Hvad er kommunale boliger?
Kommunale boliger er beboelseslejemål, som hovedsagligt udlejes til borgere med akutte boligproblemer.
Hvem vurderer, om du har behov for en kommunal bolig?
Social- og Arbejdesmarkedsforvaltningen har anvisningsret til kommunens boliger. Det betyder, at kommunale boliger kun udlejes til personer, som Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har vurderet, har behov for en kommunal bolig.
I Plan og Byg, Salg og Udlejning, udfærdiges lejekontrakter m.v. til lejemålene, og Salg og Udlejning har den daglige administration og vedligeholdelse af boligerne.
Henvendelse kan ske i Plan og Bygs åbningstid:
mandag - torsdag kl. 10:00-15:00
fredag kl. 10:00-12:00
Ejendommenes tilsynsførende træffes:
På hverdage mellem kl. 8.00 - 9.00 på tlf.nr. 65 51 26 90
Ved akutte problemer som brand, vandskade og strømsvigt kan skaderne uden for afdelingens åbningstid undtagelsesvis anmeldes til Rådhuset på tlf.nr. 66 13 13 72, hvor der er døgnvagt, eller til Odense Brandvæsen på tlf.nr.: 65 51 18 00.
Hvilke regler og retningslinjer gælder for lejere i kommunale boliger?
|
Lovgivning:
|
Lejeloven
|
|
Opsigelsesfrist:
|
3 måneder til den 1. i en måned
|
|
Istandsættelse:
|
Ved indflytning er lejemålet nyistandsat og skal afleveres i samme stand ved fraflytning
|
|
Vedligeholdelse:
|
Lejer har selv ansvaret for den indvendige vedligeholdelse i boperioden og skal derfor sørge for at male, tapetsere og holde gulvene
|
Hvilke pligter har Odense Kommune som udlejer?
- Vedligeholde og renholde ejendommen udvendigt, bygninger, grønne områder og fortove. Dette omfatter også rydning af sne og is på fælles fortove og p-pladser
- Reparere hårde hvidevare, som er opsat af udlejer, hvis de ikke er ødelagt /misligholdt af lejer
- Vedligeholde ejendommens VVS-installationer og de faste, indbyggede el-installationer, samtale- og ringeanlæg monteret af udlejer
- Rense afløb fra vandlås til udvendig kloak
- Sørge for at utætte vandhaner, ventiler og cisterne bliver repareret
|
Hvilke pligter har lejer?
- Sørge for at låse og nøgler er i orden. Ekstra nøgler skal lejer selv betale
- Nøgler med tal og bogstaver på systemnøgler skal bestilles ved ejendommens tilsynsførende. Nøglen skal lejer selv afhente og betale hos låsesmeden
- Sørge for at løse ledninger fra kontakter og stik til lamper, radio- og TV apparater, kaffemaskiner osv. er i orden, herunder også udskiftning af sikringer og pærer
- Rense afløb fra håndvaske, brusekabiner, gulvafløb og toiletter m.v. til og med vandlåsen
- Kontakte ejendommens tilsynsførende, hvis vandhaner, radiatorventiler og cisterne blive utætte
|
Bemærk: På nogle lejemål gælder særlige regler. Bl.a. er det lejers pligt at:
- Holde egen have
- Rydde for sne og is fra hoveddør til fælles fortov
- Køre affaldsspande frem på afhentningstidspunktet
- Efterlade fælles vaskeri i rengjort stand efter benyttelse
- Sørge for, at kælderrum/depotrum holdes aflåst og forsynet med navn og adresse
Hvor kan du klage?
Som lejer i kommunale boliger kan du indbringe en klagesag for
Huslejenævnet Få svar på de oftest stillede spørgsmål i forbindelse med at bo til leje i Odense Kommunes boliger.