Luk

Vestergade Vest og Mageløs

Gågade med cykling tilladt

1. august 2010 er busserne flyttet fra Vestergade Vest og Mageløs til Filosofgangen, Klosterbakken og Søndergade.

Den tidligere busgade er i stedet blevet gågade med cykling tilladt.

Caféstemning, Vestergade Vest 

Busserne er flyttet for at skabe bedre plads til fodgængere, handel, udeservering, leg og kultur og er et led i arbejdet med at styrke bymidten som handelscenter og som rammen om et aktivt byliv.

Indretningen er midlertidig, og der anvendes primært mobilt byudstyr, så vi kan prøve os frem til de bedste løsninger. Projektet evalueres oktober 2011, men løbende kommentarer er velkomne.

Af planlagte tiltag her i 2011 kan nævnes: 12.04 kl. 13 indvies en kunstinstallation, der skal sætte fokus på begrebet hensyn. Der opstilles bordfodbold ved Superbrugsen. Der kommer mere udeservering. Der etableres mere cykelparkering. Der opstilles en ”dansebue” i Mageløs. Gågaderne bliver ensrettet for vareleverancer, taxi m.v. Der opstilles nyt, handicapvenligt betalingstoilet. Filosofhaven skal forvandles fra bagside til forside – i 2011 vil vi planlægge hvordan, og iværksætte enkelte foreløbige tiltag.

Læs mere

PRINT
Tilføj link i FacebookTilføj link i TwitterFøj til favoritterSend til en ven|Vis flere muligheder