Luk

Sådan arbejder vi

Psykologisk rådgivning og vurdering

Psykologernes arbejde består i at rådgive og vejlede dagplejer, børnehuse og skoler ift. børn med forskellige vanskeligheder og behov. Det kan være faglige, sociale såvel som adfærdsmæssige behov. Psykologen laver en psykologisk vurdering af barnet, der danner udgangspunkt for eventuelle foranstaltninger, der kan medvirke til at afhjælpe barnets vanskeligheder.
 
Den psykologiske undersøgelse kan bestå af forskellige metoder, som psykologen udvælger på baggrund af de vanskeligheder som barnet har. Metoden kan være:
  • Samtaler med barnet, forældrene, pædagogen/læreren
  • Observation af  barnet i samspil med pædagogen/læreren og andre børn
  • Psykologiske test som kan være af såvel indlærings- som af personlighedsmæssig art
Når psykologen har foretaget sin undersøgelse og vurdering af barnet, er der skabt et billede af barnets forudsætninger for indlæring og evne til at omgås andre. Undersøgelsens resultat drøftes derefter med forældrene. I samarbejde med forældrene og pædagogen/læreren vurderer psykologen om barnets vanskeligheder kan afhjælpes indenfor børnehusets/skolens rammer, eller om problemstillingen er sådan, at barnet skal henvises til andre foranstaltninger.
 
Udover at lave psykologiske undersøgelser kan psykologen også tilbyde rådgivning til forældre, pædagoger og lærere. Det mest almindelige er, at indstillinger til psykologiske undersøgelser foretages af barnets dagsinstitution eller skole efter samtale med forældrene, men forældrene kan også selv henvende sig til psykologen.
 
Tale-høre-sprog
Der tilbydes specialpædagogisk bistand/undervisning til børn med tale-, sprog- og/eller hørevanskeligheder. Undervisningen tilpasses barnets udvikling og behov og kan foregå individuelt eller i mindre grupper. Den finder sted i dagsinstitutionen eller skolen, samt for de yngste børn i hjemmet eller i dagplejen.
 
Indstilling til tale/høreundersøgelse foretages oftest af barnets daginstitution eller skole efter samtale med forældrene, men forældre kan også selv henvende sig til tale/høre-konsulenten.
 
Indstillingsårsager kan  være talemæssige, sproglige og/eller høremæssige vanskeligheder. Det kan eksempelvis være mangelfuld sprogforståelse, sætningsvanskeligheder, dårligt ordforråd og/eller udtaleproblemer, stammen, stemmeproblemer, snøvl, læsp samt nedsat hørelse med eller uden brug af høreapparater.
 
PRINT
Tilføj link i FacebookTilføj link i TwitterFøj til favoritterSend til en ven|Vis flere muligheder