Det sikres, at alle foreninger i løbet af en kortere årrække udtages til stikprøvekontrol.
Foreninger som udtages til kontrollen orienteres herom af KPMG.
Ved stikprøvekontrollen kontrolleres blandt andet medlemstal i forgående år, kontingentindtægten samt aktivitetsniveauet i foreningen.
Det er derfor vigtigt, at foreningerne gemmer medlemslisterne, som ligger til grund for ansøgningen, som dokumentation overfor KPMG.
Når stikprøvekontrollen er afsluttet, modtager Fritidsafdelingen materiale fra KPMG, som herefter foretager de fornødne foranstaltninger, hvis der skulle vise sig uretmæssigheder.
Kontrol af bilag ifbm. udbetaling af lokaletilskud til lokaler
Efter vedtagelse i Folkeoplysningsudvalget den 28. september 1993 indsendes der ikke bilag for afholdte driftsudgifter til lokaler, dog undtaget for vedligeholdelse, idet udgifterne skal fremgå af foreningernes regnskaber.
I stedet foretager Fritidsafdelingen stikprøvekontrol af alle bilag vedr. lokaletilskud til lokaler.