Sundhedsfremmeprojekt for medarbejdere i Odense Kommune
I Odense Kommune vil vi gerne give vores ansatte redskaber, så de kan udføre deres arbejde bedst muligt på en arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde. Sundhedsfremme er derfor på dagsordenen i Odense Kommune.
I Arbejdsmiljøafdelingen i KompetenceCenter HR arbejdes der dagligt med at rådgive og sparre med arbejdspladserne om de udfordringer, de står overfor i forhold til medarbejdernes sundhed og de tiltag, der kan gøres.
Det overordnede formål for arbejdet med sundhedsfremme er sunde medarbejdere på sunde arbejdspladser.
Det overordnede formål er: Sunde medarbejdere på sunde arbejdspladser.
Målene er at
- Nedbringe sygefraværet
- Reducere omfanget af arbejdsulykker/arbejdsskader
- Forbedre det fysiske og psykiske arbejdsmiljø
- Gennemføre sundhedsfremmende indsatser på arbejdspladserne indenfor livsstilsområderne: Røg, kost, alkohol og motion
Et eksempel på sundhedsarbejdet er det sundhedsfremmeprojekt for medarbejdere i Odense Kommune, som tidligere er blevet afviklet, og hvis resultatet i dag er platformen for meget af arbejdet på sundhedsområdet.
Sundhedsfremmeprojekt for medarbejdere i Odense Kommune
Det overordnede formål for projektet var at fremme udviklingen af sunde arbejdspladser samt at fremme medarbejdernes sundhed. Den overordnede målsætning for projektet var at nedbringe sygefraværet, at bedre trivslen og arbejdsmiljøet, og at fastholde medarbejderne i Odense Kommune.
Fokusområderne for projektet har været
- Kost
- Tobaksrygning
- Fysisk aktivitet
- Alkohol
- sygefravær hos gravide
I Sundhedsfremmeprojektet er de sundhedsfremmende aktiviteter gennemført som pilotprojekter. I projektperioden er der i alt gennemført 15 pilotprojekter, og et projekt forventes først afsluttet ultimo 2007. Ca. 970 medarbejdere har deltaget i et pilotprojekt, og ca. 4.400 medarbejdere har været i berøring med et pilotprojekt.
For de involverede arbejdspladser har det haft en positiv betydning, at der er blevet gennemført et sundhedsfremmeprojekt.
Læs mere om Sundhedsfremmeprojektets resultater og gennemførelse i nedenstående rapporter.
Rapporter:
”Sundhedsfremmeprojekt – sund på jobbet” (Stor PDF-fil)
Sundhedsfremmeprojektets resultater og erfaringer formidlet i kort form.
”Sundhedsfremmeprojektet Slutevaluering” (Stor PDF-fil)
Hovedrapport som redegør for processen, projektmodel, de samlede resultater samt resultater fra de enkelte pilotprojekter.
”Metodekatalog Sundhedsfremmeprojekt” (Stor PDF-fil)
Indeholder alle anvendte spørgeskemaer, samt en metodebeskrivelse.
Evaluering af Eventyrløbet 2009
Kort version af evalueringsrapporten fra 2009. Rapporten redegør for formål, baggrund og evaluering af Odense Kommunes bestræbelser på at få medarbejdere til at deltage i Danmarks største motionsløb, Eventyrløbet.
Arbejdet med sundhedsfremme på arbejdspladserne i Odense Kommune fortsætter. I KompetenceCenter HR er sundhedsfremme inkluderet i strategien for arbejdsmiljø, sundhedsfremme og forebyggelse.
Sundhedsfremmeprojektet for medarbejdere i Odense Kommune blev gennemført i perioden fra 1. april 2005 til 31. december 2006.