Inspirationshæfte med opskrifter og tips
Inspirationshæftet kan fås i en papirudgave på de odenseanske biblioteker. Herover kan du bladre i hæftet online.
Om projektet
Der er tre målgrupper for projektet: kantinepersonale, hjemkundskabslærere og borgere i Odense. I projektet er der bl.a. udviklet et inspirationshæfte og undervisningsmateriale og der er afholdt tre arrangementer ved Kold College, hvor deltagerne bl.a. selv kunne prøver at lave Klimavenlig mad under kyndig vejledning af kokken Rasmus Fredslund fra Kold College. Se fotos fra de tre arrangementer på www.facebook.com/klimavenligmad.
Tema om klimavenlig mad på P4 Fyn
Lyt med på P4 Fyn som i uge 46 har tema om klimavenlig mad.
Facebook
Projektet har en side på facebook, som over tid vil blive brugt til at dele tekst og fotos m.m. om klimavenlig mad. Klik ind på www.facebook.com/klimavenligmad og bland dig i debatten.
Baggrund
Hver gang du køber fødevarer og vælger en tilberedningsmetode sætter du et større eller mindre aftryk på klimaet. I Danmark stammer knap 20 procent af den samlede udledning af drivhusgasser fra landbrug og produktion af fødevarer. Der udledes også CO2, når varerne transporteres fra producenten til supermarkedet og endelig hjem til dig. At spise mere klimavenligt handler bl.a. om at ændre på sammensætningen af de enkelte ingredienser og om at spise mere sæsonbetonet.
Projektet er udviklet og gennemføres i samarbejde med Kold College, University College Lillebælt, Odense Blomsterfestival, Smagen af Fyn og FDB.
Yderligere oplysninger:
Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat
Torben Jarlstrøm Clausen
tjc@odense.dk / tlf. 24 59 76 56