Hvor meget der kan udbetales i begravelseshjælp afhænger af afdødes eventuelle formue.
- Hvis afdøde er under 18 år, er begravelseshjælpen 8.050kr. (2011)
- Hvis afdøde er over 18 år, er begravelseshjælpen højest 9.650 kr. (2011)
- Hvis afdøde er født før 1. april 1957 er begravelseshjælpen altid minimum 1.050 kr.
Efterlader afdøde sig en ægtefælle, er det det samlede bo inklusiv evt. særeje, der er grundlag for beregning af begravelseshjælpen. Udgifter til begravelsen indgår ikke i beregningen.
Hvis afdøde efterlader sig børn under 18 år eller ægtefælle, må boets samlede formue højst være 32.250 kr. for at der kan ydes det maksimale beløb i begravelseshjælp. Fra denne grænse nedsættes hjælpen gradvis og falder helt bort ved en formue på 41.900kr. (2011) - bortset fra de 1.050 kr., der altid udbetales hvis afdøde er født før 1. april 1957.
Hvis afdøde var ugift og uden børn under 18 år, må afdødes formue højst være 16.150 kr. for at der kan ydes det maksimale beløb i begravelseshjælp. Fra denne grænse nedsættes hjælpen gradvis og falder helt bort ved en formue på 25.800 kr. (2011) - bortset fra de 1.050 kr., der altid udbetales hvis afdøde er født før 1. april 1957.