Tilskud til frivilligt socialt arbejde
Frivillige sociale foreninger kan søge om kommunalt tilskud til aktiviteter via Servicelovens § 18 - tilskud til frivilligt socialt arbejde.
Administration
For foreninger/organisationer, der har målgrupper under 60 år, administreres § 18 tilskud af Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Ansøgningsfrister, ansøgningsskema og tildelingskriterier finder du her på siderne.
For foreninger/organisationer, der har målgrupper over 60 år, administreres § 18 tilskud af Ældre- og Handicapforvaltningen. Ansøgningsfrister, ansøgningsskema og tildelingskriterier finder du her på siderne.
Servicelovens § 18
Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde.
Stk. 3. Rammerne for samarbejdet fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse.
Stk. 4. Socialministeren fastsætter retningslinjer for kommunalbestyrelsens indsendelse af redegørelser om den lokale udvikling i det frivillige sociale arbejde og retningslinjer for den centrale opfølgning.
Andre muligheder for tilskud
Udover servicelovens § 18 giver Odense Kommune, ministerier mv. også andre muligheder for at søge tilskud - se "øvrige puljer" i venstremenuen.