1000 ton kompost foræres væk sammen med pølser og slush-ice til børn og voksne
NYT: Mulighed for at aflevere haveaffald, når du alligevel henter kompost
NYT – NYT: Hoppeborg til de mindste, mens far henter kompost
Genbrug af haveaffald
Det haveaffald, som Odenses borgere har afleveret på nærgenbrugsstationerne, er nu omdannet til kompost og kan afhentes gratis på den store kompostdag på Odense Nord Miljøcenter lørdag den 28. april fra kl. 9 – 16. Det gives væk efter først-til-mølle-princippet.
Kompost m/pølse og slush-ice
På Odense Nord Miljøcenter vil der stå en pølsevogn på vejen til kompostpladsen, så har man tid, er Odense Renovationsselskab A/S vært med en pølse m/brød og slush-ice til børn og voksne – som noget nyt er der opstillet en hoppeborg til de mindste.
Kom af med haveaffaldet samme dag
Når traileren alligevel kører turen til Miljøcentret, så tag dit haveaffald med og aflever det på Miljøcentret, inden du får fyldt traileren op med kompost.
Komposten kan hentes på:
Odense Nord Miljøcenter
Strandløkkevej 100
5270 Odense N
Komposten kan kun afhentes i personbilstrailere eller sække - ikke større varevogne/ lastbiler / traktor med anhænger.
Komposten kan til daglig købes til 87,50 kr. pr. ton på både Odense Nord Miljøcenter og erhvervs- og nærgenbrugsstationen på Havnegade. Den gratis kompost kan dog kun afhentes på Odense Nord Miljøcenter.
De faste datoer for kompostdage er: sidste lørdag i april og lørdag før skolernes efterårsferie.
Yderligere oplysninger findes på www.odenserenovation.dk eller ved kontakt til undertegnede.
Ønskes yderligere oplysninger, kontaktes undertegnede på telefon 63 13 82 05 eller 40 15 60 42.
Med venlig hilsen
Claus Sørensen
Kommunikationschef
Odense Renovationsselskab A/S