Pjecer og bøger om børn
Sundhedsstyrelsen har udgivet en række pjecer og bøger om børn. Du finder mange gode og brugbare oplysninger i materialet. Du kan nedenfor læse om indholdet i nogle af bøgerne/pjecerne. Bøgerne/pjecerne kan bestilles på
www.sundhedsoplysning.dk., hvor du også kan se andre udgivelser. En del apoteker sælger Sunde børn og Mad til spædbørn og småbørn. Nogle af bøgerne kan downloades på Sundhedsstyrelsens hjemmeside på
www.sundhedsstyrelsen.dk.
|
Giv dit barn lyst til at lære (bog)
Budskabet i denne bog er, at man kan nå meget langt ved at stimulere børns basale sanser. Især er det vigtigt at stimulere følesansen og balance-/bevægesansen i barnets første leveår.
Bogen kommer med en lang række forslag til, hvordan man kan stimulere barnets sanser og dermed fremme barnets lyst til at lære.
Bogen handler om perioden fra fødslen, til barnet er 3 år.
Læs mere og bestil bogen her.
|

|
|
Sunde børn (bog)
Sunde børn - Til forældre med børn i alderen 0-3 år
Med Sunde børn bliver I som forældrene godt klædt på til at drage omsorg for jeres barn.
Bogen indeholder i koncentreret og let tilgængelig form det centrale om barnets sundhed og udvikling, herunder de nyeste anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Der er nye afsnit om bl.a. ammestillinger og barnets søvn. Der er endvidere en omfattende opslagsdel om barnets sygdomme, helbredsundersøgelser og det danske vaccinationsprogram.
Læs mere og bestil bogen her.
|

|
|
Ved du det om børn? (hæfte)
Det er svært at være forældre. De fleste kender følelsen af ikke at slå til og stikket af den dårlige samvittighed. Formålet med
dette hæfte er at inspirere til samtaler mellem forældre og forældrepar som kan udveksle erfaringer om børn og børneopdragelse.
Læs mere og bestil hæftet her.
|

|
Mad til spædbørn & småbørn - fra skemad til familiemad (bog + dvd)
Som noget helt nyt er den velkendte klassiker suppleret med en dvd, der på en enkel måde gennemgår kernepunkterne i de officielle madanbefalinger til små børn. Dvd'en overvinder evt. sprogbarrierer og er særlig velegnet til forældre, der foretrækker den visuelle kommunikation.
Læs mere og bestil bog + dvd her.
|

|
|
Hvorfor græder barnet (hæfte)
Lille letlæst hæfte med dokumenteret viden om spædbarnsgråd: Hvorfor græder nogle spædbørn mere end andre? Og hvad er den bedste omsorg til et kolikbarn?
Selv om det er normalt, at børn græder meget i de første levemåneder, er det en svær tid for familien. Man bliver let frustreret og ked af det, når man ikke kan trøste sit barn. Dette hæfte giver et godt indblik i, hvad videnskaben ved om spædbarnsgråd. Samtidig aflives myter og hjemmestrikkede 'gode råd', som ofte er nytteløse.
Læs mere og bestil hæftet her.
|

|
Opdragelse med hjertet (hæfte)
Mange forældre er rådvilde med hensyn til, hvordan konflikter med børn kan tackles, så børnene lærer en rimelig social omgangsform og samtidig udvikler selvværd og selvstændighed.
I dette hæfte kan forældre til små børn hente inspiration til, hvordan opdragelsen kan gribes an. For opdragelse er nødvendig. For barnets skyld, for familiens og for samfundets skyld.
Læs mere og bestil hæftet her.
|

|
|
Barnets sprog - giv det en hjælpende hånd (hæfte)
Barnets sprog giver overblik over, hvordan sprogudviklingen typisk forløber hos det lille barn. Der er ideer til, hvordan du kan stimulere barnets sprog og begrebsverden - både når sprogudviklingen forløber problemfrit, og når barnet har forskellige vanskeligheder, som det skal have hjælp til. Desuden er der råd om, hvornår man bør søge hjælp hos en tale-hørepædagog.
Læs mere og bestil hæftet her.
|
 |
Materiale der linkes til på hjemmesiden: