Luk

Mundbetændelse og forkølelsessår

Mundbetændelse skyldes en virus kaldet ’Herpes type 1 virus’ og ses især hos 2-4 årige børn. Der kommer gråhvide blærer i munden, gummerne hæver, bliver røde og kan i nogle tilfælde bløde lidt. Efterfølgende kan virussen spredes til læberne. Sårene i munden gør ondt, og det kan derfor vare ca. 1 uge før de er helet så meget, at barnet vil spise og drikke på normalt. Barnet har dog brug for væske. Kontakt lægen hvis dit barn ikke vil drikke.

Forkølelsessår begynder med en prikken i huden, hvor en blære senere kommer frem. Blæren bliver til et sår, hvor skorpen efter ca. 10 dage falder af. Forsøge at undgå at barnet piller i såret, da det kan give yderligere betændelse hos barnet og smittespredning til andre. Begræns smittespredningen med god håndhygiejne.

 

Blæner/blister er hvidgullige, knappenålshovedstore pletter på tunge, i svælg eller mund – og har intet med mundbetændelse at gøre.

 

Er man først smittet med ’Herpes type 1 virus’ er den fremover til stede i kroppen, hvor den i givne situationer, f. eks ved sygdom, atter kan ”vågne op”. Mundbetændelse smitter gennem luft, spyt og direkte kontakt. Det er dog barnets almene tilstand og ikke smitterisikoen, der bestemmer om barnet skal i daginstitution. God hygiejne har afgørende betydning for forebyggelse af smittespredning.

 

Læs mere i Sundhedsplejerskens Nyhedsbrev her.

 

PRINT
Tilføj link i FacebookTilføj link i TwitterFøj til favoritterSend til en ven|Vis flere muligheder