Læs svarene på spørgeskemaundersøgelsen

Her kan du læse besvarelserne fra vores spørgeskema undersøgelse, hvor områdets beboere er blevet bedt om, at komme med deres meninger om nuværende forhold og idéer til fremtidige forbedringer.

Enkelte svar er blevet omskrevet, for at anonymisere svarpersonen.

Social rummelighed

Har du kontakt med nogle af de udsatte, som opholder sig i området?

Nej, ikke rigtigt.
Ingen kontakt.
”Kender” en del af brugerne. Føler mig ikke utryg – men andre gør.
Udsat er et vidt begreb. Det essentielle er hvad man selv mener om sig selv.
Ja, jeg går selv i gaden som prostitueret.
Nej, men jeg ser dem dagligt.
Ja en del. Jeg har arbejdet i Kirkens Korshær.
Nej – kun lidt.
Ja, hilser på de der sidder i Ridehusgades sydlige del.
Ja.
Perifert – kender nogen der kender nogen.
Nej.
Ja.

Betyder de udsatte noget for din hverdag? Og hvis ja, hvordan?

Vil gerne have tryghed.
Ingen kontakt.
Ja – de skal have en mulighed for at være her – på ”vores” præmisser.
Ja – de er mine naboer.
Jeg møder flere gange om dagen de hjemløse under broen. Jeg synes, det er svært at forklare mit barn hvem de er og hvad de laver, og jeg føler mig ikke godt tilpas med deres hunde og optøjer. De betyder vel for min hverdag, at jeg føler en snert af utryghed..men også skam over, at de ikke kan se et bedre liv i det her privilegerede samfund end under en forurenet kold bro...
Nej, ikke andet end jeg har ondt af det for dem.
Egentlig ikke, men min søn føler sig utryg ved dem.
Der kan til tider være optøjer og larm som giver anledning til en utryg stemning. Jeg undgår at køre på Enggade fra Østerbro, da der oftere der, kan forekomme ubehagelige tilråb eller anden kontakt fra mænd.
Ja, at de har det godt.
Egentlig ikke – sådan har området altid været.
Nej.
Ja, de danner hygge i området – nogle gange ballade.
Nej.
Ja. Større utryghed.
De er fredelige nok, men kan være medvirkende til områdets lidt blakkede ry og med til at skræmme potentielle tilflyttere væk.

Kan du acceptere de udsatte i dit område? Hvorfor?

Ja, de gør ikke noget.
Nej, de skal væk fra tunnelen.
Nej, synes de skal væk fra Grønlandsgade.
Ja, men ville gerne have dem væk fra Grønlandstunnellen, giv dem et sted.
Ikke glad for at de opholder sig i området – er bange for dem.
Ja, hvis de ikke sidder på min trappesten og drikker øl + de smider brugte kanyler – er ikke godt.
Ja – de skal også have et sted.
Ja, de er en del af os.
Der skal være plads til alle, så ja. Det jeg ikke kan acceptere er de meget højlydte nætter. Folk der går rundt i en tilstand jeg formoder er beruset, og kalder på deres hund eller venner eller hvad det nu er. Det sker altså rigtig tit. Som i hver anden nat.. (omkring midnat - nogen gange kl. 3). Der er mange lejligheder her og vi kan altså høre ALT, så når man råber og taler højrøstet i et ellers roligt miljø (dvs om natten), så er det ganske generende. Ligeledes kan jeg ikke acceptere at der er så meget svineri. Her er rigeligt med skraldespande, men folk smider skrald overalt. Det er så svært for mig at være på forkant med børn, der lige skal undersøge en ølflaske eller hvad der nu ligger -- jeg når det for sent. Når der er kommet sår på hånden eller bare ulækkert snavs. Jeg siger ikke, det kun er de udsatte der forurener. Måske er det også unge, der render rundt og er ligeglade. Faktum er at der er ekstremt meget affald på gader og stræder.
Ja, der er der jo bare.
Ja, hvor skal de ellers være.
Ja, et sted skal vi jo være.
Ja.
De skal jo være et sted. Ingen vil være naboer til dem. Men det kunne være ønskeligt at kommunen/staten ville løse deres problemer.
Ja, de laver ikke ballade og forstyrrer ikke.
Ja, de passer sig selv.
Ja, fordi at der skal være plads til dem et sted.
Ja, de er mennesker som jeg selv.
Ja, sådan har det altid været.
Ja, kvarteret skal være for alle.
Ja, de liver gaderne op.
Ja, de skal også være i lokalområdet.
Asocial adfærd er ikke velset. Voldelige typer er dog sjældenheden.
Nej, ikke i det omfang. Der skal naturligvis være plads til alle typer borgere i området, men koncentrationen af socialt udsatte i Østerbro-området er for stort i forhold til andre områder.
Generer ikke mig, men ærgeligt hvis dt holder børnefamilier og lign. fra at flytte til området.

Hvordan kan du bidrage til den sociale rummelighed? (At der er plads til alle)

Skabe væresteder til ophold.
Accepterer dem og omvendt.
Være med i informationsmateriale.
Tale med alle.
Det falder helt naturligt ind i min interesse at være noget for mit lokalsamfund. Uden tid til særlig indsats, vil jeg nu gøre det at jeg ikke flytter. Blive her, og være åben og imødekommende overfor dem, der vil området det godt. Jeg vil så gerne have startet en kultur hvor vi hilser på hinanden os der ser hinanden hver dag - forbipassere. Vi hilser altid på de mænd i værkstedet (lige hvor I havde teltet) og det kunne være rart om flere havde denne åbenhed.
Med tolerance. Ja, der er plads til alle.
Ja, hvis der bliver lavet et hus til os udsatte.
Acceptere alle.
Acceptere alle som de er.
Deltage i dette byfornyelsesprojekt samt acceptere de udsattes eksistens.
Jeg selv kan være til stede og interesseret.
Ikke specielt interesseret.
Giver dem gerne en kop varmt at drikke.
Fortælle nye tilflyttere om at de udsatte er fredelige.

Kvaliteter i byrummet

Hvad skal en park, et torv eller en plads indeholde for at du bruger stedet?

En boldbane.
Fodboldmål.
Noget græs, boldbane, legeplads.
Sportsfaciliteter.
Gerne legepladser – leger som regel.
Loppemarked, salg af grøntsager, musik. Hyggeligt at mødes med naboer, bænk.
Lege – område for motionsmuligheder.
Vand, wc, café, is butik.
Legeplads og grønt område
Butikker i nærheden, måske toiletter. Grønne områder, god plads.
Café, offentligt toilet, kiosk, bord og bænke, lidt vand, udstilling, parkering.
Bålpladser + bænke og borde.
Café/spisested/værested.
Græs og legeplads, hundeskov.
Grønt område – borde + bænke, aktiviteter – ingen hærværk (som Børnenes Jord før).
Gode sportsfaciliteter eller butikker.
Nogle bænke, niveauforskelle.
Vel vedligeholdte blomster og siddepladser, en udendørs hockeybane.
Den skal være der. Den skal være et ”tilbud”. Jo flere, jo bedre.
Måske mulighed for aktivitet – café eller lignende.
Jeg har selv have + bruger åstien, så har ikke brug for noget (som jeg kan tænke mig).
Handicapvenlig.
Bænke – træer - springvand.
Et socialt formål, dvs. billig øl, musik eller i hvert fald noget at lave.
Træer/planter. Siddemuligheder. Park/torv/plads skal henvende sig både til børn, voksne og ældre. Vigtigt også med lys og luft mhp. at man føler sig sikker i området og evt. misbrugere ikke samles.
Træer/planter. Bænke og borde.

Hvad skal der til for, at man som beboer vil engagere sig i sit område?

Se at det hjælper at være med.
Følelse af at man bliver hørt. Lyst og forstand.
Resultater.
Kærlighed til hinanden.
Forståelse for hvor vigtig sammenhængkraft er... Jeg foreslår en måde at kommunikere på. Jeg hilser og er imødekommende og prøver lige at få sagt noget, når folk går forbi, men det er svært og for nogle er den åbenhed ikke almindelig. Jeg tror gerne andre VIL, men måske har man lige brug for at vide hvem der er der hilser... God naboskab.
At der er rent og pænt.
Hvis man ved det gør en forskel.
At man får lov til at være med til at bestemme hvad der skal foregå.
Let tilgængelighed.
At man er glad for sit område.
Enighed, lyst og fællesskabsfølelse.
Gøre det nemmere for handicappede at deltage i.
At det bliver lettere at blive hørt af myndighederne.
Et grelt problem. Masser af tid. Reel medbestemmelse.
Tilhørsforhold. Reel mulighed for at påvirke forandringer.
At man har mulighed for reelt at ændre noget.

Hvilke muligheder for udearealer/opholdsarealer mangler i området?

En boldbane.
Fodboldbaner.
Legeplads, boldbane.
Sportsfaciliteter.
Kender ikke hele området.
Legepladser, boldbane, cykelbane hvor man ikke skal over gaden.
Motionsmuligheder.
Wc – vand – bænke.
Måske kunne man gøre noget ved det grønne område der tæt på COOPs lager. Ellers synes jeg der er gode grønne områder nær åen.
Indendørs kunne være så fedt - et slags mødested! Både med lidt legetøj, og med en kop kaffe til de, der måske ikke får så meget anden mad den dag. Det er nok for ambitiøst. Men for at drømme højt: Et kulturhus/mødested/forsamlingshus. Så kunne vi også lave udlejning på, når man vil holde fest, og få lidt penge i kassen der. Plus følelse af tilhørsforhold. Tænk hvad det vil gøre for os lejere og ja også huskøbere, at der i salg/lejeaftalen står at der i området er forsamlingshus, som kan lejes ud til festlige begivenheder til billige penge (egenrengøring, tænker jeg). Åh det gad jeg godt!! :-)
Åbne pladser med stemning.
Ingen.
Værested og café.
Hundeskov.
Sportsplads/legeplads
Pladser, opholdssteder.
Noget kønt at se på.
Evt. parkområder, legepladser (f.eks. Skt. Jørgens Parken). Bænke; masser af bænke.
Naturområder.
Sportsplads.
Er godt tilfreds. Dog flere løberuter.
Mere grønt.
Flere grønne områder/parker.

Hvilke steder i byen/byrummet bruger du selv og hvordan?

Eventyrhaven.
Kongens Have til musik og Ansgar Anlæg til idræt.
Midtbyen.
Åstien.
Nyborgvej – mulighed for leg.
Torvet, Torsdagskoncerter, forskellige Odense arrangementer. Hundeskoven, selve anlægget til at gå tur.
Hele området. Åen.
Alt.
Går meget ned i byen i weekenderne. Men også til åen og fodrer ænder. Løber sommetider rundt på åens smukke stier. Legeplads på Christiansgade.
De grønne områder i Vollsmose og Eventyrhaven. Bruger områderne til at mødes med venner om sommeren + Kongens Have.
Omkring midtbyen.
Eventyrhaven + Odense Å.
Reden i Pjentedamsgade.
Skt. Jørgens Parken og å stien.
Torvet, gågaderne, Brandts Klædefabrik, biografen, OBC, biblioteket.
Skt. Jørgens Hallen (til håndbold), bymidten til shopping.
Skt. Jørgens Parken, Gråbrødre Plads.
Torvet, gågaden, Eventyrhaven, Munke Mose, Kulturmaskinen, Kongens Have.
Skt. Jørgens Parken, området omkring åen. Gåture, ren afslapning.
Åstien – tidligere legeplads/boldbane ved broen/ældrecenteret.
Mest åstien – til gåture.
Bag bebyggelsen Skt. Jørgens Gade 5.
Soler mig i Munke Mose.
Torvet.
Skt. Jørgens Parken. Til sport, leg og picnic.
Skt. Jørgens Parken og åstien til gåture.

Trafikale forhold

Hvilket transportmiddel bruger du i hverdagen? (Bil cykel, bus, gående)

Cykel eller bus.
Cykel eller bus.
Cykel.
Bil, cykel.
Cykel, nogle gange bus fra Musikskolen.
Gående, cykel, lidt bil.
Cykel og bus.
Cykel.
Mest af alt mine fødder... Lidt cykel. Ikke andet faktisk.
Cykel, bus, gående.
Bil.
Cykel.
Jeg går.
Bil, cykel.
Cykel.
Cykel.
Cykel.
Cykel og gående primært i Odense. ellers pendler jeg med bus og tog.
Jeg cykler og går.
Lidt bil, ellers cykel.
Cykel, gående.
Kørestol.
Bus - bil – cykel.
Gående + bil.
Bil, cykel og gående.
Cykel og bus

Hvilke trafikale gener oplever du i din hverdag?

Lastbiler om morgenen.
Lastbiler og taxaer.
Lastbiler om morgenen.
Hold Palnatokesvej åben.
Problemer ved Skt. Jørgens Gade.
Som cyklist er Østerbro for smal. Som bilist, at man ikke må svinge til højre af Skt. Jørgens Gade.
Cyklister på Skt. Jørgens Gade.
Ingen (glasskår).
Der kører rigtig mange biler i kvarteret. De larmer og forurener. Jeg er meget modstander af biler, selvom jeg er liberal og synes det er folks eget valg. Jeg ville bare ønske vi kunne leve uden det ekstreme behov for biler.
Busserne er for dyre.
P-plads mangel.
Der er ikke til at komme over gaden, og der kører for mange biler.
Høj fart og manglende cykelsti.
Huller i vejen/cykelstien. Kaos i forbindelse med vejarbejde (ved Bazer Fyn krydset).
Lang ventetid ved enkelte lyskryds.
Biler.
Der bliver ikke ryddet sne på Enggade.
Få, men en stigende trafik på Grønlandsgade.
Enkelte gange lidt høj hastighed i Skt. Jørgens Gade.
Der mangler øst - vest gående cykelstier.
For høje kantsten. Ingen mulighed for bus. For mange parkerede biler.
Dårlig parkeringspladser.
Kø.
For meget trafik og bilister kører for hurtigt. For meget tung trafik i form af lastbiler.
Alt for meget trafik og for mange lastbiler, særligt på Palnatokesvej.

Hvad betyder forskønnelse af vejen for dig?

Ikke så meget.
Blomster + farvet asfalt.
Pænt at kigge på – blomster, træer, men synd hvis det bliver ødelagt.
Er mere hyggelig at færdes.
At det vil lette trafikken.
Intet.
At man kan komme hurtigere frem – og sikkert.
Meget!
Det ville være dejligt.
Flere vejbump og mindre trafik.
En god oplevelse.
Nemmere at kunne komme rundt.
Bedre P-forhold.
Dette er overordentlig vigtigt, vil medvirke til at hæve det samlede indtryk. En god idé kunne være at plante træer langs f.eks. Palnatokesvej og Grønlandsgade, så de brede lige gader vil blive til flotte alleer.
At fortov holdes rent for affald og ukrudt. en god idé vil være at plante træer langs f.eks. Palnatokesvej.

Hvad forstår du ved trafiksanering? Og kan du komme med nogen forslag?

Indsnævringer – rør med blomster.
Cykelsti Skt. Jørgens Gade.
Ligeglad.
Metro.
Rundkørsel, lyskryds, cykelsti.
Mulighed for parkering lovligt. Reduktion af fart.
Bump og lignende. Cykelstien trækkes frem foran bilerne i lyskrydsene.
Led bilerne ud af byen. Det er trafiksanering i min verden.
At al færdsel kan glide ubesværet.
Lukning/ensretning af veje – etablering af cykelsti, gerne i Skt. Jørgens Gade på bekostning af en kørebane.
Forbedre vejforholdene, mange huller i vejene.
Vejbump på Palnatokesvej hvor der køres for stærkt og trafikstøjen er værst. Palnatokesvej bør ensrettes igen. Palnatokesvej kan ensrettes mod syd og Ejby Møllevej mod nord, så kan man komme til sidegaderne uden omvej.
Ensretning af Palnatokesvej tilbage! Kun et tilvænningsspørgsmål. Gerne vejbump eller lign. for at farten sænkes. Forbud mod lastbiler.

Kulturelle events

Hvad skal vi gøre for at få flere familier til området?

Legepladser, en park for eksempel: Eventyrhaven, Munke Mose eller en boldbane.
Boldbaner og legepladser.
Legepladsen, boldbane, Grill plads.
Sport.
Små boliger.
Mere børnevenligt. Ikke så stærk trafik. Kønt at kigge på.
Legepladser – børnekultur.
Lave noget god reklame.
?Tja, flere boliger.
Gør det mere børnevenlig.
Mulighed for parkering lovligt. Reduktion af fart.
Mindre ”beton”. Mere plads til børnene.
Gør stedet mere trygt og børnevenligt, eks. en legeplads.
Der skal være boligtilbud og mulighed for skoler/vuggestuer.
Måske gode forhold for foreninger.
At området ikke er så udsat.
Nedsætte indvandring.
Trafikproblemerne med støj og for megen trafik er de værste. Hvis dette løses vil det være meget mere attraktivt for f.eks. børnefamilier at flytte hertil.
Udstykke nogle af industrigrundene til husgrunde. Ikke flere almennyttige boligbyggerier. Vi skal have ressourcestærke familer til området og de vil helst. meget attraktivt for f.eks. akademikere med en byggegrund til hus så tæt på centrum.

Hvad skal der ske med COOP, imens vi venter på en investor?

En badmintonbane.
Boldbane.
Kultur.
Koncerter, sport, bruge hallerne.
Loppemarked, fernis, boldspil, kræmmermarked, børnehjælpsdag.
Legerum.
Måske noget aktivitetscenter.
Bruge til som værested/cafésted.
Riv det ned.
Lukke den!
Omdannes til boliger – f.eks. rækkehuse, så jeg ikke behøver at flytte fra området.
Lav evt. et caféområde. Tænker at det kunne være i stil med havnen.
Koncert – idrætshal.
Koncerter.
God idé hvis området kunne bruges til en nyt kunstmuseum inspireret af AROS i århus. odense mangler et ambitiøst museum for nutidskunst og coop-grunden kunne være et godt sted.

Hvilke kulturelle tilbud er du interesseret i at få i området?

Koncerter, sport, bruge hallerne.
Musik, gallerier.
Noget mere sammenvær med folk der bor i området.
Beboerhus.
Håndbold.
Endnu en sportshal.
De almene kulturelle tilbud fulgt op af marketing-marketing-marketing.
Øvelokaler, værksteder (a la Badstuen) + undergrundsscene.
Koncerter/foredrag.
Koncerter – foredrag.
Musik.
Teater, biograf, café, museum.

Hvordan kan vi understøtte beboernes interesse i at være aktive i lokalområdet?

Koncerter, sport, bruge hallerne.
Føler man bliver hørt.
Politikere i tale – og flere penge.
At der bliver lavet nogle aktiviteter.
Det koster nok penge – mindre bureaukrati.
En sportshal kan bidrage til et større social engagement, samt et samlingssted og er netop familievenligt, men henvender sig også til aktive mennesker generelt.
De almene kulturelle tilbud fulgt op af marketing-marketing-marketing.
Holde møder er handicapvenlige.
Være mere synlig.

Bygningsfornyelse, energiforbedringer

Hvordan får vi skabt interesse for energibesparelser?

Solceller.
Tilskud til at lave energibesparelser. Tilskud el - vindmølle/vandgenanvendelse.
Nettet og andre medier.
Sandsynligvis ved økonomiske gulerødder.
Ved at pointere fordelene for den enkelte.
Tjah…, hvis folk kan spare penge…?
Det sker kun gennem oplysning.
Oplysning.
Sende spot i radio og tv og lave energi-bilsyn/foredrag.
Gøre spild dyrere.
Information. Lette og enkle tiltag for borgerne. Evt. mulighed for at følge energiforbruget i området så man kan se effekt af tiltag.
Info.

Hvordan kan vi formidle aktuel viden om energibesparelser til dig/jer?

Møde om hvad man kan gøre for at spare.
Spændende brochurer.
Via mail.
Info via brochurer – Internettet – Ugeavisen.
Skriftligt, samt mundtligt.
Det skal være et valg – individuelt.
Pjecer/tilbud på besøg af konsulent.
TV – radio.
Gøre det mere synligt at det virker at spare på energien.
Husstandsomdelt info om helt konkrete let implicerbare tiltag i en alm. husholdning.
Direkte info.

Hvor ser du de største barrierer og udfordringer i forhold til at få gjort noget ved klimaet?

Enhver skal sørge for sit. At man sparer, strøm, vand, ikke at smide i naturen.
Motor forurening, fabrikker.
At vi vil beholde vores høje levestandard uden at undvære noget.
At køre bil.
Transport både ifht. fødevarer men også offentlig transport, som er for dyrt og flere ruter bliver nedlagt samt besparelse på afgangstider.
Penge.
Økonomi.
Uvidenhed.
Venstre og Dansk Folkeparti.
Politikerne og udlandet. Mulighed for affaldssortering.
Biltrafikken der øges.
Biltrafikken.

Hvad er det bedste lokale eksempel, du kender på energibesparelser?

El vindmølle på eget hus. Vaskerier der bruger regnvand (genbrug af vand).
Vind, vand energi.
Min egen boligafdeling (Arbejdernes Boligforening afd. 2).
Gadebelysningen.
Rådhuset/Odense Brandvæsen.

Bemærkninger uden for spørgeskemaet

Tak fordi I kæmper for det her. Det er vigtigt. Der er jo undersøgelser der tydeligt viser, at beboersammensætningens trivsel i et lokalområde er afgørende for helbred og dødelighed. Jeg tror på at jo mere fællesskab og glade ansigter vi får herude, jo længere og sundere lever vi.