Odense Byråd har netop besluttet, at 'samarbejde' og 'fællesskab' skal være nøglebegreber på kulturområdet i Odense Kommune. Kulturpolitikken blev revideret med udgangspunkt i den tidligere politik fra 2009. Poltikken er udtryk for prioriterede indsatsområder, som kræver særlig fokus.
Her kan du læse Odense Kommunes kulturpolitik i pdf-format (midlertidig udgave).
Kultur for alle og med alle
Kulturpolitikken prioriterer 4 overordnede politiske mål, som de kommunalt finansierede kulturtilbud i Odense bidrager med at løfte:
- Der skal være kultur for alle.
- Der skal tages udgangspunkt i Odense.
- Kultur skal danne fællesskaber med borgerne, og
- Odense skal have en slagkraftig kulturprofil.
Kulturpolitikken er det værktøj, udvalget anvender som baggrund for den løbende politiske dialog om prioriteringer på kulturområdet. Kulturpolitikken bliver derfor synlig i drifts- og aktivitetsaftaler, virksomhedsplaner, samt øvrige bevillinger på området.
I de kommende år følges kulturpolitikken op af specifikke strategier og konkrete handlinger, som fremmer den ønskede kulturpolitiske retning og udvikling.
Kulturpolitikken blev vedtaget af Odense Byråd den 11. april 2012.
Læs pressemeddelelse udsendt efter kulturpolitikkens vedtagelse.