Luk

Byens brandmænd i flot kalender

Køb brandmandskalenderen og støt UNICEF BYKøb brandmænd og støt et godt formål

Brug den som mandelgave, venindegave, til ham der elsker brandbiler, mormor der kan lide et godt grin, vennerne, til værkstedet, til farmand eller køb den blot for at støtte et godt formål.


Brandmandskalenderen er en A3-månedskalender, med billeder af brandmænd fra Odense Brandvæsen, Odense Brandvæsens materiel og modeller fra CC Models.

Billederne har et humoristisk islæt, og målgruppen er både kvinder og mænd - i alle aldre.

Ved hjælp af gratis arbejdskraft fra modeller, brandmænd, stylist, fotografer og grafiker er det lykkedes at holde udgifterne langt nede. Det er kun trykkeriet, der kræver betaling. Brandmændene har kontaktet gode samarbejdspartnere og leverandører, og sponsorater herfra gør, at udgifterne er meget langt nede.

Det betyder, at en meget stor andel af indkomsten går til UNICEF By – faktisk er udgifterne for hver kalender kun 3 kr.

En kalender koster 50 kr. og hele overskuddet på 47 kr. per solgte kalender går til UNICEF By.

Køb kalenderen af brandmændene
Sæt krydderi på juleshoppingen og køb kalenderen af rigtige brandmænd ved brandbilen på Flakhaven.

Lørdag den 20. og søndag den 21. december kl. 10-12
Mandag den 22. og tirsdag den 23. december kl. 16-18.

Her kan du også købe kalenderen
VisitOdense/Odense Turistkontor i Vestergade v. Rådhuset
Tryde Andrés i Kongensgade
Odense Teater i Jernbanegade
BorgerServiceCenter på Skulkenborg
Brandstationen på Åsumvej

PRINT
Tilføj link i FacebookTilføj link i TwitterFøj til favoritterSend til en ven|Vis flere muligheder
OPD. 18-12-2008

Kommunikation