Luk

Succes for Havnekulturfestival 2006 - trods dårligt vejr

 

Læs evalueringsrapporten  

Regnen silede ned de tre dage i maj, hvor Odense Havnekulturfestival 2006 blev afholdt,

men det forhindrede ikke festivalen i at blive en succes.

 

- Selv om den første Havnekulturfestival ikke blev besøgt at helt så mange mennesker, som vi havde håbet på, kom den alligevel på manges læber. Vejret gjorde, at mange holdt sig væk, men dem, der trodsede vejret og var klædt på derefter, fik en god oplevelse med hjem, siger projektleder Birthe Papsø fra By- og Kulturforvaltningen.


Der er siden maj måned igangsat flere byggerier på Havnen, men Odense Kommune vurderer, at der fremover vil være potentiale for en festival:

 

  • Der er gode områder - også ud over Havnepladsen - hvor festivalen kan holdes. F.eks. arealerne ved silohallerne ved Havnegade eller på sigt området ved Gammelsø
  • Der er opbygget en masse kontakter og erfaringer, og der er positive tilbagemeldinger fra aktørerne, som er klar til at deltage igen
  • Foreninger og institutioner har fået øjnene op for indbyrdes samarbejde og for, at netværk dannet på Havnen kan bruges i fremtiden

 

- Det er endnu ikke afklaret, om der kommer en ny Havnekulturfestival til næste år. Men skal succesen gentages, er der visse ting, vi skal overveje, fortsætter Birthe Papsø. Vi skal overveje i hvilken retning, festivalen skal udvikle sig. Er det fortsat lokale kræfter, der skal satses på i sammenhæng med nogle mere professionelle indslag, eller skal festivalen være helt lokal eller helt professionel? Måske skal vi også overveje at give festivalen en skarpere profil og en klarere identitet.

 

Det vil være spændende at få stablet endnu en festival på benene i 2007 - den vil være et aktiv for Havnen og byen.

 

Du kan læse meget mere om Havnekulturfestivalen 2006 i en netop færdiggjort evalueringsrapport (1,3 Mb). Her kan du også kan læse deltagernes og aktørernes synspunkter. Rapporten er gemt i pdf-format. For at kunne læse den, skal du have installeret det gratis program Adobe Reader

PRINT
Tilføj link i FacebookTilføj link i TwitterFøj til favoritterSend til en ven|Vis flere muligheder