
I kommuneplanen er en af målsætningerne, at bymidten skal være et eksperimentarium for udvikling og synliggørelse af byrådets visioner for bylivet.
Gågade med cykling tilladt er nyt i Odense, men der findes eksempler fra både ind- og udland. At blande trafikanter kan give konflikter, men kan også være en rigtigt god løsning.
Byrummene er indrettet med flytbare bænke og cykelstativer, lege- og aktivitetsmuligheder m.m.
Indretningen er fleksibel, så brugerne, handelslivet og Odense Kommune i fællesskab kan finde frem til, hvordan gaderne indrettes bedst muligt. Odense Kommune afholdt dialogmøde 1. november 2010, men du er altid velkommen til at stille spørgsmål eller give din mening til kende på mailadressen byliv@odense.dk.
Referat fra dialogmødet den 1. november 2010.
Projektet henter inspiration i et bachelorprojekt af Bydesign-studerende Jesper Bundgaard fra Københavns Universitet, udført forår 2010, med Odense Kommune som vært. Jesper Bundgaard har designet de opstillede bordtennisborde, og de mobile bænke, der blandt andet er opsat ved krydset Kongensgade-Vestergade.
Billie Maya Johansen, som er studerende på Det Fynske Kunstakademi, har dekoreret bordtennisbordene. Du kan læse mere om bordtennisbordene her.
Man kan låne bordtennisbats og bolde ved Café Cuckoos Nest i caféens åbningstid, samt i Skoringen, i butikkens åbningstid.