Ældre- og Handicapudvalget - Referat 4. december 2007
B: Sager til afgørelse i udvalget
Åbent møde
1. Forslag til udmøntning af rammebevilling på 10.000.000 kr. i budget 2008
Åbent - 00.01Ø02 - 2007/62242
SAGSRESUMÉ
Ved byrådets vedtagelse af budget 2008 blev der afsat en ramme til Ældre- og Handicapudvalget til forbedring af forholdene for de ældre borgere i kommunen og for at sikre bedre arbejdsvilkår for medarbejderne i ældreplejen.
Ældre- og Handicapforvaltningen fremlægger forslag til udmøntning af rammen.
INDSTILLING
Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget, at den afsatte ramme på 10.000.000 kr. udmøntes med 8.000.000 kr. til plejeboligområdet, 1.000.000 kr. til inkontinensområdet og stomiområdet og 1.000.000 kr. til kvalitetsudvikling i budget 2008.
BESLUTNING
Der udarbejdes forslag, hvor der tages hensyn til plejecentrenes forskellige fysiske rammer.
Drøftes igen 18/12 2007.
SAGSFREMSTILLING
I forbindelse med vedtagelsen af budget 2008 blev der til Ældre- og Handicapudvalget tilført en rammebevilling på 10 mio. kr. til forbedring af forholdene for de ældre borgere i kommunen og for at sikre bedre arbejdsvilkår for medarbejderne i ældreplejen.
Ældre- og Handicapforvaltningen foreslår følgende udmøntning:
Plejeboligområdet -aftenI budgetforliget blev lagt vægt på, at der skulle afsættes ekstra tid til omsorg og nærvær for den enkelte ældre, med særligt fokus på behovene omkring aften/nat og weekend.
Det foreslås, at der afsættes 8.000.000 kr. til øget hjælp om aftenen i plejeboligerne.
De 8.000.000 kr. foreslås fordelt ligeligt pr. plejeboligplads til såvel kommunale som selvejende pladser.
I 2008 er der 1354 gns. helårspladser, så det svarer til 5.908 kr. pr. plads pr. år. For et plejecenter med 40 pladser svarer det til 236.336 kr. om året.
Inkontinens- og stomiområdetDer har i de senere år været markant stigende udgifter til inkontinens- og stomiområdet, hvilket skyldes stigende priser og øget efterspørgsel. Det har resulteret i, at der i budgettet mangler 2.500.000 kr. på området. På den baggrund foreslås det, at der afsættes 1.000.000 kr. til inkontinens- og stomiområdet som delvis kompensation for det manglende budgetbeløb.
Til finansiering af det resterende budgetbehov på 1.500.000 kr., arbejdes der p.t. på at finde løsninger, der kan medvirke til enten at nedbringe forbruget på området eller alternativt finde anden finansiering indenfor budgettet.
En af de løsninger, der overvejes, er at decentralisere budgettet og dermed skabe sammenhæng mellem, hvem der forbruger/bevilger ydelsen, og hvem der har budgetansvaret. Den forventede effekt heraf er et reduceret forbrug på området.
Endvidere forventes det, at en ny aftale på inkontinensområdet i løbet af 2008 vil betyde en positiv økonomisk effekt.
Det er usikkert, hvad det samlede økonomiske resultat af ovennævnte vil blive i 2008. Det forudsættes derfor, at det kan blive nødvendigt, at en del af rammen på 1.500.000 til særlige indsatser på sygeplejeområdet anvendes til inkontinens- og stomiområdet.
Strategisk udviklingspulje i Ældre- og HandicapforvaltningenDet foreslås, at der afsættes en pulje på 1.000.000 kr. Puljen skal anvendes til at styrke arbejdet med kvalitetsforbedringer i Ældre- og Handicapforvaltningen.
Der vil blive udarbejdet et kommissorium, der forelægges Ældre- og Handicapudvalget. Efterfølgende udarbejdes der konkrete projektforslag indenfor både Handicap- og Psykiatriområdet og Odense Kommunale Ældrepleje.
Udmøntning fra den strategiske udviklingspulje sker efter beslutning fra Ældre- og Handicapudvalget.
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.
Administrative konsekvenser
Sagen har ingen administrative konsekvenser.
Fortroligt møde
2. Klagesag fra Klagerådet for hjemmehjælpsområdet i Odense Kommune, A.
Fortroligt - 16.08.20G01 - 2007/01097
Fortroligt møde
3. Klagesag fra klagerådet for hjemmehjælpsområdet i Odense Kommune, B.
Fortroligt - 16.08.20G01 - 2007/01097
Fortroligt møde
4. Klagesag fra klagerådet for hjemmehjælpsområdet i Odense Kommune, C.
Fortroligt - 16.08.20G01 - 2007/01097
Fortroligt møde
5. Klagesag fra klagerådet for hjemmehjælpsområdet i Odense Kommune, D.
Fortroligt - 16.08.20G01 - 2007/01097
Fortroligt møde
6. Klagesag fra klagerådet for hjemmehjælpsområdet i Odense Kommune, E.
Fortroligt - 16.08.20G01 - 2007/01097
E: Orientering
Åbent møde
7. Orientering om anvendelse af omsorgstimer i hjemmeplejen
Åbent - 00.01Ø02 - 2006/03491
Der fremsendes hermed orientering til Ældre- og Handicapudvalget om anvendelse af de afsatte midler til "Flere hænder og mere omsorg i hjemmeplejen".
Udmøntning er effektueret med virkning fra 1/6 2007, svarende til ca. 4.000.000 kr.
De 4.000.000 kr. er omregnet i timer ca. 13.000 timer i alt og pr. måned 1.900 timer. Der er i perioden juni til oktober forbrugt i alt 2.700 timer. De daglige ledere har haft svært ved at bruge timerne i ferieperioden, ligesom der har været usikkerhed om, hvad timerne kunne bruges til. Der er i oktober sket stor fremgang i planlægningen i grupperne, og der er planlagt omsorgstimer i november og december med i alt 5.900 timer - svarende til 3 måneders forbrug. Det forventes, at det samlede forbrug af omsorgstimer i 2007 vil være 8.600 timer.
Nedenfor oplistes en række konkrete eksempler på, hvad omsorgstimerne har været brugt til, og hvad de planlægges brugt til.
PapirgårdenGruppen har haft ca. 17 borgere med på blomsterfestival - nogle borgere var selv gående og andre, som var dårligt gående, havde gruppen lånt kørestole til på et nærliggende plejecenter. Der var efterfølgende kaffe i Eventyrhaven.
Gruppen har været på tur med Åfarten - igen en del gående og ellers havde de lånt kørestole. De sejlede ud til Fruens Bøge, hvor de fik medbragt kaffe og kage, som gruppen havde bagt.
Gruppen har arrangeret bytur med borgere, der ikke har været på shopping i mange år. De har hjulpet borgerne med at købe tøj, de har set gågaden, Rådhuset m.m.
Gruppen har arrangeret valgdag. Arrangementet var for borgere, der vil "genopleve" en valgdag - dvs. hvor de kommer til afstemningsstedet (Rådhuset) og stemmer - ligesom de kunne "i gamle dage", da de var selvhjulpne. Nogle borgere har i mange år stemt i eget hjem eller har måske slet ikke stemt. Gruppen har fået partierne til at være behjælpelige med transport. Der var efterfølgende være kaffebord i Papirgården.
ÅsumgruppenGruppen planlægger at hjælpe borgere med juleindkøb hjælpe borgere med at få pyntet deres hjem op til jul.
RidehushavenGruppen har hjulpet borgere uden pårørende i.f.m. lægebesøg og tandlægebesøg. Bl.a. har de støttet en alkoholiker i at komme til læge og efterfølgende ved akut indlæggelse på sygehus, har de fulgt ham op på afdelingen og blevet hos ham til han faldt til ro og var tryg i omgivelserne. Personalet har også hjulpet lettere hukommelsessvækkede i forbindelse med tandlægebesøg - været med ved konsultationen og hørt, hvad der er blevet sagt og aftalt.
KalørgruppenGruppen har arrangeret udflugt til Egeskov marked for 2 meget dårlige borgere - den ene iltbruger og den anden spastiker. Der var 2 medarbejdere med i 12 timer hver. Det var en stor oplevelse for 2 borgere, der ikke har været udenfor en dør i flere år. Den ene borger har efterfølgende fået mod på at komme ud og er blevet hjulpet med at komme ud og købe ind.
Medarbejderne har fulgt borgere til ørelæge, tandlæge, læge og røntgenundersøgelse.
Medarbejderne har været med borgere ude at handle.
Gruppen har hjulpet borgere i flyttestituationer (købt flyttekasser, hjulpet med nedpakning, rekvireret firma til at gøre rent m.m.)
Gruppen har haft nogle studerende til at gøre hjælpemidler rent hos borgerne.
Gruppen bruger ekstra timer hos en ung mor med 2 børn. Hun har kræft og har brug for hjælp ud over det sædvanlige for at få struktur på hjemmet.
Der er ansat en ekstra medarbejder hver dag i 6 timer, som tager sig af særlige opgaver i hjemmene. Medarbejderne skriver i en bog, når de bliver opmærksomme på, at der er borgere, der har behov for at få løst særlige opgaver (vaske gardiner, rydde ekstra op, flytte møbler, indkøb, potte blomster om m.m.)
Personalet er ved at planlægge et julearrangement for borgerne.
Ovenstående er kun et udsnit af de aktiviteter, der har været arrangeret og er ikke et udtryk for, at de øvrige hjemmeplejegrupper ikke har anvendt omsorgstimer.
Det nære samvær med borgerenHerudover udmøntes puljen i dagligdagen i det nære samvær med borgeren.
BESLUTNINGTil efterretning.
Åbent møde
8. Status vedr. ændring af takster på plejehjem og plejecentre
Åbent - 16.07.00S29 - 2007/18499
BESLUTNINGHans Ellekrog orienterede. Der fremsendes takstsag til byrådet til behandling den 19/12 2007. Udvalget inddrages skriftligt forinden.
Åbent møde
9. Status vedr. udmøntning af budget 2008 på budgetområde 3.2
Åbent - 00.01Ø02 - 2007/62242
BESLUTNINGKirsten Pilely og Jan Lindegaard orienterede.
Åbent møde
10. Servicedeklaration for personlig hjælp og pleje samt støtte til praktiske opgaver 2007
Åbent - 85.02A00 - 2006/04953
Vedlagte servicedeklaration sendes hermed til orientering i Ældre-og Handicapudvalget. Servicedeklarationen er tilrettet på baggrund af kvalitetsstandarden for området, som blev godkendt af Ældre-og Handicapudvalget 12/6 2007.
Af ændringer skal her fremhæves:
Det er præciseret, at hjælpen ydes i hjemmet.Støtte til igangværende træningsforløb udgår, da ydelsen ikke er omfattet af Servicelovens § 83.Angivelse af, hvor borgeren skal henvende sig ved akut behov for hjælp, er tilføjet.Det er tilføjet, at personalet også har pligt til at oplyse om ændringer i borgernes behov for hjælp.Hjælpen til morgentoilette er specificeret yderligere.Det er tilføjet, at hjælp til opvarmning af kølemad som udgangspunkt bevilges til middag.Hjælpen til basisopgaver på rengøringsområdet er præciseret herunder rengøringsarealet på 65 m2.Beskrivelsen vedrørende udpegning af egen hjælper er afkortet med henvisning til særlig servicedeklaration for området.Reglen for, hvornår borgeren har mulighed for at få erstatningsbesøg, hvis de selv aflyser et besøg, er tilføjet.Det er tilføjet, at behovet for personlig hjælp og pleje revurderes mindst 1 gang årligt.Som følge af Folketingets nye lov om røgfri miljøer, er der tilføjet et afsnit herom.Der er herudover foretaget nogle sproglige forbedringer.
BESLUTNINGTil efterretning.

Åbent møde
11. Orientering
Åbent - 00.01A14 - 2005/15670
Orienteringspunkter vedlægges til mødedeltagerne.
Anmeldt tilsynsbesøg Lokalcenter Lille GlasvejAnmeldt tilsynsbesøg på Selvindskrivning- og aflastningsafdelingen Solgården16th European Social Services Conference 2008 - ParisReferat af møde i Ældrerådet 14/11 2007Referat af samordningsafgørelser af 19/11 2007.
Til efterretning.