Bliv kontorelev i Odense Kommune
Odense Kommune er en stor arbejdsplads med ca. 18.000 ansatte. For os er det både en naturlig og spændende opgave at være med til at uddanne elever og lærlinge på mange forskellige fagområder.
I Odense Kommune lægger vi stor vægt på at tilbyde dig en attraktiv arbejds- og læreplads med
• gode arbejdsforhold
• spændende, alsidige udfordringer
• muligheden for både personlig og faglig udvikling
• karrieremuligheder
Odense Kommune er en politisk organisation som er i konstant udvikling. Det kræver, at du og alle andre medarbejdere er indstillet på omstilling – og på at være en del af udviklingen. Det gør du bedst ved, at du – udover grunduddannelsen og de faglige færdigheder – også søger at udvikle dine kompetencer. I den sammenhæng har både du og dine kolleger glæde af Odense Kommunes uddannelsespolitik.
