Luk

Odensebogen 2006 på gaden

Odensebogen 2006 er på gaden med nyt fra Odenses fortid. Det er 17. gang at Byhistorisk Udvalg og Stadsarkivet udsender en årbog spækket med en blanding af artikler, erindringer og fotografier fra det gamle Odense og livet i byen. Odensebogen indeholder i år otte artikler, og den er rig på læsestof med sine 200 sider - og rigt illustreret med over 140 fotografier.

 

I en af artiklerne hører vi om Odenses dramatiske og blodige befrielse den 5. maj 1945, hvor mange blev dræbt. Vi hører også om Det fyenske Trælastkompagnis op- og nedtur og om rådhusets festsal, hvis farvesætning fik den næsten 90-årige maler Johannes Larsen på barrikaderne.

  

Billede fra den 5. maj 1945

Fra Odensebogen 2006:

 

Den 5. maj var modstandsbevægelsens udrykningsvogne meget synlige i gadebilledet. Der var mange mennesker, som skulle arresteres. Samtidig var der masser af mennesker i bymidten (Nørmark fot., Stadsarkivet).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I erindringerne fortælles om en landmandskone fra Biskorup, der i krigsårene kogte sirup af sukkerroer. Jørgen Flindt Petersen skriver om drengestreger i Christiansgade under og lige efter 2. verdenskrig. I sine erindringer fortæller Gunnar Graham om, hvordan han tog i hundredtusindvis af billeder af odenseanerne gennem 60 år, og forhenværende chef for Fyns Presse Foto, Bent Togo Andersen beretter om mødet med den sovjettiske leder Khrusjtjov, entertaineren Victor Borge og mange andre gennem et langt liv på Fyens Stiftstidende.

 

Læs mere om Odensebogen 2006 på Stadsarkivets hjemmeside.

PRINT
Tilføj link i FacebookTilføj link i TwitterFøj til favoritterSend til en ven|Vis flere muligheder
OPD. 27-06-2011

Kommunikation