Luk

Nyt om integration i Odense Kommune

Oversigt over igangværende aktiviteter og projekter vedrørende Integration i Odense:




  • MIAPRISEN 2010 – nominering af Jobcenter Odense, Øst, Etnisk Jobteam
    Hvert år uddeler Institut for menneskerettigheder MIAPRISEN.
    MIAPRISEN - for Mangfoldighed i Arbejdslivet - er Danmarks virksomhedspris for mangfoldighed og lige muligheder. Prisen gives til virksomheder, der i både politik som praksis er med til at fremme mangfoldighed og ligebehandling - uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder, handicap og seksuel orientering.

    Jobcenter Odense, Øst, Etnisk Jobteam er nomineret i kategorien små og mellemstore Virksomheder (op til 500 ansatte)
    I indstillingen til prisen er der blevet lagt vægt på mangfoldigheden (alder, køn, etnisk oprindelse mv.) blandt Jobcenter Østs 77 medarbejdere og Etnisk Jobteams rolle som udviklingsafsnit. Der er blevet beskrevet en proces fra 2007 og frem til i dag, hvor metoderne skal forsøges og implementere i hele jobcenteret.
    Ligeledes er erfaringer og resultater med mangfoldighed blevet beskrevet.
    MIAPRISEN 2010 uddeles den 25. marts 2010 i Experimentarium i København

    Læs mere om MIAPRISEN



     

  • Integrationsrådsvalg 23.marts 2010 i Odense Kommune

    Den 23. marts 2010 er der valg til Odense Integrationsråd.

    Odense Integrationsråd er et frivilligt råd, som vejleder Odense Kommune i forskellige spørgsmål om integration.

    Du kan stemme til Integrationsrådsvalget hvis du bor i Odense Kommune, er fyldt 18 år, og du selv eller dine forældre stammer fra et ikke-vestligt land.


  • Os i Odense - fortællinger om integration

    Integrationen går godt - ikke mindst i Odense, hvor beskæftigelsen fortsat er stigende blandt borgere med ikke-vestlig baggrund.

    Statistikkerne taler deres eget sprog. Et sprog, der ofte efterlader læseren uden en egentlig fornemmelse af de mennesker, der gemmer sig bag de tørre tal. Med udgivelsen af denne folder ”Os i Odense – fem fortællinger om integration” ønsker Odense Kommune at sætte ansigt og navn på nogle af de mange positive historier omkring integration og aktivt medborgerskab, der findes i Odense anno 2009. Ikke som en benægtelse af de udfordringer og problemstillinger, der også er fulgt i kølvandet på at Odense i løbet af se seneste årtier er blevet en mangfoldig by med 150 forskellige nationaliteter. Men som en påmindelse om, at de positive fortællinger i stadigt stigende grad er i overtal. Siden 2006 har vi i Odense Kommune haft vores egen integrationsstrategi. En strategi, der sætter fokus på at udvikle det aktive medborgerskab og som ser byens mangfoldighed som en styrke og en nødvendighed hvis vores by fortsat skal udvikle sig og på sigt have tilstrækkelig arbejdskraft, når store årgange indenfor en kortere årrække forlader arbejdsmarkedet for at gå på pension. Hovedpersonerne i denne folder synes at tale deres tydelige sprog - God læselyst."


  • "Integrationspriserne 2009".

    Årets fem integrationsprisvindere er blevet kåret 20. oktober 2009 og Odense blev hædret med myndighedsprisen, der gik til Jobcenter Odense, Etnisk Jobteam

  • "Statusrapport over udmøntningen af integrationspolitikken i Odense Kommune2008 - Det aktive medborgerskab". Den 16. September 2009 godkendes den årlige Statusrapport over integrationsindsatsen i Odense. Statusrapporten er et resultat af samarbejde imellem de forskellige forvaltninger i Kommunen. I år er Statusrapportens overordnede tema "Fattigdom blandt etniske minoriteter i Odense Kommune". For yderligere oplysninger om Statusrapporten kan konsulent Stine Brynskov kontaktes på tlf: 63756387 sbry@odense.dk eller Rikke Kær Thaisen kontaktes på tlf: 6375 6383. Mail: rkt@odense.dk.

          Læs mere om dette års og tidligre statusser her

 

  • "Etniske Rollemodeller Fyn" er et korps af rollemodeller, som gratis kan bestilles til at komme og holde oplæg om deres personlige erfaringer med uddannelse eller job. Integrationsrådet i Odense står for projektet i samarbejde med Odense Kommune. Projektet er støttet med økonomiske midler af Ministeriet for Indvandrere og Integration.

    Læs mere om Etniske Rollemodeller her.

  • "Eksperimentarium for Integration" er et 3 årigt projekt, som Odense Centralbibliotek gennemfører i samarbejde med Danmarks Biblioteksskole. Projektet er et et forsøgsforum for afprøvning og evaluering af læreprocesser, produktudvikling af bibliotekernes tilbud til etniske minoriteter.

    Læs mere om Eksperimentarium for Integration her.

    Arkiv

PRINT
Tilføj link i FacebookTilføj link i TwitterFøj til favoritterSend til en ven|Vis flere muligheder