Indenfor kontanthjælp, aktivering, (for)revalidering sondres mellem forsørgelsesydelser og følgeudgifter.
Endvidere sondres der indenfor kontanthjælp mellem passiv og aktiv kontanthjælp.
Ved passiv forsørgelse er der tale om en forsørgelse uden, at den pågældende klient er i nogen form for aktivitet. Modsat forholder det sig aktiv forsørgelse. Refusionssatsen på arbejdsmarkedsområdet er overvejende 50 pct., dog er refusionssatsen kun 35 pct. ved ledighedsydelse og førtidspension tilkendt efter 1. januar 1999, og sygedagpenge efter 52 uger er helt uden refusion.
I
tabel 72 og tabel 73er der i opgørelsen af kommunernes udgifter sondret mellem kr. pr. indbygger og kr. pr. modtager for dels at sammenligne omfanget af udgifter på arbejdsmarkedsområdet, dels at give oversigt over forskelle i ydelsesniveauer kommunerne imellem. Der henvises i øvrigt til bilagstabellerne mht. oplysninger om kommunernes reelle budgetterede antal modtagere indenfor området.
Tabel 72 viser i kr. pr. indbygger nettodriftsudgifter til forsørgelse inkl. følgeudgifter i forbindelse med kontanthjælp, aktivering (for)revalidering
og ledighedsydelse samt integration - budget 2007.
Tabel 73 viser i kr. pr. modtager nettodriftsudgifter til forsørgelse inkl. følgeudgifter og integration - budget 2007.
Tabel 74 viser ledigheden i forhold til arbejdsstyrken i 2006.
Tabel 75 viser beskæftigelsesfrekvensen blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i 2006.