Luk

Fælles læsesal for Lokalhistorisk Bibliotek og Stadsarkivet

Fælles læsesalLokalhistorisk Bibliotek og Stadsarkivet slog den 25. november 2006 dørene op til en ny, fælles læsesal i den gamle bibliotekssal på Klosterbakken.

 

Her kan byens borgere nu blive betjent af både biblioteks- og arkivpersonale, der sidder klar til at hjælpe med at besvare spørgsmål eller at finde materiale frem, så borgerne selv kan finde svarene. De fælles lokaler er en væsentlig serviceforbedring over for byens borgere, der nu kun skal henvende sig på én læsesal, hvor de får adgang til de to institutioners omfattende samlinger.


På den nye læsesal kan man blandt andet se byens gamle aviser, fotografier fra det gamle Odense, originale byggetegninger eller gamle kort over byen. Stadsarkivets magasinforhold på stedet er samtidig blevet forbedret, så effektiviteten i borgerbetjeningen også her har fået et væsentligt løft.


Med sponsorhjælp er der også blevet indrettet en ny foredragssal med moderne AV-udstyr ved siden af læsesalen. De nye tiltag gør forhåbentlig, at rigtig mange vil få glæde af den smukke sal.

PRINT
Tilføj link i FacebookTilføj link i TwitterFøj til favoritterSend til en ven|Vis flere muligheder
OPD. 03-06-2010

Kommunikation