Demens er fællesbetegnelsen for symptomer fra en række sygdomme, der svækker hjernens funktioner. Den hyppigste årsag er Alzheimers sygdom, men der er flere former for demens. Ønsker du at læse mere om de forskellige former læs Nationalt Videnscenter for Demens.
Demens kan for eksempel vise sig ved:
- at hukommelse og koncentration svigter
- at evnen til at orientere sig svigter,
- at evnen til at formulere sig påvirkes og
- at personlighed, humør og adfærd forandres.
Demens rammer især ældre mennesker, men kan undertiden ramme mennesker i 40 -50 års alderen eller endnu yngre.
Hvis der er mistanke om demens er det vigtigt at søge egen læge, så den rigtige diagnose kan stilles og eventuel behandling påbegyndes så tidligt som muligt.
Odense Kommunes målsætning for arbejdet med demensramte borgere
Den overordnede målsætning for arbejdet med demensramte borgere i Odense Kommune er længst muligt at bevare og fastholde borgerens personlige identitet og færdigheder, familiære netværk og praktiske livssituation. Dette skal bl.a. ske gennem en tidlig og relevant støtte til borgeren samt eventuelle pårørende.
Kontakt Odense Kommunes Demensteam
Se også En venlig hilsens temanummer om demens fra september 2010
