Personaleforhold


Odense Kommune lægger vægt på at være en attraktiv arbejdsplads. Det betyder, at vi gerne vil sikre vores medarbejdere gode personaleforhold. En væsentlig del af det er, at sikre at nye medarbejdere får en god start.

Introduktion til nye kolleger
Det er vigtigt at alle nyansatte føler sig godt modtaget og får en god introduktion til Odense Kommune som arbejdsplads, til det konkrete arbejdsområde samt til det kollegiale fællesskab.

Som nyansat tilbydes du derfor, sammen med andre nye medarbejdere, en generel introduktion til Odense Kommune og din forvaltning samt et individuelt introduktionsprogram som er tilpasset din jobfunktion og organisatoriske tilhørsforhold.

Nye ledere i Odense Kommune tilbydes et lederudviklingsprogram, der understøtter at alle ledere kan arbejde med organisatoriske basiskrav, jobspecifikke krav og understøtte individuelle behov.

Personalegoder
Direktørgruppen i Odense Kommune har besluttet, at det er op til den enkelte forvaltning hvilke personalegoder, de vil tilbyde deres ansatte. Der er dog en række personalegoder, der er fælles for alle ansatte:

 

Sundhed
Vi vil gerne arbejde for, at vi får sunde medarbejdere på sunde arbejdspladser og har derfor taget flere forskellige sundhedsfremmende initiativer. Du kan for eksempel opnå gode rabatter i diverse motionscentre eller få tilskud til en dukkert i svømmehallen. Der arbejdes løbende med at etablere rygestopkurser, samt indsatser indenfor kost og motion på arbejdspladserne.

Læs desuden mere om sundhedsfremme i Odense Kommune under punktet Sundhedsfremmeinitiativer.

Sommerhuse
Hvis du trænger til at slappe af og holde fri langt fra byens larm, kan du leje et sommerhus igennem Kommunens feriefond.

Foreninger
Desuden er der på mange arbejdspladser etableret personaleforeninger, sportsforeninger og kunstforeninger. Forhør dig i din afdeling eller på medarbejderportalen.


 


Denne side er sidst opdateret 03-11-2011

Ansvarshavende: 
Kompetencecentret
spot

CV og jobagent

Din genvej til nye udfordringer

spot

Hør 10 medarbejdere

Hør 10 medarbejdere fortælle:
- Hvem er vi og hvad laver vi?

Vidste du?

at 47,2% af de 15 årige i Odense Kommune aldrig har haft huller i tænderne. Gennemsnittet for Danmarks 6 største byer er 45%.