Luk

Kropsbårne hjælpemidler

Individuelle kropsbårne hjælpemidler

Et hjælpemiddel kan bevilges, hvis det i væsentlig grad afhjælper de varige følger af en nedsat funktionsevne og derved:

  • i væsentlig grad letter den daglige tilværelse, eller
  • er nødvendigt for udøvelse af et erhverv

Som ansøger har du pligt til at medvirke til at fremskaffe de oplysninger, som er nødvendige for, at ansøgningen kan afgøres. Din ansøgning vil blive behandlet ud fra alle de muligheder, der findes i den sociale lovgivning.

Hvem kan få?
Der ydes hjælp til anskaffelse af hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Hvad kan der ydes hjælp til?
Bevilling af personlige hjælpemidler fx:

  • Ortopædiske sko
  • Brystproteser
  • Parykker
  • Injektions- og testmaterialer til diabets
  • Skinner og bandagerKompressionsstrømper
  • Der kan ydes hjælp til reparation og udskiftning af hjælpemidler 

Hvad kan der ikke ydes hjælp til ?
Der ydes ikke hjælp til dækning af udgifter til drift, rengøring og almindelig vedligeholdelse, der følger ved brug af hjælpemidlet.

Udgifter til hjælpemidler
Der er en egenbetaling i forbindelse med bevilling af fodtøj.

Leverandøraftaler
Odense kommune har indgået leverandøraftaler. Hvis ansøger ønsker at benytte en anden leverandør end den kommunen har valgt, kan ansøger - når hjælpemidlet er bevilget -selv vælge at indkøbe hjælpemidlet og få udgifterne refunderet, dog højest svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør.

Ansøgning

Henvendelse
Henvendelse skal ske til BorgerServiceCenter.

Servicemål
Behandling af hjælpemiddelsager vil som hovedregel være afsluttet inden for 4 uger.
Ved visse ansøgninger, hvor der er et særligt undersøgelsesbehov f.eks. erklæring fra læge/speciallæge vil sagsbehandlingen som hovedregel være afsluttet inden for 2-3 måneder efter henvendelsen. I disse tilfælde underrettes ansøgeren om den forlængede behandlingstid.

Klagemulighed
Hvis du som ansøger ikke er enig i afgørelsen, kan du klage til Det Sociale Nævn.

Klagen skal være modtaget i BorgerServiceCenter inden 4 uger fra den dag, du har modtaget afgørelsen. Sagen bliver derefter behandlet igen.

 

Hvis afgørelsen ændres, får du den nye afgørelse inden 4 uger. Hvis afgørelsen ikke ændres, sender BorgerServiceCenter klagen videre til Det Sociale Nævn inden 4 uger. Du vil så modtage kvittering for modtagelse af sagen fra nævnet.

 
Hjælpemidler og forbrugsgoder hører under Lov om Social Service §§ 112 og 113.


BorgerServiceCenters adresse:   

Skulkenborg 1 
5000 Odense C
Tlf.nr. 6551 8000 

Mail: personlige_hjaelpemidler@odense.dk

 

Åbnings- og telefontider

PRINT
Tilføj link i FacebookTilføj link i TwitterFøj til favoritterSend til en ven|Vis flere muligheder
OPD. 13-02-2012

BorgerServiceCenter