Luk

Vandcenter Syd A/S

Generelt
Vandcenter Syd A/S beskæftiger sig med vandforsyning og spildevandshåndtering samt forberedende sagsbehandling i forbindelse med myndighedsopgaver. Desuden sælger selskabet drift- og serviceydelser inden for området på det danske og udenlandske marked.
Vandcenter Syd A/S deltager ligeledes i Danish Water Services. Danish Water Services er en erhvervsdrivende fond stiftet i juni 2007 på initiativ af Odense Vandselskab, Tre-For og SustainAgri samt Odense Kommune og Middelfart Kommune.

Lovgrundlag
Vandcenter Syd A/S er oprindeligt etableret med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne, men er nu hjemlet i vandsektorloven. Desuden er det reguleret af aktieselskabsloven.

Ejerandel
Odense Kommune har en ejerandel på 89% af selskabet, og Nordfyns Kommune ejer 11%.

Bestyrelse og direktion
Bestyrelsen består af formand Leif L. Knudsen, næstformand Alex Arendtsen (O) samt medlemmerne Veronica Hansen (F), Peter Heick, Thorkild K. Maarbjerg og Sofus Ryge Petersen. Disse bestyrelsesmedlemmer er udpeget af Odense Byråd. Herudover består bestyrelsen af Kim J.J. Jørgensen og Gert Rasmussen, som er udpeget af Nordfyns Kommune.
Desuden består bestyrelsen af medarbejderrepræsentanterne Claus Jacobsen, Bent Jensen og Steen Jakobsen.
Direktionen består af adm. direktør Anders Bækgaard.

Honorar m.v. til bestyrelsen
Bestyrelsen modtager alt i alt et honorar på kr. 300.000. Således modtager formanden et årligt honorar på kr. 75.000, næstformanden et årligt honorar på kr. 50.000 og øvrige medlemmer et årligt honorar på kr. 25.000. Desuden modtager formanden befordringsgodtgørelse i form af et taxakort til en værdi af kr. 508.
Der bliver ikke udbetalt diæter eller godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste.
PRINT
Tilføj link i FacebookTilføj link i TwitterFøj til favoritterSend til en ven|Vis flere muligheder
OPD. 11-04-2012

Juridisk kontor/HLJO