Tidligere var manglen på informationer et problem. I dag er det snarere mængden, der er problemet. Relevante oplysninger drukner i en tåge af irrelevant information.
Teknologien bag mobiltelefoner giver mulighed for at arbejde med et intelligent system, der kan tilpasse sig brugerens adfærd og placering, så informationer kan målrettes brugeren.
Formålet med OdenseGuide er at tilbyde Odenses brugere en intelligent og målrettet informationskanal, der bl.a. kan give mulighed for at informere om hvor og hvad der sker lige nu i Odense - og hvordan man kommer derhen.
OdenseGuide er blevet til i et samarbejde mellem Odense Kommune og den odenseanske teknologivirksomhed a2i.