Sundhedskort
Du skal betale et gebyr på 180 kr. for dit sundhedskort, hvis:
- Dit sundhedskort er blevet væk
- Dit sundhedskort er gået i stykker og er under 4 år gammelt
- Du ønsker at skifte læge eller sikringsgruppe
- Du ændrer navn
Det er gratis at få et nyt sundhedskort, hvis:
- Du flytter
- Din læge lukker sin praksis eller skifter navn eller adresse
- Dit sundhedskort er gået i stykker og er over 4 år gammelt
- Magnetstriben ikke virker, og det ikke skyldes forkert opbevaring eller brug af kortet
- Du skifter navn ved ægteskab
- Dit barn under 15 år skal have nyt sundhedskort, fordi du skal have ændret oplysningerne i dit sundhedskort.
Vær opmærksom på følgende:
- Du vil normalt modtage dit nye sundhedskort 2-3 uger efter det er bestilt. Har du ikke modtaget dit nye sundhedskort efter 3 uger, eller hvis du har modtaget et kort med fejl, skal du kontakte BorgerServiceCenter på sygesikring@odense.dk.
- Du modtager automatisk et nyt sundhedskort efter 2-3 uger, hvis du har skiftet navn ifm. ægteskab, eller hvis din læges praksis skifter navn eller adresse.
- Sammen med dit nye sundhedskort får du også et følgebrev, der forklarer, hvorfor du har fået nyt sundhedskort.
- Du kan ikke få dit bestillingsgebyr tilbage. Mister du dit sundhedskort, er det derfor en god ide at vente 1-2 uger med at bestille et nyt.
- Hvis magnetstriben på dit sundhedskort er gået i stykker, og kortet er mindre end 4 år gammelt, skal du aflevere kortet til BorgerServiceCenter, der herefter bestiller et nyt.
- Børn under 15 år kan kun vælge egen læge med tilladelse fra den forælder, der har forældremyndigheden.
- Er du hjemsendt fra forsvaret, vil du automatisk modtage et nyt sundhedskort inden for ca. 1 måned. Hvis du ikke modtager et nyt sundhedskort, kan du møde personligt op i BorgerServiceCenter med dine hjemsendelsespapirer fra Forsvaret. Så bestiller vi et nyt kort til dig.
Bestil gult sundhedskort
Bestil
PRINT