Kender du en person, virksomhed eller organisation, som
i særlig grad
yder en indsats for, at handicappede i Odense Kommune kan deltage i
samfundslivet på lige fod med andre, så indstil vedkommende til
Handicapprisen 2007.
Prisen er på 10.000 kr. og uddeles af
Odense Kommunes Handicapråd og Albani.
Indstillinger skal sendes til Odense Kommunes Handicapråd, Rådhuset,
Flakhaven 2, 5000 Odense C, senest den 1. oktober
2007.
Indstillingen kan kan f.eks. vedrøre:
-
En erhvervsdrivende, der har gjort noget specielt for at integrere
handicappede i sin virksomhed.
-
En butiksindehaver, der har øget tilgængeligheden til sin
forretning.
-
En frivillig i en forening, der har arbejdet for at sikre
handicappedes deltagelse i foreningslivet.
-
En hvilken som helst anden person, der uegennyttigt har arbejdet
for at forbedre handicappedes forhold.
Prismodtageren skal bo i Odense Kommune, og den særlige indsats, der
danner baggrund for indstillingen, skal være kommet borgere i Odense
Kommune til gode.
Afsløringen af årets prisvinder finder sted mandag den 3. december
2007 kl. 14.00 på Albani Bryggeriet. Udvælgelsen af prisvinderen sker på
baggrund af indkomne forslag.
Du kan læse mere om Handicapprisen og om Odense Kommunes Handicapråd
her.