Kontorelevudannelse med muligheder


 

 

Som kontorelev er du med til at udvikle og administrere de aktiviteter, der skal sikre gode og velfungerende rammer for alle Odenses borgere.

Du bliver ansat af Odense Kommune, HR Service, hvor uddannelseansvarlige Pia Hoffmann og Jannie Holm tilrettelægger og følger dig i din uddannelse.

Kontorelevuddannelsen varer 2 år, hvori der indgår 15 uger på handelsskole med afsluttende fagprøve.

I løbet af uddannelsen kommer du i 2 forskellige praktikker. I hver praktik bliver du tilknyttet en oplæringsansvarlig. Praktiksammensætningen betyder, at du får en meget bred uddannelse. Du lærer om administration, service og økonomi og du har en oplæringsansvarlig ved din side.
I Odense Kommune råder vi over ca. 40 forskellige praktikpladser, fordelt på 5 forvaltninger. Hvis du har særlige ønsker om arbejdsområder, vil vi – hvis det er muligt - forsøge at opfylde dem.

Udlandsophold i løbet af uddannelsen
I en årrække er vores 2. års elever blevet tilbudt praktikophold i Wales. Her er der mulighed for at opleve en anden kultur, se forskelle hvad angår administration de 2 lande i mellem og udvikle livsvarige venskaber.

De seneste år har vi også tilbudt 2. års elever studieture til Bruxelles. 

Elevnetværk 
Ud over at indgå i det daglige fællesskab på dine praktiksteder, bliver du også en del af et velfungerende elevnetværk.
 

Efter afsluttet uddannelse
Efter endt uddannelse har du de bedste kort på hånden, hvad enten du ønsker at forsætte din karriere indenfor offentlig forvaltning eller i det private. Mange af vores kontorelever får fast arbejde eller vikariat i Odense Kommune efter endt uddannelse. I Odense Kommune kan du efter endt uddannelse videreuddanne dig til kommunom (kræver dog fastansættelse) - som er kommunernes svar på merkonomuddannelsen. Herefter kan du læse videre på Danmarks Forvaltningshøjskole.

Løn under uddannelse
Du får løn under hele din uddannelse. Elevlønnen er overenskomstbestemt.
Elevlønnen er ca. kr. 12.500 om måneden det første år og ca. kr. 13.100 det andet år. Voksenelever får ca. kr. 18.800 pr. måned i hele uddannelsesperioden.

Odense Kommune betaler udgifter til skolebøger og evt. studieture.

Uddannelsen starter hvert år den 1. september.

 

 

 

 

 


Denne side er sidst opdateret 17-01-2012

Ansvarshavende: 
Webmaster

Vidste du?

at der er ca. 6.100 børn i 0. - 3. klasse, der går i SFO i Odense Kommune. Da SFO'erne i 1984 erstattede fritidshjemmene var der i hele Danmark ikke mere end ca. 1200 børn indskrevet. I 2003 var dette tal steget til ca. 185.000 børn. SFO er også den internationale betegnelse for San Francisco International Airport.

Ansøgningskriterier

spot

Vær godt klædt på inden du søger...

Klik og læs mere