Fritidsafdelingen arbejder med at sikre et varieret og tilstrækkeligt fritidstilbud til børn, unge og voksne.
Fritidsafdelingen varetager den kommunale rolle i forhold til Odense-borgernes fritidsliv, som omfatter alle aldersgrupper.
Fritidsafdelingen administrerer Folkeoplysningsloven og Ungdomsskoleloven i forhold til ungdomsskoler, klubber, foreninger, aftenskoler og oplysningsforbund i Odense Kommune. I samarbejde og koordination støttes op om det frivillige initiativ, herunder at de kommunale indsatser supplerer og afbalancerer den fritidsmæssige indsats i lokalområderne.

Derudover indgår fritidsafdelingen i mange tværgående indsatser med interne og eksterne samarbejdspartnere. Eksempelvis i forhold til undervisning, integration, sundhed, kultur, idrætsevents, forebyggelse, kriminalitet og så videre.
Fritidsafdelingen består af centrale medarbejdere i forvaltningen samt en række decentrale medarbejdere ved eksempelvis Odense Idrætspark, Odense Kommunes Elitesekretariat, Odense Musikskole, Odense Kommunes Ungdomsskoler og klubber.