via tilskud fra Kunststyrelsen, deltagerbetaling samt tilskud fra fonde.

 

Det foreslås, at der bevilges en ramme på 100.000 kr. til gennemførelse af udstillingen, samt at det drøftes nærmere med DCK, hvordan rammen udmøntes bedst muligt.

 

DCK#2010 blev bevilget 90.000 kr. i 2010, udstilling blev imidlertid ikke gennemført.

 

aa. Odense Aftenskole

Odense Aftenskole søger om 330.000 kr. til, at gennemføre en skulpturudstilling med titlen ”Himmel & Hav” i perioden 15/5 til 30/6 2011. ”Himmel & Hav” er en skulpturudstilling, der geografisk koncentrerer sig om Stige Ø og er skabt af og i naturen. De ti kunstnere skal bruge naturlige og genbrugelige materialer til udstillingen, der vil blive ledsaget af et landkort med markeringer om de opstillede kunstværker. I kobling til udstillingen arrangeres forskellige events som eksempelvis astronomisk guidning, lysshow, musik med skrald og folkepicnic. Der arrangeres desuden udstillinger på Fyns Kunstmuseum, Musikbiblioteket og hos enkelte restauranter i byen. Det samlede budget er på 410.000 kr., der forventes dækket via tilskud fra folkeoplysningsområdet.

 

Det foreslås, at der bevilges 175.000 kr. til Odense Aftenskole.

 

Odense Aftenskole blev bevilget 130.000 kr. til udstillingen Fugl i 2010.

 

ØVRIGE

Inden for området øvrige, der omfatter en bred skare af kulturelle aktiviteter, er prioriteret både nye talenter og kendte, professionelle aktører. Hos kulturaktører i begge ender af skalaen er nyskabende initiativer og nye, kreative alliancer søgt prioriteret. Denne prioritering understøtter en fortsat udvikling af det lokale kulturliv samt synlighed i det nationale og internationale kulturelle landskab.

 

ab. Ørentvist

Ørentvist søger om 149.000 kr. til Phonofestival 2011, som afholdes for 6. gang. Phonofestival er en urban multimediefestival med særligt fokus på elektronisk lyd- og installationskunst i et internationalt perspektiv. Festivalen har såvel national som international bevågenhed. Planen er, at festivalen skal afvikles i Odense Offentlige Slagtehus. I ugerne op til festivalen er det planen, at gøre opmærksom på festivalen ved at lade kunstnere lave kunst i byens rum. Det samlede budget er på 419.000 kr., som finansieres via fondsstøtte, barsalg samt billetindtægter.

 

Det foreslås, at der bevilges et tilskud på 115.000 kr. til Phonofestivalen.

 

Phonofestivalen blev bevilget 95.000 kr. i 2010.

 

ac. Young Docs

Formidlingscentret på Brandts, Odense Filmværksted og FilmFyn søger 100.000 kr. til projektet Young Docs. Projektet sætter fokus på unge og produktion af dokumentarfilm. Projektet skal opfordre unge mellem 16-19 til at se og skabe dokumentarfilm med udgangspunkt i deres egen virkelighed. Efterfølgende vises filmene ved et offentligt arrangement. Det samlede budget er på 705.100 kr. og finansieres ved støtte fra samarbejdspartner og egenfinansiering.

 

Det foreslås, at der bevilges 75.000 kr. til projektet.

 

Der forelå i 2010 ingen ansøgning fra Formidlingscentret, Odense Filmværksted og FilmFyn.

 

ad. Cirkus Flik Flak

Cirkus Flik Flak søger samlet om 60.000 kr. til 2 projekter.

1. Cirkus Flik Flak ved Tommy Hardam søger om 30.000 kr. til cirkus, gøgl og sjov.

Cirkus Flik Flak ønsker at lave et cirkusarrangement i vinterferien for børn og unge med interesse for cirkus. Der vil i løbet af ugen, være cirkus og trylleaktiviteter for de deltagende børn. I løbet af ugen vil der være tre professionelle artistoptrædener, der skal være med til at give børnene inspiration til deres optræden.

2. Cirkus Flik Flak ved Tommy Hardam søger om 30.000 kr. til Cirkusfestival i 2011. Det er tanken, at festivalen skal løbe fra torsdag til søndag sidst i august. Der vil deltage 14-15 forskellige børnecirkus fra Danmark, hvilket i alt betyder 300-450 deltagende børn. Formålet med arrangementet er, at give børnene mulighed for at vise deres forestillinger for andre børn og få inspiration. Det samlede budget er på 178.500 kr., som finansieres ved deltagerbetaling, billetsalg samt barsalg.

 

Det foreslås, at der meddeles afslag på ansøgningen, da der er prioriteret andre aktiviteter, der i højere grad opfylder formålet for puljen ”Støtte til kulturen”.

 

Cirkus Flik Flak blev i 2010 bevilget 30.000 kr.

 

ae.Tidens Samling

Tidens Samling søger om 24.200 kr. til projektet ”Generationer på tværs”. ”Generationer på tværs” er for børn mellem 4-12 år, som i vinterferien, påskeferien og efterårsferien, kan komme på Tidens Samling og lege som i gamle dage. Der vil blandt andet være mulighed for at lytte til eventyr, lege sanglege, og gå på skattejagt. Det samlede budget er på 24.200 kr.

 

Det foreslås, at der meddeles afslag på ansøgningen, idet projektet må betragtes som værende en del af Tidens Samlings løbende aktiviteter.

 

Tidens Samling blev i 2010 bevilget 20.000 kr.

 

af. Henrik Christensen

Tryllekunstner Henrik Christensen søger om 75.000 kr. til Odense Magic og Comedy Festival 2011. I 2011 fokuseres der på stand-up-comedy og stand-up magic. Hvis festivalen videreføres, kan der det kommende år fokuseres på nye former for komisk optrædende og nye former for trykkeoptræden. Det er tanken, at der skal spilles på byens cafeer, Magasinet, Grand Hotel og Kulturmaskinen. Det samlede budget er på 160.000 kr. og finansieres ved salg af forestillinger samt sponsorindtægt.

 

Det foreslås, at der meddeles afslag på ansøgningen, idet ansøgningen ikke indeholder tilstrækkelig kulturel substans i henhold til formålet med puljen ”Støtte til kulturen”.

 

Der blev meddelt afslag på ansøgningen fra Henrik Christensen i 2010.

 

ag. Det mindste Cirkus

Det mindste Cirkus ved Arne Bjørk søger om 84.000 kr. til opførelse af 24 forestillinger af Klovnen Jody sommeren over. Forestillingerne skal være i Møntergården. Det er 8. år forestillingerne afvikles. Det samlede budget er på 84.000 kr.

 

Det foreslås, at der meddeles afslag på ansøgningen, idet det er prioriteret at støtte andre aktiviteter, der i højere grad understøtter formålet med puljen ”Støtte til kulturen”.

 

Der forelå ingen ansøgning fra Det mindste cirkus i 2010.

 

ah. Odense Centralbibliotek

Odense Centralbibliotek søger om 100.000 kr. til Harry Potter Festival 2011. Festivalen er den 11. i rækken. Festivalen består af et marked der aktiverer publikum i byrummet. På markedet, som har base på Flakhaven, har interesserede mulighed for at opleve personerne fra Harry Potter bøgerne, herunder også prøve kræfter i et skriveværksted. Herudover vil det være muligt igen i 2011 at køre med damplokomotiv af sted mod ”Hogwarths”. Harry Potter festivalen arrangeres i samarbejde med andre kulturinstitutioner i byen. Det samlede budget er på 340.000 kr. og finansieres ved entreindtægter.

 

Det er foreslås, at der bevilges 100.000 kr. til afvikling af festivalen.

 

Odense Centralbibliotek blev bevilget 100.000 kr. i 2010.

 

 

Økonomi

Der er i budget 2011 afsat en ramme på 2.379.611 kr. (nettobevilling) til ”Støtte til kulturen”.

I By- og Kulturudvalgets møde den 8/4 2008 vedtog udvalget at reservere 300.000 kr. til administrativ fordeling i løbet af året, samt afsætte 1.200.000 kr. (2009-niveau) til særlige udvalgte kulturaktiviteter samt særlige indsatser, hvor Odense Kommune selv har en central kulturproducerende og – udviklende rolle således:

 

 

H. C. Andersen Festspillene

150.000 kr.

Odense Musical Teater

150.000 kr.

Åbningen af Årets Pressefoto

75.000 kr.

Mimeteatret

300.000 kr.

Havnekulturfestival

175.000 kr.

Kulturnat

100.000 kr.

Dansens Dag

50.000 kr.

Børnekulturdag

50.000 kr.

Sommeraktiviteter i Odense

150.000 kr.

I alt

1.200.000 kr.

Idet arrangørerne bag åbningen af Årets Pressefoto valgte at placere åbningen i København, er det afsatte budget til Åbningen af Årets Pressefoto i 2010 tilbageført til puljen ”Støtte til kulturen”, og det foreslås, at tilskuddet til Dansens Dag i 2011 reduceres med 20.000 kr. og at tilskuddet til Børnekulturdag tilbageføres til puljen.

Endvidere foreslås det, at der afsættes et fast tilskud på 250.000 kr. over en 3 årig periode til henholdsvis Dukketeatret Svanen og Danseteatret Ingrid Kristensen.

Der er herefter afsat 1.592.984 kr. (2011-niveau) til særlige udvalgte kulturaktiviteter samt særlige indsatser, hvor Odense Kommune selv har en central kulturproducerende og – udviklende rolle således:

H. C. Andersen Festspillene

157.915 kr.

Odense Musical Teater

157.915 kr.

Mimeteatret

306.930 kr.

Havnekulturfestival

175.000 kr.

Kulturnat

105.074 kr.

Dansens Dag

32.537 kr.

Sommeraktiviteter i Odense

157.613 kr.

Dukketeatret Svanen

250.000 kr.

Danseteatret Ingrid Kristensen

250.000 kr.

I alt

1.592.984 kr.

Puljen ”Støtte til kulturen” udgør herefter 2.052.148 kr., hvoraf der er reserveret 300.000 kr. til administrative afgørelser i løbet af 2011. De indstillede tilskud og underskudsgarantier vil belaste puljen med 1.698.800 kr. og der resterer herefter 53.348 kr. der foreslås overført til den administrative bevilling i 2011.

Bilag

Ingen bilag.

 



E: Orientering

20. Procedure for nedrivning af ejendomme

Åbent - 2010/138468

 

Orientering

Med udgangspunkt i den forestående nedrivning af Eliné-bygningen, Vestergade 52, har udvalget bedt om en orientering omkring Kommuneatlas samt den administrative praksis, der ligger til grund, når der udstedes nedrivningstilladelse.

 

Odense Kommune gennemførte i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen i årene 1995-97 en kortlægning og registrering af bevaringsværdige miljøer og bygninger i Odense Kommune.

Dette arbejde resulterede blandt andet i udgivelsen af Odense Kommuneatlas bind I og II. Bind I omhandler bevaringsværdige sammenhænge, mens bind II omhandler bevaringsværdige bygninger.

 

Derudover er alle registreringerne lagt ind i den landsdækkende database FBB (Fredede og Bevaringsværdige Bygninger) med oplysninger om ejendommen og registreringen.

 

Til registreringen blev anvendt metoden SAVE (Survey of Architectural Values in the Environment), der er udviklet af Skov- og Naturstyrelsen. For bygningernes vedkommende er der tale om en oversigtlig registrering, dvs. at den enkelte bygning alene er vurderet ud fra en kort udvendig besigtigelse. Fastlæggelsen af en bygnings bevaringsværdi baserer sig på en række forhold, der vurderes hver for sig:

 

-          Den arkitektoniske værdi

-          Den kulturhistoriske værdi

-          Den miljømæssige

-          Originaliteten

-          Tilstanden

 

I Kommuneatlasset er bygningerne for overskuelighedens skyld inddelt i: Høj bevaringsværdi (kategori 1-3), middel bevaringsværdi (kategori 4-6) og lav bevaringsværdi (kategori 7-9). Derudover er de fredede bygninger også markeret med deres egen farve.

 

 

I Odense Kommune blev alle de godt 17.000 bygninger, der er opført før 1940 registreret og fordelte sig således i de enkelte kategorier:

 

1

56

2

51

3

801

4

2.500

5

7.289

6

3.242

7

1.364

8

127

9

15

 

 

Hensigten med registreringerne og Kommuneatlas var først og fremmest at give borgere, planlæggere og politikere et overblik over, og dermed mulighed for at vurdere, hvilke arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der bør værnes om. Der er alene tale om en registrering og kortlægning af bevaringsværdierne.

 

Kommuneatlas bruges som et arbejdsredskab og guideline i de daglige sager, men der er ikke lovhjemmel i atlasset. Det er først gennem optagelse i Kommuneplanen, der opnås retsvirkning.

 

I forrige Kommuneplan besluttede byrådet at optage alle bygninger med værdien 1-4, som bevaringsværdige. Det betyder, at de ikke må nedrives, før der er taget positiv stilling til dette.

For bygninger indenfor disse værdier er det muligt at søge om støtte til istandsættelse i henhold til Byfornyelsesloven.

Det afgørende for om en bygning i retlig forstand er bevaringsværdig er således, om den er optaget i Kommuneplanen eller omfattet af et forbud mod nedrivning i en lokalplan eller byplanvedtægt. Hvis en bygning kun er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig og ikke er omfattet af et forbud mod nedrivning i en lokalplan eller en byplanvedtægt, er den relativt dårligt beskyttet, idet et nedrivningsforbud vil kræve efterfølgende udarbejdelse af en lokalplan. Derudover er der mulighed for i en lokalplan at indføre bevarende bestemmelser, der sikrer, at de særlige træk, der gør bygningerne bevaringsværdige, fastholdes. Dette er vigtigt, da bevaringsværdierne ellers kan forsvinde.

 

Byplan og Byggesag har en aftale om et tæt samarbejde om facade- og skiltesager indenfor lokalplan 0-548. Samarbejdet er etableret for at sikre den arkitektoniske vinkel på de væsentlige og centrale ejendomme i byen.

Der er ligeledes etableret et samarbejde mellem Byplan og Byggesag i forhold til bevaringsværdige ejendomme og spørgsmål vedrørende om- og tilbygninger.


Søges der om nedrivning af bevaringsværdige ejendomme vurderes dette i forhold til tilstand, beliggenhed, væsentlighed mv.

 

Forud for vurderingen af, om en bevaringsværdig bygning kan tillades nedrevet, skal der annonceres om anmeldelse af nedrivning, og forskellige interessegrupper skal høres i 4 – 6 uger. Når høringen er overstået, tager forvaltningen stilling til, om ejendommen kan nedrives, eller om der skal nedlægges et § 14 forbud med henblik på udarbejdelse af en lokalplan.

 

Det skal understreges, at denne procedure kun gælder for de bevaringsværdige bygninger, der alene er optaget i Kommuneplanen. Nedrivning af bygninger, hvor der i en lokalplan er fastsat forbud mod nedrivning, vil forudsætte udarbejdelse af en ny lokalplan.

 

Eliné-bygningen:

Der er konkret spurgt til den såkaldte Eliné-bygning, Vestergade 52.

 

Denne bygning blev ved SAVE-registreringen tildelt bevaringsværdien 5 og er derfor ikke optaget i Kommuneplanen som bevaringsværdig. Den er heller ikke omfattet af et nedrivningsforbud i en lokalplan eller byplanvedtægt. Derfor er der givet tilladelse til nedrivning.

 

Byrådet kan i henhold til planlovens § 14 nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan. Forbuddet kan højst nedlægges for 1 år, hvilket indebærer, at en lokalplan skal være vedtaget inden da. Men det kræver, at det sagligt begrundes, hvorfor bygningen vurderes som værende bevaringsværdig og omfattet af et forbud mod nedrivning.

Sagen startede tilbage i 2008, først med en forespørgsel om tilbygning. Denne blev opgivet og ændret til en sag om nedrivning og nyopførelse.

Når bygninger er omfattet af lokalplan 0-548 (Skilte og facader) gældende i bymidten, er der tæt dialog mellem Byggesag og Byplan.
I denne sag har Byplan vurderet, at bygningen ikke var umistelig i gadebilledet, hvorfor Byplan ikke ønskede at sikre ejendommens facader ved at nedlægge et § 14 forbud. Byplan valgte i stedet at gå i forhandling med bygherren. Først med udgangspunkt i at bevare facaden og modernisere bag denne. Bygherre argumenterede mod dette, begrundet i problemer med etagehøjder samt konstruktive forhold i facaden.

Byplan gik i dialog med bygherren om udseendet på en ny bygning. Der blev lagt vægt på, at den nye facade skulle optage rytmer og linjer i områdets bygninger for at harmonere i gadebilledet.

Der er holdt en nabohøring af ejerne af Vestergade 49, 50, 51,53, 54 - Mageløs 7 og Smedestræde 3 og 5. Bemærkningerne fra ejerne gik primært på spørgsmål om sikring af deres egen ejendomme i forbindelse ved nedrivning af nr. 52, en enkelt havde også bemærkning til den fremtidige facade, men der var ikke bemærkninger mod nedrivning af bygningen i øvrigt.

Den 7/4 2009 anmeldes nedrivningen af ejendommen og den 15/4 2009 godkendes nedrivning.
Godkendelse var gældende 1 år jf. Bygningsreglementet og Byggeloven, men bortfaldt fordi nedrivning ikke var begyndt den 15/4 2010.

Den 23/6 2010 modtog Plan og Byg en ny anmeldelse af nedrivning. Denne godkendes den 30/6 2010. Samme dag modtog Plan og Byg projektet for den nye bygning. Dette er i overensstemmelse med de tegninger, der blev principielt godkendt i 2009.

Byggetilladelsen blev givet den 14/7 2010.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

21. Vand- og Naturplaner, Offentlig høring

Åbent - 2010/141303

 

Orientering

Den 4/10 2010 blev forslag til de statslige vand- og naturplaner offentliggjort og sendt i høring. Høringen er offentlig og høringsperioden varer i 6 måneder frem til den 6/4 2011. Ifølge By- og Landskabsstyrelsen er der på baggrund af den tekniske forhøring, som fandt sted fra januar til marts 2010 sket en tilpasning af planerne. I forhold til det udkast til vandplan, som i januar blev sendt i teknisk forhøring, er væsentlige dele nu taget ud. Mest markant er 10.000 tons kvælstof svarende til lidt over halvdelen af kravet til reduktion i kvælstofudvaskning taget ud af vandplanerne. Et udvalg skal nu undersøge, hvordan reduktionen konkret kan opnås og udarbejde et forslag til en tidsplan for det. Dernæst har Regeringen besluttet, at der skal nedsættes en række arbejdsgrupper, der skal kvalificere indsatsen på en række områder yderligere.

 

Arbejdsgrupper nedsat

 

Relevant for Odense Kommune er navnlig arbejdsgrupperne om spildevandsindsatsen, vandløbsindsatsen og naturindsatsen. KL varetager kommunernes interesser i arbejdsgrupperne, som skal rapportere resultaterne senest den 31/1 2011. Afrapporteringen vil derefter indgå på lige fod med indkomne høringssvar i den endelige justering og tilpasning af vand- og naturplanerne. Resultaterne af arbejdsgruppernes arbejde vil have stor betydning for, hvordan kommunerne kan gennemføre vand- og naturplanens indsatser. På vandløbsområdet vil indsatsbehovet blive justeret og der vil blive udarbejdet metoder, der grundigt kan beskrive indsatsens konsekvenser for den enkelte landmand. Dernæst vil der blive udarbejdet forslag til administrations- og finansieringsmodeller for vandløbsindsatsen. På spildevandsområdet er der store forskelle blandt kommunerne. I Odense Kommune er det navnlig regnbetingede udløb, der udgør en meget stor praktisk og økonomisk indsats. Arbejdsgruppen for spildevand skal kvalificere omkostningerne til virkemidler, og der skal tages hensyn til kommuner med særlige udfordringer i den tidsplan for gennemførelsen, der skal foreslås.

På naturområdet er der nedsat arbejdsgrupper, som udarbejder kriterier og kortgrundlag for tildeling af midler afsat i Grøn Vækst i perioden 2011 – 2015 til naturpleje og naturgenopretning i Natura 2000. Tilskuddene målrettes det indsatsbehov, der fremgår af Natura 2000-planerne.

 

Milepæle

 

Efter høringen udarbejder By- og Landskabsstyrelsen de endelige vand- og naturplaner. Kommunerne skal derefter udarbejde forslag til kommunale handleplaner for, hvordan målene i vand- og naturplanerne skal nås. Forslag til kommunale handleplaner skal foreligge senest 6 måneder efter, at de endelige vand- og naturplaner er offentliggjort. Herefter skal handleplanforslagene i offentlig høring i mindst 8 uger og være endeligt vedtaget senest 1 år efter, at vand- og naturplanerne er vedtaget.

 

Vand- og Naturråd og samarbejde med kommunerne

 

I 2007 nedsatte statens Miljøcenter Odense et Vand- og Naturråd for det fynske område. Rådet består af repræsentanter for en lang række interessenter i forhold til vand- og naturplanerne, hvor kommunerne anses for at være en særlig vigtig aktør. For Odense Kommune er Thomas Funding og Knud Søndergaard, Landbrug og Grundvand medlemmer af rådet. Indtil planforslagenes offentliggørelse har der været en meget begrænset mødeaktivitet i Vand- og Naturrådet. Men i anledning af igangsættelsen af den offentlige høring inviterede Miljøcenter Odense til orienteringsmøde i Vand- og Naturrådet den 15/10 2010. Der planlægges afholdt endnu et møde i Vand- og Naturrådet senere i høringsperioden. Derudover lægger By- og Landskabsstyrelsen op til en række tekniske kommunemøder, idet styrelsen erkender, at kommunerne spiller en særlig rolle i implementeringen af indsatsprogrammet i vand- og naturplanerne.    

 

Høringsarbejdet i Odense kommune

 

Den tekniske gennemgang af planforslagene fortsætter i By- og Kulturforvaltningen i høringsperioden især på spildevands-, vandløbs- og naturområdet. Udover tekniske bemærkninger opfordrer By- og Landskabsstyrelsen kommunerne til at give høringssvar af mere generel karakter. Det kan f.eks. være om virkemidler – herunder at foreslå nye virkemidler og gøre opmærksom på synergimuligheder og økonomiske konsekvenser.

 

By- og Kulturforvaltningen vil i høringsperioden søge at få beskrevet, hvilke vilkår Odense Kommune får til at opfylde vand- og naturplanernes mål. Allerede nu kan vi forudse nogle dilemmaer, som opfyldelsen af planerne vil give. F.eks. vil det være praktisk umuligt at nå at bygge bassiner eller gennemføre andre tiltag inden 2015, til reduktion af alle de ca. 60 regnbetingede udløb, der er udpeget, som vandplanen ser ud nu. På vandløbsområdet forudser By- og Landskabsstyrelsen, at det for kommunerne er en besparelse at gennemføre ændret eller reduceret vandløbsvedligeholdelse, men det forudsætter en dyr proces for kommunen med revision af vandløbsregulativerne, og derudover må der forventes et betydeligt antal borgerhenvendelser som følge af ændringen.

 

By- og Kulturforvaltningens forslag til høringssvar vil blive forelagt til politisk behandling i marts 2011.

 

 

Bilag

Ingen bilag.

 

23. Status for sløjfning af overflødige brønde og boringer i kommunen

Åbent - 2010/144025

 

Orientering

Med vedtagelsen af Vandforsyningsplanen 2006-2018 besluttede byrådet, at overflødige brønde/boringer skal sløjfes. Sløjfningen skal sikre, at der ikke sker forurening af grundvandet via de ubenyttede brønde og boringer. Desuden kan en usløjfet brønd udgøre en fare for både mennesker og dyr, da brøndene sjældent vedligeholdes og dermed udgør en risiko for ulykker, fx børn eller dyr, som falder i brønden.

 

Sløjfning af overflødige brønde/boringer er en videreført praksis fra Fyns Amt, hvor sløjfning fremgik som en retningslinie i Regionplanen. Sløjfningen af overflødige brønde/boringer er også i overensstemmelse med opfordringen fra blandt andet DANVA (Dansk Vand og Spildevandsforening), FVD (Foreningen af Vandværker i Danmark) og VandCenter Syd.

 

Grundlaget for By- og Kulturforvaltningens administration af sagerne er Vandforsyningsplanen 2006-2018, hvoraf det fremgår: ”Når en ejendom tilsluttes vandværksvand, giver Odense Kommune påbud om at sløjfe den eksisterende brønd eller boring efter gældende regler. Hvis grundejeren søger om fortsat at anvende brønden eller boringen til erhvervsmæssige formål, som ikke kræver rent drikkevand, kan Odense Kommune give tilladelse til en supplerende vandforsyning efter en konkret vurdering af hver enkelt sag.”

 

By- og Kulturforvaltningens ret til at kræve brønden/boringen sløjfet er Vandforsyningslovens § 36, hvoraf fremgår, at kommunalbestyrelsen kan påbyde, at brønden tilkastes eller boringen lukkes, når

·        en vandforsyningsbrønd eller -boring bliver overflødig, fordi en tilladelse til indvinding er bortfaldet eller

·        ejendommen, foruden brønden/boringen, samtidigt har en anden vandforsyning, som i det væsentlige kan erstatte forsyningen fra brønden eller boringen.

 

Sløjfningen skal udføres efter reglerne i boringsbekendtgørelsen, blandt andet skal den foretages af fagmænd, der har gennemgået en særlig uddannelse. Alt afhængig af brøndens dybde og placering kan prisen for sløjfningen normalt udgøre 5.000 -15.000 kr. inkl. moms. Denne udgift skal ejeren selv betale. Sløjfningen indebærer, at rør og pumpe fjernes, og boringen/brønden fyldes med sand og forsegles med bentonit (som er vandtæt).

 

Når By- og Kulturforvaltningen får kendskab til, at en ejendom er blevet tilsluttet vandværk eller der på anden vis ”opdages” en overflødig brønd (fx ved et tilsyn), giver forvaltningen ejeren påbud om at sløjfe brønden/boringen. Påbudet varsles, så ejeren har mulighed for at komme med bemærkninger, inden påbudet meddeles endeligt. I påbudet er der en frist for, hvornår sløjfningen skal være udført.

 

Hvis forvaltningen ikke har modtaget dokumentation for, at brønden/boringen er sløjfet til den fastsatte frist, indskærper forvaltningen påbudet med en ny frist. Hvis brønden/boringen stadig ikke bliver sløjfet, anmoder By- og Kulturforvaltningen Fyns Politi om at iværksætte en efterforskning med henblik på eventuel tiltalerejsning mod ejeren af brønden/boringen. Forvaltningen indstiller, at ejeren idømmes bødestraf for ikke at have efterkommet påbudet. Desuden indstiller forvaltningen, at der idømmes ugentlige fortløbende bøder, indtil forholdet er lovliggjort. Politisagen afsluttes som regel med, at ejeren sløjfer brønden/boringen, inden der falder dom i sagen.

 

Da mange ejere vælger at lade ejendommen tilslutte vandværket, når kvaliteten af vandet fra brønden/boringen ikke er tilfredsstillende, og da der opdages en del usløjfede brønde/boringer i forbindelse med gravearbejde, hushandler og landbrugstilsyn, giver By- og Kulturforvaltningen mange påbud og indskærpelser vedr. sløjfning af brønde/boringer om året. I 2010 er der pt. meddelt 55 påbud og 42 indskærpelser.

 

Forvaltningen har i 2010 anmodet Fyns Politi om at iværksætte en efterforskning ved 10 sløjfningssager i kommunen. Det må forventes, at antallet af sager som videregives til Fyns Politi udgør 12-15 inden årsskiftet.

 

Påbudene om sløjfning giver anledning til mange henvendelser fra ejere, som ønsker at beholde brønden/boringen i den (ofte meget dårlige) stand, som den har.

 

Årsagen dertil er typisk:

·        Ønske om at beholde brønden/boringen til ikke erhvervsmæssige formål som fx havevanding, bilvask, opfyldning af havebassin, vanding af hobbydyrehold.

·        Økonomi

·        Forventning om at ejendommens værdi/muligheder forbedres ved at have en brønd i reserve

·        Skepsis over for begrundelsen for sløjfningen – brønden/boringen har været anvendt i mange år og vil selvfølgelig blive vedligeholdt

·        Kendskab til andre usløjfede brønde

·        Anden praksis i andre kommuner

·        Påberåber sig vandindvindingsretten

 

I henhold til vandforsyningsplanens retningslinie fastholder By- og Kulturforvaltningen kravet om sløjfning på trods af ovenstående argumenter. Vandindvindingsretten bortfalder, når ejendommen tilsluttes vandværket.

 

Hvis By- og Kulturforvaltningen efter en konkret vurdering tillader fortsat vandindvinding fra brønden/boringen til erhvervsmæssige formål, kræves samtidigt at anlægget er vedligeholdt i overensstemmelse med reglerne for indretning af brønde/boringer, så risikoen for forurening af grundvandet minimeres. Det kræver typisk, at anlægget (brønd/boring) skal udbedres, fx tætning af brøndvæggen og ved rørgennemføringer, udskiftning af dækslet samt etablering af tæt belægning omkring brønden. Desuden stilles der krav om, i henhold til bestemmelserne i vandforsyningsloven, at der opsættes vandmåler og at forbruget indberettes årligt. Ejeren har altså også en ofte væsentlig udgift, hvis brønden/boringen bevares til erhvervsmæssige formål.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

25. Notat af 22. november 2010, om stibro over Assensvej.  

Åbent - 2010/155968

 

Orientering

 

Bilag

Ingen bilag.

 

26. Tilladelse til detailhandel i Forsker- og Videnpark.  

Åbent - 2010/155968

 

Orientering

 

Bilag

Ingen bilag.

 

28. Mundtlig orientering om to § 14 forbud.  

Åbent - 2010/155968

 

Orientering

 

Bilag

Ingen bilag.