Derfor rykker frivillige
| Derfor rykker frivillige!
Frivillige kan noget, som det offentlige ikke kan. Det frivillige tilbud er nemlig et tilbud fra ét menneske til et andet om f.eks samvær, rådgivning, ledsagning, selvhjælpsgrupper, aflastning mv. Frivillighed er båret af ønsket om at være noget for et andet menneske.
|

|
|
I Odense Kommune samarbejder vi med frivillige, fordi det frivillige sociale arbejde er med til at sikre et godt liv for alle borgere i Odense. De frivillige, sociale aktiviteter forebygger ensomhed, sygdom, marginalisering og skaber sammenhængskraft i samfundet. Det øger kendskabet til andre menneskers livssituation og skaber nye netværk og forståelse mellem mennesker på tværs af alder, etnicitet og social baggrund.
|
| |
|
| Bliv inspireret
På disse sider kan du læse mere om de frivillige tiltag på social- og sundhedsområdet i Odense. Du kan blive inspireret, forundret og forbløffet – og ikke mindst - du kan melde dig som frivillig!
Det er også stedet, hvor frivillige foreninger kan finde en indgang til samarbejde med kommunen (vi er ikke så snørklede endda).
|
|
PRINT