Har du influenza?
Typiske symptomer på influenza:
- Høj feber
- Muskel- og ledsmerter
- Tør hoste og løbende næse
- Hovedpine
- Ondt i halsen
- Opkast eller mavesmerter (især hos børn)
Feber og ømhed kan komme ret pludselig. Det er normalt at have relativt høj feber over 38 grader i den første uge.
Efter nogle dage kan hosten blive løsere, og du kan opleve at få ondt i brystet. Du kan også få madlede, mavesmerter eller kaste op – det gælder særligt hos børn. Der kan gå nogle uger, før du føler dig tilbage i din almindelige form.
Influenza er til stor gene for alle som bliver ramt, mens den for udsatte grupper kan være direkte farlig, da der kan tilstøde komplikationer i form af eksempelvis lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Det er dog altid en god idé at tale med din læge om det.
Undgå smitte
Du kan beskytte dig selv og andre mod influenza og andre smitsomme sygdomme ved at:
- vaske hænder ofte med sæbe
- hoste i et en-gangs-lommetørklæde eller nyse i ærmet
- blive hjemme under sygdom
Du kan læse mere om influenza på Sundhedsstyrelsens side om influenza.