Vista Balboa
De opsøgende medarbejdere fra Vista Balboa giver støtte, hjælp og omsorg til de ca. 45 dårligste fungerende i Odense som har sindslidelser, er afhængige af stoffer, og som har massive sociale problemer. Medarbejderne arbejder ud fra en individuel tilgang og hjælper brugerne med alt fra rengøring og medicinering til at få styr på økonomien og mange andre opgaver. Ved at sikre behandling og hjælpe med at reducere misbrug eller andre stressfaktorer blandt disse mennesker, er medarbejderne fra Vista Balboa også med til at mindske kriminaliteten, og gør derfor byen tryggere.
Læs mere om Vista Balboas opsøgende team
Se TV2 Fyns indslag om Vista Balboa
Opsøgende klubmedarbejdere
De opsøgende klubmedarbejderes primære opgaver er at være synlige og skabe god kontakt til børn og unge i alderen 10-18 år på gader og stræder i lokalområdet. De oplyser bl.a. om alle de mange fritidsmuligheder der findes i området. De opsøgende klubmedarbejdere kan også hjælpe børnene og de unge med at skabe et netværk og medvirker til at børn og unge kan få et meningsfyldt fritidsliv og er derfor med til at gøre byen tryggere.
Odense Kommunes Vagtværn
Odense Kommunes nystartede vagtværn er med til at gøre byen tryggere. De fører præventive tilsyn med skoler og institutioner i Kommunen for at minimere hærværk og tyveri. Derved er vagtværnet med til at skabe tryghed for byens institutioner, for borgerne og for brugerne af institutionerne.
TV2-Fyn har fulgt Odenses nye vagtværn natten mellem den 12. og 13. december
Læs mere om Odense Kommunes Vagtværn.
Siden bliver løbende udvidet med flere af Odense Kommunes medarbejdere, som er med til at gøre byen tryg.