Ernæringsassistentelever


Om uddannelsen
Uddannelsen varer op til 3 år, heraf 1x20 plus 3X10 uger på erhvervsskole med afsluttende svendeprøve ved sidste skoleforløb.

Odense Kommune tilbyder uddannelse på et af produktionskøkkenerne i Odense Madservice - dit køkken eller på en selvejende institution med driftsoverenskomst. Derudover har kommunen en række modtagekøkkener, hvor nogle af eleverne i perioder skal arbejde. Dette betyder, at nogle elevkontrakter vil være kombinationsaftaler, hvor det bliver fastlagt, hvilke perioder, der skal arbejdes i modtagekøkkenet.

Adgangskrav
For at komme i betragtning som ernæringsassistentelev skal du have følgende kvalifikationer:

  • Gennemført det obligatoriske grundforløb "Mad til mennesker" med ernærings-/køkkenassistent som fagspecifikt modul (5 uger).
  • Lyst til at lave mad til ung som gammel / hverdagsmad som festmad.
  • Dansk-/regnekundskaber på folkeskoleniveau.
  • Praktisk sans og godt helbred.
  • Lyst til kundekontakt

Optagelse
Odense Kommune, Madservice, søger elever 2 gange årligt med start til 1. april og 1. oktober.

Stillingerne slås op i august og februar måned.

Økonomi
Grundlønnen pr. 1.4.10 udgør kr. 9734,00 pr. måned før skat de første 6 måneder af uddannelsen. Efter 6 måneders ansættelse stiger den til kr. 10357,32 pr. måned, og fra 19. måned stiger den igen til kr. 10811,87 før skat.

Historier fra den virkelige verden
- Jeg er glad for at lave mad. Det er spædende at lave og mad og se, hvilket produkt man får. Jeg går ofte hjem til min familie og fortæller, hvad jeg har lavet af god mad - det smagte bare rigtigt godt.

At tage uddannelse som ernæringsassistent er meget interessant. Man lærer meget om sundhed og ernæring, som man også kan bruge derhjemme. Det er rart, og man bliver helt glad, når man hører fra kolleger og kunder, at det er noget godt og dejligt mad, man har lavet.

Lizette, ernæringsassistent.
Odense Madservice



- Jeg elsker at tilsmage maden - det skal bare smage godt. God mad giver god energi til både ældre og unge. Her får jeg brugt mine sanser: smage og dufte. Uddannelsen giver en bred faglig viden om madens sammensætning og kroppens behov.

Rie, ernæringsassistent
Odense Madservice

Ernæringsassistent i arbejde  Ernæringsassistent i arbejde

Kontaktperson i Odense Kommune:

For spørgsmål vedr. ansættelse kontakt Kirsten Bünger Hansen, Ledende økonoma , Madservice, tlf. 63 75 78 30, e-mail: kbh@odense.dk

For spørgsmål vedr. faget og arbejdet som ernæringsassistent kontakt økonoma Kirsten Bünger Hansen tlf. 63 75 78 21, e-mail: kbh@odense.dk

 

 

Links

 

http://www.svendhs.dk

http://www.ug.dk

 

 

 


Denne side er sidst opdateret 29-06-2011

Ansvarshavende: 
Kompetencecentret