Fra den 21.-23. november har odenseanerne mulighed for at komme ombord på inspektionsskibet "Vædderen", der bl.a. er kendt for sin deltagelse i Galathea 3-ekspeditionen.
Vædderen er "adoptionsskib" for Odense, og aflægger derfor indimellem officielt besøg i byen.

Det er Odense Marineforening, der tager imod og har arrangeret besøget, der bl.a. inkluderer officiel modtagelse på Odense Rådhus, en reception for inviterede på Vædderen og så er alle interesserede meget velkomne til at kigge forbi og se det imponerende fartøj med egne øjne på Odense Havn. Lørdag underholder Søværnets Tambourkorps, og en af søværnets LYNX helikoptere kommer også forbi.
Skoleelever om bord En skoleklasse fra Søhusskolen får en ekstra oplevelse på en helt almindelig skoledag, da de stiger på Vædderen ved Lindøterminalen. Klassen sejler med til Odense Havn, hvor Marineforeningen står klar til at modtage skib og besætning.
Program for Vædderens besøg i Odense Fredag den 21. november 08.30 – 09.00 VÆDDEREN ankommer ved Lindøterminalen og klasse fra Søhusskolen stiger på
11.00 – 12.00 VÆDDEREN ankommer til Odense Havn
14.00 – 16.00 Besætningen modtages på Odense Rådhus af Viceborgmester Alex Ahrendtsen
18.00 Reception på VÆDDEREN for inviterede gæster, bl.a. Odense Byråd
Lørdag den 22. november 11.00 – 11.45 Søværnets Tambourkorps spiller i Odense by på Flakhaven og gågaden
14.00 – 16.00 Åbent hus for offentligheden på VÆDDEREN.
Søværnets Tambourkorps spiller på kajen.
Demonstration af LYNX helikopter.
16.30 – 18.00 Odense Marineforening besøger VÆDDEREN
18.30 – 22.00 VÆDDEREN besøger Odense Marineforening
Søndag den 23. november 10.00 – 12.00 Åbent hus for offentligheden på VÆDDEREN
12.00 – 13.30 Frokost for inviterede gæster ved Chefen for VÆDDEREN
14.00 VÆDDEREN sejler fra Odense
Yderligere oplysninger:
Chefsekretær Birgit Lomholt, Odense Kommune, tlf. 65 51 10 05