Luk

124 kommunale parcelhusgrunde til salg

Odense Kommune planlægger at sætte 124 parcelhusgrunde til salg i 2006.

"Vi oplever en stigende interesse for at bygge hus i Odense. Derfor sætter vi lige nu turbo på at udarbejde lokalplaner for nye parcelhusgrunde, så vi kan komme i gang med at byggemodne arealer til 124 grunde", siger rådmand Anker Boye.

Alene i år bliver der godkendt lokalplaner til udstykning af over 300 grunde - heraf er lidt over halvdelen privatejede arealer.

 

De første 85 kommunale grunde bliver sat til salg i januar - april måned.

27 grunde i Seden Syd

9 grunde i Næsbyhoved Broby

19 grunde i Højby og 30 grunde i Skibhusene

Efterfølgende bliver grundene byggemodnet og vil være klar til overtagelse senere i 2006.

Grundene bliver annonceret i Fyens Stiftstidende og på www.odense.dk/grunde.

 

Stigende interesse for at bygge hus i Odense

De seneste år har der været en stigende interesse for at bygge hus i Odense.

I 2005 solgte Odense Kommune 100 parcelhusgrunde, og der var i alt 206 ansøgninger om byggetilladelse til opførelse af parcelhuse.

 

Få flere oplysninger hos Ole Madsen, Ejendomsafdelingen, tlf. 65 51 26 56.

PRINT
Tilføj link i FacebookTilføj link i TwitterFøj til favoritterSend til en ven|Vis flere muligheder
OPD. 27-06-2011

Kommunikation/ASJE