Luk

Dagpenge ved sygdom eller fødsel

Relevant lovgivning:
Sygedagpengeloven. LOV nr. 563 af 9. juni 2006 med senere ændringer i LOV nr. 1545 af 20. december 2006 §1, LOV nr. 1587 af 20. december 2006 §3, LOV nr. 523 af 6. juni 2007 §17 og LOV nr. 389 af 27. maj 2008.

Resumé
Lærere og timelønnede ledere, der har været ansat ved skolen de sidste 8 uger før fra-været og i denne periode har været beskæftiget i mindst 74 timer (svarende til 46,25 undervisningslektioner) har ret til dagpenge fra skolen i 21 kalenderdag fra første hele fraværsdag.

Skolen kan tegne en forsikring, som giver ret til at få refunderet et beløb fra kommunen, som svarer til de sygedagpenge, som lønmodtageren har ret til fra 2. fraværsdag. Det er en forudsætning for forsikringen, at skolen kan betragtes som en privat arbejdsgiver, dvs. at det offentlige tilskud er mindre end 50% af skolen udgifter.

Sygedagpenge er tilskudsberettiget inden for den til skolen afsatte ramme.

Almindelige betingelser.
§1 Formålet med denne lov er 
  1. at yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom, 
  2. at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt og 
  3. at understøtte samarbejdet mellem kommuner, virksomheder og andre relevante aktører for at nedbringe og forebygge sygefravær.
§2 Sygedagpenge ydes til 
  1. lønmodtagere 
  2. selvstændige erhvervsdrivende 
  3. ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge 
  4. personer, der har pådraget sig en arbejdsskade, som er omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
Det er en betingelse for retten til sygedagpenge som lønmodtager, at man opfylder beskæftigelseskravet.

Udbetaling af sygedagpenge
Aftenskolerne er selvstændige virksomheder, der skal indberette sygefravær m.v.

Det betyder, at 
  • hvis pågældende har været beskæftiget i mere end 74 timer indenfor de sidste 8 uger, skal aftenskolen udbetale sygefravær i op til 21 dage fra første hele fraværsdag. Hvis pågældende fortsat er syg skal der udbetales dagpenge fra den syges hjemkommune. 
  • Hvis pågældende ikke opfylder beskæftigelseskravet skal aftenskolen straks indsende dagpengeblanket på hjemkommunen. For at være berettiget til tilskud skal den syge havde været beskæftiget i 120 timer indenfor de sidste 13 uger.
Sygefraværet kan indberettes digital på www.virk.dk
Alternativt kan dagpengeblanketterne dp200A eller dp201 udfyldes og indsendes. Blanketterne kan udskrives fra internettet ved at søge på www.Google.dk

Beregning af dagpenge
Sygedagpenge til lønmodtagere, der er fuldt uarbejdsdygtige på grund af sygdom, beregnes på grundlag af det ugentlige timetal under sygefraværet og den timefortjeneste, som lønmodtageren ville have været berettiget til under sygefraværet efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Hvis denne indtægt i det enkelte tilfælde ikke er egnet til beregning af sygedagpenge, anvendes i stedet den gennemsnitlige indtjening inden for de seneste 4 uger før sygdommens indtræden. Sygedagpenge fra arbejdsgiveren beregnes dog kun på grundlag af indtjening hos den pågældende arbejdsgiver. 

Mere information om dagpenge ved sygdom og barsel kan ses på www.odense.dk 

Loven hører under Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8, 1061 København K
Tlf. 7220 5000, Fax. 3312 1378
E-mail: bm@bm.dk

Barsel
Hvis der er tvivl om, hvorvidt aftenskolen er omfattet, kan der søges mere information på www.barsel.dk

Barns 1. sygedag
Flere områder på arbejdsmarkedet giver i henhold til indgåede overenskomster ret til løn/dagpenge på barns 1. sygedag. Denne mulighed findes ikke inden for lov om støtte til folkeoplysning, hvor løncirkulæret er gældende og ikke giver mulighed for indgåelse af særlig overenskomst.
PRINT
Tilføj link i FacebookTilføj link i TwitterFøj til favoritterSend til en ven|Vis flere muligheder