Odenseanske skoleelever, forældre og lærere kan nu på nettet læse meget
mere om OKÆ Madservices skolemadsordning.
- Med den nye hjemmeside ruller vi projekt skolemad fuldt ud, siger
Karen Nymann, der er leder af OKÆ Madservice.
- På www.odense.dk/skolemad
kan forældrene se, hvad vi står for, hvordan maden er sammensat og læse om
vores holdning til sund skolemad. Eleverne kan få ny og sjov viden om sund
kost og deltage i lærerige konkurrencer og se menuplaner. Samtidig ønsker
vi at støtte op om skolernes undervisning i sundhed og hjemmekundskab, vi
har derfor oprettet et afsnit, vi kalder "Mest for lærere" på
hjemmesiden med forslag til undervisningsforløb og litteratur, fortæller
Karen Nymann.
Vores mål med skolemaden
Vi ønsker først og fremmest at kunne tilbyde børnene et sundt måltid mad
til dage, hvor der hersker madpakkepanik hjemme i familien.
Et sundt og nærrende måltid mad er forudsætningen for at kunne lære noget,
det er derfor vigtigt eleverne bliver tilbudt et sundt alternativ til den
lokale bagers søde sager. Det er vores mål:
-
at tilbyde alle skoleelever i Odense et sundt og ernæringsrigtigt
alternativ til dage med madpakkepanik i familien
-
at medvirke til initiativer der øger elevernes bevidsthed om sund kost
-
at gøre skolebodsarbejdet til en integreret del af undervisningen i
sundhed og hjemkundskab.
|
Fakta om skolemad fra OKÆ Madservice
OKÆ Madservice er en del af Odense Kommunale Ældrepleje.
Skolemadsmenuerne bliver udvalgt og sammensat af
ernæringseksperter.
OKÆ Madservice leverer skolemad direkte til i alt 12 skoler i
Odense Kommune.
Som udgangspunkt tilbyder vi altid en varm ret og en frisksmurt
frokostbolle til 15kr pr. ret. Den ene ret er altid uden svinekød.
|
Få mere at vide om Odense Kommunes skolemadsordning
Kontakt: Leder af OKÆ Madservice, Karen Nymann, Telefon: 65 51 36
00, E-mail: kn@odense.dk
Skolemad: www.odense.dk/skolemad